Sproget spillede en afgørende rolle for Lykke Friis’ møder med Merkel og Macron: “Hvis du skal gøre dig bemærket og ramme en persons hjerte, sker det bedst med sprog”

Vi vil miste økonomisk, politisk og kulturelt terræn, hvis vi fastholder troen på, vi kan klare os med engelsk, mener Lykke Friis, direktør i tænketanken Europa, der har oplevet sprogets betydning over for de største statsledere.

‍

Der er særligt én episode, der står meget klart, når Lykke Friis skal beskrive, hvornår hendes tyske sprogkundskaber har været mest afgørende for hendes karriere.
‍

Året er 2010, og hun er til klimakonference uden for Bonn i sin daværende rolle som Danmarks klimaminister. Mødelederen er den tidligere kansler Angela Merkel, der efter sin tale går direkte ned til Friis.

“Merkel kom ned til mig for at høre, hvad jeg ellers havde på hjerte. Det skete kun, fordi jeg holdt min tale på tysk. Efter mig talte nationer som USA, Kina og Storbritannien uden at komme ind på livet af kansleren. Jeg fik mulighed for at sætte et aftryk på Danmarks vegne. Det var aldrig sket, hvis jeg havde talt på engelsk,” fortæller Lykke Friis.

I dag er Lykke Friis direktør i tænketanken Europa og mener, at hendes anekdote stadig er et bevis på, hvorfor det er vigtigt, unge danskere kan tale andre fremmedsprog end engelsk.

“De skyder sig selv i foden. Med en nabo som Tyskland med over 80 millioner indbyggere er det en underlig tankegang, at man intet skulle miste ved at holde sig til engelsk. Det er en arrogance, som vi taber på,” siger Lykke Friis.

I over 20 år har Lykke Friis oplevet, at tysk har givet hende en karrieremæssig fordel som alt fra minister og Europaordfører for Venstre til korrespondent for Berlingske med base i Berlin. Den mulighed ønsker hun også, at kommende generationer skal opleve. Men den nuværende situation kalder hun “en sproglig krise”, der skyldes et større problem i vores uddannelsessystem.

‍

Sproget skal prioriteres i hele fødekæden

De seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at færre vælger tysk på gymnasieniveau. Lykke Friis understreger, at problemet langt fra er nyt, og hun mener, at man bør sætte ind i hele “fødekæden”.

Det er kort sagt den bedste gave, man kan give sig selv som ung. Sprog kan åbne kolossalt mange døre, uanset hvad man foretager sig.

“Det nytter ikke, at det kun er universiteterne, der fokuserer på sprog. Hvis der ikke er nogen, der lærer det i gymnasiet, så nytter det ikke noget. Det samme gør sig gældende i folkeskolen,” forklarer Lykke Friis.

Konkret lægger hun op til, at elever i folkeskolen bliver præsenteret for fremmedsprog langt tidligere. Her henviser hun til, at der i Sønderjylland har været forsøg med, at man i højere grad skal lege sig til tysk i de mindste klasser.

For de ældre elever anbefaler hun, at man både i folkeskolen og gymnasiet bruger partnerskoler, hvor danske klasser møder tyske, franske og spanske klasser i virtuel undervisning og på udvekslingsture.

“Her vil eleverne hurtigt finde ud af, at de kommer tættere på deres nye kammerater og deres kultur, når de kan sproget. Det vil gøre det meget tydeligt fra en tidlig alder, hvad det er, sprog kan”, fortæller Lykke Friis.

‍

“Vi bliver fattigere som nation - både økonomisk og kulturelt”

Udfordringerne med at færre danskere er flydende på fremmedsprog som tysk eller fransk skal ses i et større perspektiv, mener Friis. I en tid, hvor Storbritannien har trukket sig ud af EU, vil Tyskland og Frankrig komme til at spille en større rolle for den danske handel.

“Vi mister indflydelse, hvis vi ikke har erhvervsfolk og politikere, der kan begå sig på tysk. Det påvirker allerede vores bundlinje i dag. Selvfølgelig den økonomiske bundlinje, men også den kulturelle og politiske bundlinje. Vi bliver simpelthen fattigere som nation, hvis vi kun kan engelsk,” fortæller Lykke Friis.

Dansk Industri bakker op om det udsagn på baggrund af en undersøgelse, hvor deres medlemmer forklarer, de går glip af ordrer til Tyskland grundet manglende sprogkundskaber.

Der en stor efterspørgsel på alt fra ingeniører til håndværkere, der kan tysk på et relativt højt niveau, så man kan føre en samtale, forhandle eller læse en kontrakt på tysk. Danmark risikerer at blive overhalet indenom af konkurrenter, som sprogligt er lettere tilgængelig for det tyske marked, konkluderer DI.

‍

Sprog åbner kolossalt mange døre

Lykke Friis ønsker ikke kun at snakke om konsekvenser, men vil også fokusere på, hvad den kommende generation vinder ved at have flere fremmedsprog. Hun ser den klare fordel for enkelte, at man sætter sig i en unik position på et globalt arbejdsmarked.

“Det er kort sagt den bedste gave, man kan give sig selv som ung. Sprog kan åbne kolossalt mange døre, uanset hvad man foretager sig. Du kan sagtens være en virkelig dygtig fysiker eller jurist, men hvis du kombinerer det med tysk eller italiensk, åbner det pludselig helt nye muligheder,” forklarer Lykke Friis.

Personligt er hun selv ked af, at hun aldrig rejste til Frankrig og fik forbedret det franske, hun lærte i gymnasiet. Noget, som hun senere mærkede i sin politiske karriere. Få år efter mødet med Merkel i Bonn, var Lykke Friis nemlig udvalgt som mødeleder for den franske præsident Emmanuel Macron ved et topmøde.

Men oplevelsen var langt fra den samme succes, som det havde været med Angela Merkel tidligere.

“Med Merkel forstod jeg langt bedre, hvad hun mente, og hvor det kom fra. Alle nuancerne. Jeg var en langt bedre mødeleder for Merkel. Det var jeg slet ikke over for Macron, fordi vi ikke havde den sproglige forbindelse,” siger Lykke Friis.

Hun er klar over, at det er de færreste, der kommer til at stå i en lignende situation med den type statsledere. Men essensen af oplevelsen kan overføres til alle niveauer, forklarer hun.

“Hvis du skal ramme en anden persons hjerte og gøre dig bemærket, så sker det bedst med sprog,” afslutter Lykke Friis.