%20(4).svg)
Det er fint med ny teknologi i klasseværelserne – man må bare ikke glemme at diskutere, om løsningerne understøtter faglige og pædagogiske mål. Den snak forsømmer skoler alt for tit, lyder opsang fra professor.
iPad-klasser, alverdens undervisningssoftware, smartboards, virtual reality. Elever har næppe modtaget så meget af deres undervisning gennem pixels som nu.
Det er fint, hvis teknologien er god og bruges fornuftigt - men skoler undersøger for sjældent kvaliteterne ved et produkt eller gør sig grundige pædagogiske overvejelser, inden de køber nyt. Det mener Cathrine Hasse, professor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet.
“Der er en naiv optimisme omkring ny teknologi i skoler og gymnasier – en klar og uheldig tendens: At man køber ny teknologi nærmest for teknologiens egen skyld og lader det trumfe faglige overvejelser. Den del skal vi have vendt om, så det er læringen, pædagogikken og det faglige, som bliver målet igen,” siger Cathrine Hasse, som har ledet et forskningsprojekt om implementering af teknologi i undervisningsinstitutioner.
“Der er simpelthen en kulturkraft, en ide om, at al ny teknologi i undervisningen er godt. Det er ikke noget, vi finder på i Danmark, men vi har været meget hurtige til at sige, at vi vil være forrest i den fremtid.
— Cathrine Hasse, professor ved Aarhus Universitet.
Cathrine Hasse er ikke imod digitale læringsmidler i klasseværelset, men påpeger, at det kan lede til uheldige konsekvenser, når skoler køber nyt uden blik for, hvad målet med læremidlet er. Det har professoren og hendes forskerkolleger dokumenteret gennem besøg på skoler:
Alt fra at lærere slet ikke brugte den ny teknologi, så pengene i praksis var spildt, til at teknologi ikke blev brugt efter hensigten, når den kom i elevernes hænder.
“Et eksempel var en folkeskole, som købte iPads til alle elever. Alle var til at begynde med meget entusiastiske, om at de skulle bruges i undervisningen. Det endte med, at eleverne simpelthen blev bedt om at lægge iPad’ene væk i timerne, fordi det blev for forstyrrende. Og da det kom til, at skærmene skulle repareres, blev det så dyrt, at skolen måtte droppe hele sit bogbudget for at kunne få råd til det.”
Husk at meta-reflektere
Vi abonnerer i Danmark på en bestemt positiv forestilling om digitale læringsmidler, mener forskeren.
“Der er simpelthen en kulturkraft, en ide om, at al ny teknologi i undervisningen er godt. Det er inspireret af udlandet og ikke noget, vi finder på i Danmark, men vi har været meget hurtige til at sige, at vi vil være forrest i den fremtid. Og dem, der løber forrest, får sig nogle gange nogle staver i livet,” siger Cathrine Hasse.
“Man skal ikke bare vide, hvordan teknologien virker, for så lærer man kun at trykke på knapper. Selvom det oftest er det, lærere sendes på kurser i, er det slet ikke nok. Man skal også træne forståelsen af, hvad der sker, når teknologien bruges af mennesker.
Ledere og lærere bør træne deres blik for, hvad der sker, når et digitalt produkt bruges i klasseværelset, mener hun. iPads rummer for eksempel talrige muligheder for at bruge undervisningsapps, men inviterer samtidigt til at hoppe mellem forskellige aktiviteter, så man kan forstyrre sig selv.
“Et andet eksempel er en teknologi, vi har set i skoler, hvor man kan følge regnefærdigheder hos eleverne, og hvor én elev udråbes som klassens stjerne. Der skal lærere eller ledere vurdere, om det er den vej, vi vil gå med et behavioristisk system, hvor én elev fremhæves. Tror vi på, at det er den måde, eleverne bedst lærer matematik på?”
“Jeg og mine kolleger går ikke ind og siger, hvilken pædagogisk tilgang man skal vælge. Men vi siger, at man bør tage sig de her metarefleksioner. Gør man ikke det, får det nogle konsekvenser,” siger Cathrine Hasse.
Teknologivurdering på lærerens skoleskema
Blandt undervisere er der i de senere år kommet mere fokus på det menneskelige samspil med teknologi. Den viden efterlyser Cathrine Hasse mere af hos både lærere og ledere.
“Man skal ikke bare vide, hvordan teknologien virker, for så lærer man kun at trykke på knapper. Selvom det oftest er det, lærere sendes på kurser i, er det slet ikke nok. Man skal også træne forståelsen af, hvad der sker, når teknologien bruges af mennesker. Og hvad der sker, når den kommer i børns hænder.”
“Og ledere og lærere, hvad enten de er i folkeskolen, gymnasier eller universiteter, må træne deres evne til at vurdere ny teknologi. Altså kunne spørge sig selv: Skaber det her læringsmiddel den pædagogiske ramme, vi vil have? Er det måden, vi kommer derhen, eller er der andre løsninger, som kan gøre det bedre? Den del skal folk simpelthen sendes på kurser i, for det er så vigtigt et spørgsmål. Og det bliver ikke mindre vigtigt fremover,” siger Cathrine Hasse.
"iPad-klasser, alverdens undervisningssoftware, smartboards, virtual reality. Elever har næppe modtaget så meget af deres undervisning gennem pixels som nu."
