%20(4).svg)
Resultaterne har vist, at metoden har en positiv virkning på de elever, der har brugt sprogcoaching som en aktiv del af undervisningen.
Fremmedsprog som tysk og fransk bliver i høj grad valgt fra i gymnasiet. Tendensen er ikke ny, men den negative udvikling har fortsat ikke været til at vende.
Helt kort er antallet af stx-elever, der vælger tysk på A-niveau, faldet fra ni til seks procent fra 2016 til 2021. Samtidig er antallet af gymnasieelever med fransk på højeste niveau helt nede på omkring én procent, hvis man kigger på almene gymnasier.
Det viser nye tal fra Børne- og undervisningsministeriet.
Et projekt har forsøgt at ændre på det faktum, at mange unge synes, at fremmedsprog er svært og meget uoverskueligt at lære. Projektet tager udgangspunkt i metoden sprogcoaching og har vist positive resultater efter et forsøg på 10 gymnasier med 30 lærere og 350 elever som testpersoner.
Christoph Schepers, der selv underviser i tysk på Studieskole, tog initiativ til projektet, der er støttet af Det Nationale Center for Fremmedsprog, NCFF.
“Normalt har det været sådan, at jeg som underviser fortæller eleverne, hvad de skal gøre. Men med sprogcoaching sætter eleverne deres egne mål, definerer deres ressourcer og beskriver vejen til målet med støtte fra underviseren,” forklarer Christoph Schepers.
“Som sproglærer har jeg brugt meget tid på at motivere elever og prøvet at få dem til at lære noget, som de ikke rigtig kunne se meningen med. Helt kort går sprogcoaching ud på, at når man ved, hvad man vil, og hvorfor man vil det, så accepterer man også undervejs, at alt ikke er lystbetonet,” fortæller Christoph Schepers.
Resultaterne fra projektet viser, at metoden har en positiv virkning på de elever, der har brugt sprogcoaching som en aktiv del af undervisningen i tysk eller fransk.
Af de medvirkende gymnasieelever siger 45 procent, at de er enige eller meget enige i, at sprogcoaching har gjort det sjovere at lære sprog, og 49 procent af de adspurgte fortæller, at de er blevet mere nysgerrige efter at lære sprog.
“Sprogcoaching appellerer til elevens indre motivation, og det ser ud til at have en god effekt på sproglæring. Metoden bygger på viden fra didaktikken og neurobiologien, hvor man ved, at hjernen ikke er skabt til udenadslæren. Men når eleven derimod løser en opgave, der er relevant for dem, sker der en varig læring,” forklarer Christoph Schepers.
Han understreger, at der ikke er tale om en videnskabelig undersøgelse. Men resultaterne sender et klart signal om, at sprogcoaching kan sætte gang i motivationen hos eleverne.
Oprindelig tog Christoph Schepers initiativ til projektet, da han oplevede sprogcoaching i sin egen tyskundervisning som en enorm øjenåbner.
“Ingen anden metode har ændret mit liv som underviser så meget som sprogcoaching. Jeg ser det ikke bare som en ny metode, men en grundlæggende anderledes måde at se læring på. Eleven kommer i centrum og viser, at de selv kan finde motivation ved at arbejde hen imod de mål, som de selv har sat,” fortæller Schepers.
Helt konkret går metoden ud på, at eleven selv skal bestemme sig for, hvad han eller hun gerne vil opnå med det konkrete sprog. Herefter introducerer sprogcoachen, som også er den normale underviser, en række tiltag og værktøjer, som eleven kan bruge til at opnå målene. Disse kan variere en del, men det kan eksempelvis være Quizlet, Duolingo, Minlæring eller en podcast på tysk eller fransk.
Det kan også være at følge med en serie på Netflix med eller uden undertekster på det pågældende sprog. Mulighederne er mange, men når eleven har bestemt sig for, hvordan målet skal opnås, laver de sammen en arbejdsplan.
Efter fire til seks uger følges processen op med en opfølgende samtale om, hvad der er gået godt og mindre godt.
Sammen med lærere og elever har Christoph Schepers evalueret projektet og er imponeret over resultaterne.
“Det er interessant, at så mange gymnasieelever har haft glæde af det. Det havde jeg ikke turdet håbe på. Men det er vigtigt ikke at fremstå frelste. Præcis som med almindelig coaching fungerer sprogcoaching ikke for alle,” fortæller Schepers.
Dog ser tallene fra evalueringen overvejende positive ud. Samlet set svarer 84 procent af lærerne, at de vil fortsætte med at bruge metoden.
Samme tone går igen hos eleverne. Tre ud af fire elever svarer i evalueringen, at de er blevet mere bevidste om, hvordan de lærer sprog, og coachingen har givet dem mere lyst til at bruge sproget.
Alligevel ønsker Christoph Schepers ikke at gisne om, hvorvidt sprogcoaching kan være med til at ændre på de seneste års negative statistikker om elevernes lyst til i højere grad at vælge fremmedsprog fremover.
I stedet glæder han sig over, at resultaterne fra projektet peger i retning af at have en værdi på den lange bane.
“Andre metoder, jeg har arbejdet med, har haft god, men kortvarig effekt. I begyndelsen vil man implementere alt, men når hverdagen rammer, kan det være udfordrende at nå det hele. Men med sprogcoaching peger alt på, at effekten fortsætter, efterhånden som lærerne og elever får metoden ind under huden,” afslutter Christoph Schepers.
