SPROGFAGDIGITAL LÆRING
minlæring
Apr 3, 24

Ekspert i læsning: Sådan styrker vi danske børns læseevner

Mathias Alsted Flinck

Ekspert i læsning: Sådan styrker vi danske børns læseevner

Det kniber gevaldigt med danske børns læsefærdigheder. Sådan lyder konklusionen på den internationale læseundersøgelse PIRLS. Manden bag den danske del, Simon Skov Fougt, kalder det en tragedie, men tror bestemt, at udviklingen kan vendes. Det har Minlæring taget en snak med forskeren om.

Hvordan bryder vi den negative udvikling i børns evne og lyst til at læse?

Spørgsmålet kan du høre med jævne mellemrum på lærerværelser og kontorgangene på landets forskningsinstitutioner. Og frekvensen er steget betragteligt de seneste 12 måneder, efter den internationale læsundersøgelse PIRLS 2021 blev udgivet i foråret 2023.

Konklusionen på undersøgelsen er nedslående: Læselysten og -færdighederne er nemlig på et lavpunkt. Faktisk er danske 4. klasseselevers evne til at læse på sit ringeste niveau igennem de seneste 15 år, hvor danske elever har indgået i PIRLS.

Derfor er millionkroner-spørgsmålet naturligvis, hvordan vi vender den negative udvikling.

Det har Minlæring spurgt Simon Skov Fougt, lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universet, om.

Simon Skov Fougt er forskningsleder for den danske del af undersøgelsen. Og her er svaret: Det kommer til at kræve mange initiativer og hårdt arbejde for forældre, skoler og politikere.

Farvel til Ole Lund og Lindgren?

Før vi kaster os over anbefalingerne, er det væsentligt at se på, hvordan det egentligt står til med evnen og lysten til at stifte bekendtskab med Tvebak Løvehjerte, Orla Frø-Snapper og Ronja Røverdatter.

Her giver PIRLS-undersøgelsen et fyldestgørende svar. Undersøgelsen, hvis fulde navn er Progress in International Reading Literacy Study, undersøger hvert femte år læsekompetencerne hos elever i 4. klasse. I Danmark indgår besvarelser fra knap 5.000 elever fordelt over 197 skoler, og de bliver sammenholdt med lige godt 395.000 andre elever over hele verden.

Undersøgelsen giver en lang række konklusioner. Både for danske elever alene, for samtlige elever i verden og for Danmark relativt i forhold til resten af verdens elever.

7 konklusioner fra den danske PIRLS 2021-undersøgelse:

1. Danske elevers gennemsnitligelæsefærdigheder er faldet signifikant

2. Hovedårsagen til faldet i den gennemsnitlige læsescore er, at der er kommet flere svage læsere

3. Afstanden mellem de svageste og dygtigste læsere er blevet større

4. I Danmark læser piger signifikant bedre end drenge

5. Danske elever læser mindre hyppigt i fritiden. Elever med lavest læsescore er dem, der bruger mindst tid på at læse

6. Der er positiv sammenhæng mellem ressourcer i hjemmet og elevernes læsescore

7. Danske elevers læseglæde er faldet signifikant siden 2016. Danmark og Norge er de to lande i verden, hvor færrest rigtigt godt kan lide at læse

 

I langt de fleste lande er læsefærdighederne på tilbagegang. Relativt set falder danske elevers læsescore mindre end i andre lande. Men det er ingen trøst, mener Simon Skov Fougt.

”For samfundet er det en tragedie. Sprog og begrebsdannelse er et grundvilkår for vores samfund. Det gør, at vi kan tale sammen og forstå hinanden. Vi er et af de rigeste lande i verden, og op imod hver fjerde elev har svært ved eller kan ikke læse. Det er en falliterklæring,” siger han og uddyber:

”Konsekvenserne for det enkelte barn er alvorlige. Eleverne fra undersøgelsen går i syvende klasse nu. Alt for mange af dem slås jo med selv basale tekster. Hver dag oplever de seks timer i skolen, hvor de kæmper med at forstå undervisningen, og samtalerne flyver over hovedet på dem. Det er synd for det enkelte barn.”

 

Løft af læseevner kræver mange indsatsområder

Årsagerne til de forringede læseevner er mange. Ifølge Simon Skov Fougt tæller de alt fra coronanedlukninger, skærmbrug, skolereformer, besparelser på folkebiblioteker og en større kulturel forståelse af bøgers vigtighed. Bare for at nævne fem. Det kan ganske enkelt ikke koges ned til én enkelt faktor.

”Det er alt for forsimplet at tro, at én ting bærer skylden. For eksempel bliver skærme lige nu udpeget som den store synder, men vi løser ikke læsekrisen ved at fjerne skærme fra skolen. I Tyskland er tilbagegangen større. Her er de ikke lige så langt fremme med digitaliseringen. Så skærmene er ikke den tungestvejende årsag – tværtimod har de gjort det muligt i Danmark at undervise kvalificeret under corona,” forklarer han.

Hvis vi vil vende udviklingen, kræver det, at vi anerkender, at udviklingen har rod i mange årsager – og at vi derfor også iværksætter mange initiativer, vurderer Simon Skov Fougt. Og selvom opskriften på succes ikke er nem at nedskrive, så giver forskningslederen alligevel bud på, hvad der skal til for at styrke læsefærdighederne.

Og her kommer forældre, skoler og politikere på arbejde.


Voksne skal gå forresten

En af de lavest hængende frugter handler om vaner. Voksne skal helt enkelt læse mere med børn. Det gælder både i skolen, i SFO’en og i særdeleshed i hjemmet. For forældrene spiller en nøglerolle i forhold til at grundlægge børns læselyst og -vane.

”Det handler om at vise børn, at skrift og læsning er vigtigt. Forældre skal læse med deres børn. Både hvor forældre læser for børnene, og hvor børnene læser for forældrene. Tag tid til at skrive indkøbssedlen med dem i hånden. Forældrene har i sidste ende ansvaret for at give børn gode vaner, hvor bøger fylder mere end eksempelvis skærme,” siger Simon Skov Fougt.

 

Styrk bibliotekerne og læg dem på skolen

I forbindelse med folkeskolereformen i 2014 blev uddannelsen til skolebibliotekar sløjfet. Samtidig har besparelser på mange folkebiblioteker betydet, at de ofte er ubemandede. Det har ifølge forskningslederen været et skridt i den forkerte retning særligt for de danskere, der socio-økonomisk er svagest stillet.

”Dansk børnelitteratur er bedre end nogensinde, men der mangler bibliotekarer eller voksne, der kan guide og hjælpe børnene med at finde den litteratur, der passer lige netop til dem. Her bliver mange ladt i stikken. Det er særligt dem, hvis forældre ikke har evnerne eller overskuddet,” siger han og uddyber:

”Vi skal genetablere skolebiblioteker. Derudover bør vi styrke samarbejdet mellem folkeskoler og folkebiblioteker. Optimalt lå kommunens bibliotek på en skole. Samtidig bør vi prioritere specialister på området, så vi ikke taber de udsatte på gulvet. Det handler om at gøre bogen lettilgængelig.”

Mindre skærm og sociale medier

Bøger er i skarp konkurrence med sociale medier, som giver et hurtigere dopaminfix. Derfor skal både forældre og lærere skrue ned for det. Lærere skal læse højt i stedet for at vise videoer. Forældre bør overveje, om deres barn virkelig har brug for en telefon – og så fald så køb en dumbphone. Vi skal ikke være digitaliseringsfri, men vi skal være gode til at begrænse det,” siger Simon Skov Fougt.

 

Gentænk kommunale indkøb?

På et større strukturelt plan har centrale indkøb af læremidler haft til hensigt at presse leverandører på pris. Men det har ifølge Simon Skov Fougt haft en slagside. For de store indkøb betyder, at mange bliver låst til ét system eller læringsmateriale. Som eksempel nævner han Den Første Læsning, som er fra 1998 og er det primære materiale i læseundervisningen.

”Det giver mindre fleksibilitet for den enkelte lærer, for alle er låst i ét system i stedet for, at der er en pulje varieretmateriale, man kan trække på. Det skaber risiko for, at lærere brugermateriale, som er forældet,” forklarer han.

Om PIRLS 2021
PIRLS (Progress in International Reading Literacy Study) er en international undersøgelse af 4. klasseelevers læsefærdigheder.

Næsten 400.000 elever fra flere end 60 lande og regioner indgår i undersøgelsen – heraf godt 5.000 danske elever.

Undersøgelsen bliver gennemført hvert femte år– og den har været gennemført i Danmark siden 2006.

I Danmark bliver undersøgelsen foretaget af DPU, Aarhus Universitet og er samfinansieret med Børne- ogUndervisningsministeret.

Simon Skov Fougt

cand.pæd., ph.d., tidl. folkeskolelærer, nu national forskningsleder på den internationale læseundersøgelse PIRLS.

© AU Foto

Lignende artikler