%20(4).svg)
En undersøgelse viser, at halvdelen, som kan tysk eller fransk, øger deres værdi på arbejdsmarkedet og får mere interessante opgaver i deres nuværende job.
Når debatten falder på behovet for at kunne fremmedsprog i en global verden, hører man ofte argumenter som “jeg kan sagtens klare mig med engelsk”, eller “hvorfor skal ungdommen trækkes igennem tysk og fransk, når de aldrig får det brugt?”
Men en undersøgelse lavet for Det Nationale Center for Fremmedsprog viser, at sprogkompetencer faktisk opleves som en gevinst blandt medarbejdere indenfor et bredt udsnit af brancher.
Det er ph.d.-studerende på Københavns Universitet, Jytte Lyngvig, der står bag undersøgelsen. Den peger på, at sprogkompetencer i eksempelvis tysk eller fransk i høj grad åbner for nye jobmuligheder, og arbejdsmæssigt har en række fordele, når man spørger medarbejderne.
Interessen for emnet og grunden til, at Jytte Lyngvig valgte at foretage undersøgelsen, udsprang af personlige årsager.
Jytte Lyngvig er oprindeligt uddannet kemiingeniør fra DTU i slutningen af 1970’erne. Da hun skulle færdiggøre uddannelsen, tog hun et år i Paris og deltog i et ingeniørprojekt. Hun tog afsted uden at kunne sproget, men måtte lære det primitivt undervejs.
Opholdet i Frankrig gav hende en forbindelse til landet og sproget, som hun har holdt ved lige siden. Gennem en lang erhvervskarriere, hvor hun blandt andet har været direktør i Lægemiddelstyrelsen, har hun haft stor glæde af at kunne fransk. I 2008 tog Jytte Lyngvig en kandidat i fransk fra Københavns Universitet og har siden studeret sin ph.d. samme sted.
“Jeg tænkte, at det ikke kun kunne være mig, der havde oplevet fordelene. Men jeg kunne ikke finde forskning eller dokumentation på området. Derfor tænkte jeg, at det ville interessant at undersøge, da vi jo lever i en verden, hvor tingene ikke eksisterer, hvis de ikke er dokumenteret,” forklarer Jytte Lyngvig.
Fokus for undersøgelsen er netop de ikke-sprogligt uddannede, som stadig kan drage nytte af fremmedsprog, selvom de ikke arbejder direkte med sprog.
“Så i virkeligheden var det en personlig oplevelse, der var baggrund for undersøgelsen. Jeg vidste, at Dansk Industri havde undersøgt, hvad sprogkompetencer kan have af gevinst for arbejdsgiverne. Men jeg ville gerne undersøge det fra et medarbejderperspektiv,” fortæller Jytte Lyngvig.
Selve undersøgelsen skulle belyse, hvad det betyder for ens arbejdsliv og karriere, at man kan ét eller flere fremmedsprog.
Undersøgelsen blev lavet gennem spørgeskemaundersøgelser og uddybende interviews blandt medlemmer af de tre fagforeninger for akademikere; Dansk Magisterforening, Den Danske Dyrlægeforening og JA, der er en forening for akademikere indenfor natur, miljø og fødevarer.
Generelt brugte de adspurgte ét fremmedsprog udover engelsk som en del af deres arbejde. For dem med naturvidenskabelig eller veterinærfaglig baggrund bruger over 50 procent tysk, mens det er lidt under en tredjedel blandt magistrene.
På tværs af de tre foreninger svarer 75 procent, at deres sprogkompetencer har en positiv effekt på jobbet. Det er medvirkende til, at de får tildelt flere interessante arbejdsopgaver, og det øger samtidig deres værdi på arbejdsmarkedet. Det er særlig udtalt hos dem, der kan andre sprog end engelsk.
Faktisk oplever omkring halvdelen af alle adspurgte, der kan tysk og/eller fransk, at kompetencer i disse sprog gør dem mere attraktive for nye jobs og sikrer, at de får flere interessante opgaver i deres nuværende stilling.
“Selvom undersøgelsen ikke kan bruges kvantitativt, har resultaterne sandsynliggjort, at der er arbejdsmæssige gevinster for den enkelte medarbejder, som kan fremmedsprog,” forklarer Jytte Lyngvig og uddyber:
“Det er ret voldsomt, når man tænker på, det kun er én ting, der øger din personlige værdi og giver bedre arbejdsopgaver. Mange udtrykte en klar bevidsthed om, at hvis de kun havde kunnet engelsk, havde de ikke været, hvor de er i dag,” siger Lyngvig.
Når man dykker ned i undersøgelsen, efterspørger en række af respondenterne, at de ønsker at forbedre deres nuværende sprogkompetencer eller tilegne sig kompetencer i andre fremmedsprog. Men at det ikke har været muligt på jobbet.
Det forklarer Jytte Lyngvig med, at sprog fortsat er en såkaldt usynlig kompetence, som har et behov for at blive synliggjort.
“Opkvalificeringen af sprog halter desværre langt bagefter i virksomhederne. Der bliver tilbudt efteruddannelse i it og alle mulige andre ting, men det er ikke muligt at forbedre sig i tysk, selvom det virkelig vil gavne dit arbejde. Det interessante er, at folk vil meget gerne lære mere sprog. De er sultne efter at lære sprog. Men de skal gøre det i deres fritid og selv betale,” fortæller Lyngvig.
Hun forklarer, at virksomhederne ikke ser sprog som værdifuldt. Det hænger muligvis sammen med, at det er svært at måle den direkte værdi af sprogkompetencer.
“Jeg synes virkelig, det er en katastrofe, at vi som et lille land ikke satser mere på fremmedsprog. I min karriere fandt jeg ud af, at det er i kaffepauserne, man finder løsningerne. Det sker ikke ved forhandlingsbordet. Det ville aldrig været sket, hvis jeg kun talte engelsk. Men den slags har virksomhederne svært ved at måle, og det er en stor del af problemet,” forklarer Jytte Lyngvig.
Hvis der skal følges op på undersøgelsen og virkelig synliggøre gevinsten ved fremmedsprog som tillægskompetence, så mener Jytte Lyngvig, det kræver en større kvantitativ analyse, hvor man tydeligt kan dokumentere udbyttet.
“Hvis området skal fange beslutningstagernes opmærksomhed, skal man kunne beregne, hvad disse kompetencer rent økonomisk betyder for det danske samfund,” forklarer Lyngvig.
Hun forklarer, at målet er en bredere debat om sprogpolitik. Det vil kræve beregninger, som viser, hvad danskerne vinder ved at kunne andre fremmedsprog end engelsk. Det mener hun vil kunne rokke ved den anseelse, som fremmedsprog har i dag.
“Det er vanskeligt at lave en cost-benefit-analyse på området i dag. Men det har kunnet lade sig gøre på sundhedsområdet, hvor der er blevet skabt en økonomisk disciplin som “Health Economics”. Min personlige drøm er, at vi får udviklet “Language Economics”, hvor det sprogøkonomisk vil være muligt at måle effekterne af investeringer i sprogkompetencer,” afslutter Jytte Lyngvig.
ph.d.stipendiat, Københavns Universitet
Sådan kan du bruge Minlæring til fjernundervisning
