%20(4).svg)
Brobygning handler som regel om, at folkeskoleelever besøger ungdomsuddannelser. Men flere gymnasier og grundskoler går længere end de obligatoriske krav i deres forsøg på mindske overgangsproblemer. For der er brud i overgangen til gymnasiet.
Der skal laves flere lektier, læreren bruger svære ord, og elever skal teoretisere og generalisere i stedet for at måtte sige “jeg mener” og “jeg synes”.
Sådan kan den lidt skarpt opsummeres, begyndelsen i gymnasiet og afskeden med grundskolen.
Et skel, som i de senere år har fået mere medie- og forskningsmæssig opmærksomhed. Og som har fået flere gymnasier til nu at lave egne initiativer i forsøg på at komme overgangsproblemer til livs.
Velkommen til gymnasiet - glem alt, du har lært
I den forskning, som er lavet i uddannelseskellet, fremstår et billede af, at overgangen til gymnasiet nogle gange kan knitre. Blandt andet fordi elever og lærere kan have vidt forskellige forventninger til hinandens faglighed og ambitioner.
For eksempel viste et studie fra Københavns Universitet i 2014, hvordan en del elever møder 1.g’s sprogfag med modstand. Mens de hurtigt forventes at analysere og fortolke tekster på fremmedsproget, er de fra folkeskolen blevet vænnet til og trænet i at bruge sproget på en hverdagsnær måde. De mangler et teoretisk begrebsapparat på fremmedsproget.
Og i et større studie fra Aarhus Universitet i 2009 kritiserede matematiklærere, som blev interviewet, at deres nye elever havde endda meget ringe talkompetencer med sig.
Omvendt beklagede de interviewede 1.g-elever sig over, at deres nye matematiklærere slet ikke tog udgangspunkt i det, eleverne trods alt kunne.
”Nu har vi i ti år lært at lave ligninger, og så får vi at vide at det er galt,” konstaterede én elev i undersøgelsen.
”Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke starter med det vi kan og så bygger det op derfra,” undrede en anden sig.
Grundskoler og gymnasier har i adskillige år været forpligtet til at mindske overgangsproblemer, især ved at tilbyde elever i 8. klasse introduktionskurser på en ungdomsuddannelser. Alligevel er udfordringer vedblevet. Og i sidste ende kan skellet medvirke til frafald, advares det i forskningen.
Samlet falder cirka 14 procent af eleverne fra undervejs i en ungdomsuddanelse, når der ses bort fra skift og pauser.
Det viser tal fra Børne- og undervisningsministeriet fra 2018.
8,2 procent stopper inden for det første år, viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Tiltagene tæller for eksempel, at elever fra gymnasier underviser udskolingselever, eller at elever fra hver side af skellet samarbejder om faglige projekter.
Eller som på Allerød Gymnasium: At gymnasielærere laver workshops og afholder møder med deres grundskolekolleger samt tager ud og overværer undervisningen i grundskolen.
”Det betyder, at vi ikke møder de nye elever i blinde,” fortæller Charlotte Villefrance. Hun er lærer i fransk og religion på Allerød Gymnasium og koordinator for samarbejdet.
Projektet begyndte i 2011 i tyskfaget og har siden spredt sig til fagene fransk, musik og matematik.
”Når vi er ude at observere, giver det indblik i, hvilken undervisningsform de kommende elever er vant til, og en idé om, hvilke elevtyper der kommer til os. Det giver tryghed til lærere og elever,” siger hun.
Lærerne samarbejder især, for at eleverne ikke oplever for stor omvæltning mellem uddannelserne.
”Vi prøver at skubbe til elevernes motivation ved at være dér, hvor grundskolen slap. Vi forsøger at vække minder hos eleverne og give succesoplevelser. Føler man sig tryg i stoffet, får man også mere mod på at tage springet til næste niveau,” siger Charlotte Villefrance.
Lærere skal række over skellet
I loven lægges der op til, at grundskoleelever skal blive klogere på undervisningen i gymnasiet, især ved at elever i 8. og 9. klasse tilbydes korte introkurser på ungdomsuddannelser. Men der fokuseres ikke meget på, at folkeskolelærere og gymnasielærere skal blive klogere på hinandens undervisning.
Netop den ingrediens er dog central ifølge de forskere, som har studeret udannelseskellet. Lærere - ikke kun elever - bør indgå i de forpligtende samarbejder, konkluderes det eksempelvis i et studie fra Aarhus Universitet, hvor forfatterne skriver:
”Det ville kunne afhjælpe overgangsproblemer mellem grundskole og gymnasium, hvis de to systemers lærere kendte til hinandens bestemmelser og dermed havde en større forståelse af hinandens grundvilkår.”
På Allerød Gymnasium har man som følge af samarbejdet allerede ændret en smule i undervisningsmaterialet på grundforløbet.
For gennem besøg på grundskoler har lærere nu med egne øjne set, hvor markant kortere tekster, elever i grundskolens sprogfag læser i forhold til i gymnasiet. Desuden, hvor meget mere der i grundskolen fokuseres på små kommunikative øvelser i stedet for gymnasiets fokus på oversættelse, grammatik og læsning af længere tekster.
”Vi har derfor tilpasset vores gymnasiale grundforløb mere efter, hvordan man gør i folkeskolen. Blandt andet ved at vælge materialer, der umiddelbart er lidt lettere, og ved, at vi nu har fået flere små kommunikative øvelser. Og ved at huske at bruge grammatiske betegnelser, som eleverne kender,” siger Charlotte Villefrance.
Niveauet skal ikke sænkes
Selvom man i Allerød tilpasser sig grundskolens tilgang, handler det ikke om at sænke det faglige niveau, understreger Charlotte Villefrance.
”Nogle lærere har været nervøse for, om vi giver afkald på noget fagligt, men vi har kun indført ændringerne i grundforløbet, så det er ikke tilfældet. Vi giver eleverne et fælles fundament ud fra noget, de kender, og så kommer vi lidt senere op i sværhedsgrad.”
Vi forsøger at vække minder og give succesoplevelser. Er elever trygge i stoffet, får de mere mod på at tage springet til næste niveau.
— Charlotte Villefrance, koordinator for grundskolesamarbejdet på Allerød Gymnasium
Lærerne er glade for samarbejdet, fortæller Charlotte Villefrance. Flere har tilbagemeldt, at nye elever virker mere trygge i undervisningen og byder mere ind end tidligere.
Samarbejdet giver også effekter, der handler om andet end overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse:
”Vi har fx i tysk og fransk arbejdet sammen om, hvordan vi kan få eleverne til at kommunikere mere på modersmålet. Det er supergod sparring jævnligt at møde andre lærere, der underviser andre klassetrin, men som har de samme problematikker.”
I Herlev samarbejder de om talenter
Herlev er en anden kommune, hvor lærere samarbejder på tværs af uddannelsesskellet i et forsøg på at gøre overgangen til gymnasiet lettere. Her handler det blandt andet om talentudvikling.
Hvert år udpeger folkeskolelærere i engelsk og matematik således nogle særligt dygtige elever i hver afgangsklasse, som sendes på et fagligt forløb på Herlev Gymnasium & HF. Eleverne får seks moduler, hvor de i nogle uger bliver deres egen lille gymnasieklasse.
”Tit har vi et fokus på at løfte de svageste, men vi glemmer nogle gange de dygtigste. Derfor ønskede vi at gøre noget mere her ved at lave talentplejeprogrammet,” siger pædagogisk leder på Herlev Gymnasium & HF, Annette Ottendal, der har ansvar for brobygning mellem grundskoler og gymnasiet.
Samarbejdet, der begyndte som et forsøg mellem matematiklærere fra kommunens 10. klassecenter og gymnasiet i 2012, er ikke kun til gavn for unge talenter:
Lærere i engelsk og matematik fra gymnasiet og grundskoler overværer også hinandens undervisning, og én gang om året afholdes der i ét fag et større netværksmøde for lærere fra gymnasiet og lærere fra udskolingen. Faget skifter hvert år, og senest var det dansk.
Begge dele for at kunne tilrettelægge undervisningen rundt om talentplejeprogrammet, men også for at lette overgangen fra grundskole til gymnasium for den brede elevskare.
“Vi er blandt andet blevet bevidste om, at der tales et lidt andet sprog i folkeskolen. Det vidste vi et eller andet sted også før, men det er noget andet at komme ud og opleve det. Så får man forståelsen: “Nåh, det er derfor, eleverne ikke forstår, når jeg siger dét til dem: Fordi de bruger nogle helt andre ord i folkeskolen,” siger Annette Ottendal.
Både i Allerød og Herlev er ideen først at tage udgangspunkt i noget af det, som eleverne kan i forvejen, for derefter at bygge på med mere svært tilgængelige elementer hen ad vejen.
Forsøger at stilladsere undervisningen
Samarbejdet giver indblik i de forskellige faglige, pædagogiske og didaktiske tilgange på hver side af skellet: Så kan folkeskolelærere bedre klæde elever på til gymnasiet, og gymnasielærere kan bedre målrette undervisningen til nye elever, fortæller Anette Ottendal:
“Et eksempel er, at man i engelsk i folkeskolen har et fokus på mundtlighed og ”hvad jeg synes”, men ikke meget på at analysere tekster. I gymnasiet er det jo lige omvendt. Derfor forsøger vi i begyndelsen af gymnasiet at stilladsere undervisningen, så vi begynder med mere mundtlighed og langsomt går over til mere analyse.”
Eleverne skal desuden gerne få en fornemmelse af, at materialet i gymnasiet ikke altid er så svært, som det ser ud.
“Noget af det, man møder i gymnasiet, har man allerede lært i 8. eller 9. klasse, men man bruger nogle andre ord og metoder. Så det handler om at gøre eleverne bevidste om, at de er stødt på læringen før, og at de får følelsen, at de kan finde ud af det.”
Vil udbrede samarbejdet: Konceptet er klart
På Herlev Gymnasium & HF er håbet, at flere fag slutter sig til samarbejdet. Allerede nu kan man som folkeskolelærer i andre fag end matematik og engelsk ringe til gymnasiet og spørge, om man kan overvære en undervisning på gymnasiet eller få besøg af en gymnasielærer i sin egen undervisning. Muligheden er bare ikke brugt så meget.
”Det er en af de ting, der kan forsvinde i tidspres, fordi alle har så travlt,” siger Annette Ottendal.
Til gengæld har flere grundskole-dansklærere i år ønsket at starte talentplejeforløb for deres elever, efter at programmet blev omtalt på det seneste netværksmøde.
“Så vores samarbejde breder sig langsomt som ringe i vandet. Det har vi set de foregående år, og vi håber, at det kommer til at ske fremover. Både vi og grundskolelærere ønsker i hvert fald, at samarbejdet skal inkludere flere fag, for vi har en efterprøvet ramme på plads til at formalisere det. Konceptet rundt om er klart,” siger Annette Ottendal.
Velkommen til gymnasiet - glem alt, du har lært
I den forskning, som er lavet i uddannelseskellet, fremstår et billede af, at overgangen til gymnasiet nogle gange kan knitre. Blandt andet fordi elever og lærere kan have vidt forskellige forventninger til hinandens faglighed og ambitioner.
For eksempel viste et studie fra Københavns Universitet i 2014, hvordan en del elever møder 1.g’s sprogfag med modstand. Mens de hurtigt forventes at analysere og fortolke tekster på fremmedsproget, er de fra folkeskolen blevet vænnet til og trænet i at bruge sproget på en hverdagsnær måde. De mangler et teoretisk begrebsapparat på fremmedsproget.
Og i et større studie fra Aarhus Universitet i 2009 kritiserede matematiklærere, som blev interviewet, at deres nye elever havde endda meget ringe talkompetencer med sig.
Omvendt beklagede de interviewede 1.g-elever sig over, at deres nye matematiklærere slet ikke tog udgangspunkt i det, eleverne trods alt kunne.
”Nu har vi i ti år lært at lave ligninger, og så får vi at vide at det er galt,” konstaterede én elev i undersøgelsen.
”Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke starter med det vi kan og så bygger det op derfra,” undrede en anden sig.
Grundskoler og gymnasier har i adskillige år været forpligtet til at mindske overgangsproblemer, især ved at tilbyde elever i 8. klasse introduktionskurser på en ungdomsuddannelser. Alligevel er udfordringer vedblevet. Og i sidste ende kan skellet medvirke til frafald, advares det i forskningen.
Samlet falder cirka 14 procent af eleverne fra undervejs i en ungdomsuddanelse, når der ses bort fra skift og pauser.
Det viser tal fra Børne- og undervisningsministeriet fra 2018.
8,2 procent stopper inden for det første år, viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
