%20(4).svg)
NCFF’s årlige konference handlede om, hvordan vi får vendt udviklingen, så fremmedsprog igen bliver attraktive at lære, studere, undervise i og anvende på jobbet.
Andelen af studenter med tysk på A-niveau er faldet til under 5 %. Færre og færre gymnasier udbyder mindre sprogfag som italiensk eller kinesisk. Under hver femte af landets folkeskoler udbyder fransk – og stort set kun dem i København. Fire ud af 10 fremmedsproglige bacheloruddannelser er blevet lukket på bare 10 år.
Rædselsberetningerne om sprogfagene ser ud til at stå i kø, og den nedadgående spiral er kun blevet forstærket de seneste år og virker svær at bremse.
Sådan var bagtæppet for den årlige konference i Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF), der blev afholdt i Odense den 30. september. Her deltog repræsentanter fra erhvervsliv, forskning og undervisning, og ikke mindst en lang række sproglige ildsjæle, der dagligt på grundskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser knokler for, at fremmedsprog stadig skal spille en aktiv rolle i vores hastigt forandrende samfund.
Et fattigt land uden fremmedsprog
NCFF’s formål er at øge motivationen for at vælge sprog, forbedre kvaliteten af sprogundervisning og fremme kombinationen af sprogkompetencer. Symptomatisk nok udløber bevillingen til NCFF ved årsskiftet, og foreningen er derfor alvorligt truet efter syv års eksistens.
Men er det hele bare den rene elendighed og ophørsudsalg, når det kommer til fremmedsprog, som mange drømmer om at kunne, men færre og færre investerer tiden og kræfterne i?
Heldigvis ikke. For kendskab til andre sprog og kulturer er fortsat vigtige egenskaber, både for den enkelte og for samfundet. Og at have medarbejdere med kompetencer inden for eksempelvis fransk, tysk og spansk står i høj kurs hos virksomheder og ledere.
”Der er alt for få, som rent faktisk kan et fremmedsprog ud over engelsk. I erhvervslivet har vi behov for nysgerrighed og åbenhed, og vi er et fattigt land, hvis vi kun taler dansk og engelsk,” lyder det fra uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, Mads Eriksen Storm.
Det handler om mod
Samme melding lyder fra fagforeningen Lederne. Her medgiver uddannelses- og ligestillingspolitisk chef, Lars Bo Henriksen, at man fra erhvervslivets side kan blive bedre til at lægge vægt på sprogkundskaber i for eksempel jobopslag. Det vil være med til at signalere til ansøgere, at evnen til at kunne gebærde sig på andre sprog faktisk har en værdi på højde med andre kvalifikationer.
Og det behøver ikke være i form af krav om, at man er flydende på et specifikt sprog, for så afholder alt for mange sig fra at søge jobbet.
”Nøgleordet for mig er sprogligt mod. At turde kaste sig ud i at kommunikere med kollegaer, kunder og samarbejdspartnere og så vokse med opgaven. Måske kan vi styrke undervisningen af unge mennesker, så den bliver mere anvendelsesorienteret, og de får en større sproglig selvtillid, som de kan bygge videre på efter folkeskolen eller gymnasiet,” siger Lars Bo Henriksen fra Lederne.
Han bakkes op af brancheforeningen Dansk Industri.
”De små og mellemstore virksomheder, som der er flest af, har snarere brug for medarbejdere, der har et godt grundniveau i et fremmedsprog, og som tør at tage til Nürnberg og bruge det. Men vi ser fødekæden dø ud, og det er bekymrende,” siger fagleder for uddannelse, Mette Nielsen.
Lektor Blomme er en skrøne
På Ringkøbing Gymnasium gør man sit for at holde sammen på fødekæden. Rektor Lars Roesen efterspørger politisk og strukturelt fokus og er bl.a. bekymret for, hvad det vil betyde for sprog- og naturfagene, hvis grundforløbet bliver afskaffet.
Men han bliver stædigt ved med at oprette hold i fransk og tysk, selv om antallet af elever kan tælles på en eller få hænder.
”Vi er selvejende institutioner, så det er et spørgsmål om vilje og prioriteringer. Vi har et ansvar for at udbyde sprogene og for at tale dem op og ikke ned,” siger Lars Roesen.
Han mener, at for mange har et vrangbillede af sprogundervisningen som kedelig og abstrakt, og at lærerne i sprogfagene nærmest minder om lektor Blomme fra Det Forsømte Forår.
Opgør med perfektheden
Virkeligheden er heldigvis en anden, også i folkeskolen, lyder det fra professionshøjskolen VIA University College. Her fokuserer man på, at de kommende lærere skal finde glæden i sproget, bl.a. med et indledende modul, der hedder ”Appetit på sprog”. Og man arbejder ivrigt for at gøre op med den præstations- og perfekthedskultur, der får mange lærerstuderende til at vælge sprogfagene fra, og som også risikerer at påvirke elevernes lyst til at blotte sig på et sprog, de ikke mestrer.
”Mange af vores studerende føler sig ikke dygtige nok til at undervise i tysk eller fransk og vælger derfor et fag, de nemmere kan tilegne sig, og hvor de føler sig mere sikre over for eleverne. Men dem, der vælger sprog, kommer ud med nogle kreative, åbne og nysgerrige måder at lave sprogundervisning på,” siger uddannelsesdekan for læreruddannelsen & HF, Elsebeth Jensen.
To konkrete projekter, der har været med til at fremme engagerende og nyskabende arbejde med at fremme sprogtilegnelse og interkulturel forståelse, blev på NCFF’s årskonference belønnet med Den Europæiske Sprogpris 2025. Den uddeles årligt i alle EU-lande:
· Aarhus Skovvangskolens Erasmus+-projekt “Let’s live the olympic dream together”.
Et internationalt samarbejde med skoler i bl.a. Frankrig, Serbien og Spanien, der har styrket udskolingselevernes sproglige selvtillid og forståelse for andre kulturer – med plads til alle uanset baggrund.
· Mellemfolkeligt Samvirkes NCFF-projekt “Sprog og verdensmål – Hvordan fransk, spansk og tysk bringer gymnasieelever tættere på verdensmål 5 og 13”. Et projekt, der viser, hvordan sprogfag kan kobles til globale udfordringer. Med kreative læringsforløb er elever og lærere blevet inspireret til at se sprogene som redskaber til at forstå og handle i verden.
Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) blev etableret i 2017 med formålet “at understøtte og styrke fremmedsprog på alle niveauer i uddannelsessystemet, således at flere elever og studerende i fremtiden vil vælge fremmedsprog og opnå gode fremmedsprogskompetencer.“
30. september 2025 blev NCFF-konferencen afholdt i Odense, og vi tog med for at høre mere om fremmedsprog i uddannelse og arbejde.
