Sproget har altid været Luna Christofis nøgle til de allerstørste stjerner i fodboldens verden

I over 25 år har sportsjournalist Luna Christofi været danskernes kilde til fodboldens sværvægtere, når hun uge efter uge toner frem på skærmen. Et job, der hænger uløseligt sammen med et veludviklet sprogøre.

I 2003 spillede Ronaldo i Real Madrid og var på toppen af sin karriere. Den brasilianske Ronaldo, vel at mærke. Luna Christofi havde ekstraordinært fået fem minutter med verdensstjernen, der forud for interviewet stod og trippede. Han var nærmest videre fra interviewet, før det overhovedet var startet.

Den danske sportsjournalist havde set frem til øjeblikket og vidste, hun var nødt til at få lidt ro på angriberen, hvis det skulle blive et godt interview. Kort før kameraet tændte, sagde Luna Christofi, at hun skulle hilse fra tidligere landsholdsspiller Frank Arnesen, der i sin tid hentede Ronaldo fra Brasilien til Europa.

“Han ændrede fuldstændig udtryk i ansigtet og udbrød: Gud, kender du Frank Arnesen? Jeg svarede selvsikkert: Ja, jeg er jo dansker. Som om vi alle kender hinanden,” fortæller Luna Christofi.

Hun vidste, at Ronaldo havde været kæreste med Arnesens datter, så da han spurgte ind til hende, måtte Christofi lyve og fortælle, hun havde det godt. Sandheden var, at Luna Christofi aldrig havde mødt hende. Men selve interviewet blev meget længere end aftalt, hvor Ronaldo fortalte nærværende om sin karrieres begyndelse og de problemer, han havde oplevet.

“Det var aldrig gået uden min hvide løgn. Men det var også meget afgørende, at det hele foregik på spansk, så han kunne være tryg og fortælle detaljer og nuancer, som jeg ellers aldrig ville have fået frem,” siger Luna Christofi.

‍

Adgangen til stjernerne går gennem sproget

Luna Christofi har formidlet fodbold som sit primære stofområde det meste af sit arbejdsliv. Hun er fast inventar på sidelinjen til de største Champions League-kampe, hvor hun længe har haft adgang til sportens største stjerner. En position og et kildenetværk, som hun har forfinet gennem mange år.

‍

"Uden mit sprog ville jeg bare have været endnu en i gryden af alle dem, der kun talte engelsk"

‍

Hun har været sportsjournalist siden 1996, hvor hun blev ansat på DR Sporten. To år senere kom hun til TV3. Her var hun som Champions League-ekspert med til at nytænke måden at rapportere fra en lukket verden. En rolle, hun stadig indtager i dag.

Hendes evne til at stå forrest og få stjerner som Lionel Messi og Cristiano Ronaldo i tale live fra de største arenaer bunder i de mange sprog, hun taler flydende. Særligt betyder det spanske sprog meget for hende.

“I fodboldverdenen er der bare rigtig mange profiler fra Spanien, og det samme er gældende for Italien. Der taler man altså italiensk. Vi er blevet vant til, at alle taler engelsk, men situationen omkring fodbolden er uændret. Det glemmer vi faktisk lidt i Nordeuropa,” fortæller Luna Christofi.

Allerede i en tidlig alder blev Luna Christofi klar over, at hun ville ud i verden og væk fra lille Danmark. At valget faldt på Spanien skete tilfældigt efter gymnasiet.

‍

Sprog læres bedst, når det er nødvendigt

“Da jeg ankom til Barcelona for første gang, fik jeg det bare sådan: Wow! Det var simpelthen forelskelse ved første blik. Det var både det, vi så, det var lugtene, det var støjen. Det var hele bybilledet. En stormfuld forelskelse,” beskriver Luna Christofi.

I 1986 tog Luna og en veninde til Barcelona på interrailtur. Hun følte sig hurtigt hjemme, men pengene løb på tidspunkt op. Så de to unge danskere ledte med lys og lygte efter arbejde i den spanske storby.

“Vi havde en naiv forestilling om, at vi nemt kunne få arbejde. Vi kunne både engelsk og fransk. Men de ville ikke engang have os på McDonald’s. Det var lidt af en øjenåbner, der rystede vores danske arrogance,” forklarer Luna Christofi.

Til sidst fandt de arbejde på et turistresort syd for byen. Luna Christofi stod i baren, hvor hendes sprogøre blev stimuleret af ejerens sønner på 11 og 12 år.

“De spiste is og drak sodavand ude ved mig dagen lang. Til gengæld skulle de lære mig spansk. Eftermiddag efter eftermiddag terpede vi verber. Børn har en enorm tålmodighed. På tre måneder blev jeg simpelthen så god til spansk. Det var langt hen ad vejen drengenes fortjeneste,” fortæller Christofi.

‍

Uden spansk og italiensk ville der ikke være et kildenetværk

Når Luna Christofi kigger tilbage på, hvad der har været afgørende for, at hun endte med at leve af sin hobby, kalder hun det en kombination af tilfældigheder og hårdt arbejde.

“Det var kombinationen af at være på det rette sted på det rette tidspunkt og så have stærke sprogkundskaber at læne sig op ad. Min chef så tidligt, at sprog kunne tilføre journalistikken nogle ekstra lag. Uden mit sprog ville jeg bare have været endnu en i gryden af alle dem, der kun talte engelsk,” siger Luna Christofi.

Hun frygter, at de kommende generationer vil droppe fremmedsprog, da verden bliver mere og mere globaliseret med fokus på engelsk. Men det er bare synd og misforstået, når man kigger på forholdene i fodboldens verden.

“Globalisering er fint langt hen ad vejen, men jeg kan ikke se noget sympatisk ved, at alt skal sprogglobaliseres. Det giver slet ikke mening i min verden. Jeg ville miste adgangen til størstedelen af mit kildenetværk uden spansk og italiensk,” fortæller hun.

På en reportagetur for et par år siden var Luna Christofi i Argentina for at gå i Lionel Messis fodspor. Hun besøgte hans barndomsklub og de personer, der havde præget ham som helt ung. Christofi kalder det en gave at kunne tage til Argentina og lave den slags arbejde.

“Det har en stor nødvendighed i mit opsøgende arbejde med at finde de rigtige kilder. I dag bliver det set som en høflighed, at du gør dig den ulejlighed at tale andres sprog. De værdsætter, at man gør sig ulejligheden i en globaliseret tid,” afslutter Luna Christofi.