%20(4).svg)
Blended learning, flipped classroom, MOOCs, UDL’er. Har man ikke fulgt med i udviklingen inden for digital læring, kan de nye termer lyde som volapyk. Her giver vi dig et overblik over, hvad der er op og ned i de mest brugte undervisningstilgange og begreber inden for digital læring.
UDL har været under udvikling i en del år. Det er en differentieret undervisningsmodel, som forsøger at skabe lige adgang til læring for forskellige elevtyper. UDL blev oprindeligt introduceret af Anne Meyer og David Rose i 90’erne med henblik på at gøre op med den traditionelle tavleundervisning ud fra tre grundprincipper (Capp 2018):
Ved UDL rækkes der ud over det rent faglige indhold, så man også prioriterer vigtigheden af det psykologiske og det metakognitive: At eleven føler sig stimuleret og motiveret i undervisningen.
Modellen blev grundlagt med inspiration fra en bevægelse, som tog udgangspunkt i universelt design inden for arkitektur og produktudvikling. Tanken var at udvikle miljøer og produkter, der skulle være tilgængelige for så mange mennesker som muligt og søge at udfylde flere forskellige menneskers behov. Konceptet kunne ikke overføres direkte til sprogtilegnelse, så forskere udviklede UDL-konceptet med udgangspunkt i læringsteorier af Lev Vygotsky og Benjamin Bloom.
Det interessante ved denne meget alsidige tilgang var, at den tog højde for det aspekt ved læring, der involverer den psykologiske påvirkning af eleverne og deres reaktioner på undervisningen. Her rækkes der ud over det rent faglige indhold, så man også prioriterer vigtigheden af det psykologiske og det metakognitive: At eleven føler sig stimuleret og motiveret i undervisningen.
At kunne opretholde sin egen motivation til at lære er måske en af de vigtigste faktorer for, om man ender med at tilegne sig et fremmedsprog (Benson, Reinders 2011 s.186). Motivation og vedholdenhed kan man især opretholde, hvis man opnår strategier til at håndtere frustration og stress i læringen. Denne selvbevidsthed udspringer således via et samarbejde mellem disse såkaldt affektive strategier og de ovennævnte metakognitive strategier, hvor eleven indser vigtigheden af at tage kontrol over sit eget læringsprojekt.
Det er sammenknytningen af disse strategier, som UDL-ideen trækker tråde til.
Stilladsering - eller scaffolding, som det hedder på engelsk - bunder i det sociokulturelle læringsparadigme og er ikke et nyt begreb, men har over tid udviklet sig til et bredere koncept, end det oprindeligt var udtænkt. Stilladsering blev født ud af Lev Vygotskys læringsfilosofi, der anså læring som en social aktivitet. Gennem social interaktion kan man træde ind i en ny kognitiv udviklingszone, der ligger på et højere niveau end det, man kan få adgang til via egne kompetencer (Zone of Actual Development ↔ Zone of Proximal Development). Scaffolding var på baggrund af denne læringsfilosofi et koncept, der blev udviklet af Jerome Bruner i 1976. Teorien bygger på den socialkonstruktivistiske forståelse om, at sprog og viden om verden konstitueres og tilegnes gennem social praksis.
Ved stilladsering forstår man ofte i dag, at man forbereder eleven på at skulle løse en udfordrende opgave ved at stille en række forklaringer og værktøjer til rådighed, som eleven på nuværende tidspunkt ellers ikke ville have adgang til.
Bruner studerede børns tidlige sprogudvikling og afviste Noam Chomskys nativistiske idé om en universel grammatik: At al sprog udspringer fra et fakultet i hjernen (funktionen i hjernen kalder han for Language Acquisition Device), og at vi fra naturens side er udstyret med forudgående grammatisk viden, der gør os i stand til at tilegne os hvilket som helst sprog inden for en bestemt periode; en såkaldt kritisk periode, hvor mulighederne for at lære sprog er optimale, mens mulighederne for at lære det samme efter perioden er begrænsede.
Bruner foreslog i stedet, at sociale interaktioner spiller en central rolle i barnets kognitive udvikling, som også har stor betydning for tilegnelsen af sprog. Han understregede, at sprog grundlæggende læres ud fra et behov om at kunne kommunikere, men at man på samme tid tilegner sig den lingvistiske og sociale kode gennem de sociale praksisser, man indgår i. Tilegnelsen af modersmålet sker hovedsageligt gennem barn/forældrerelationen, hvor barnets sprogudvikling stilladseres af den mere erfarne til at nå et højere sprogligt niveau.
I dag møder man ofte stilladseringsbegrebet i en bredere kontekst, hvor det sociale interaktionelle element kan være taget ud af ligningen. Her forbereder man eleven på at skulle løse en udfordrende opgave ved at stille en række forklaringer og værktøjer til rådighed, som eleven på nuværende tidspunkt ikke har adgang til. Stilladsering, som det bruges i dag, har derfor mange ansigter og findes i et utal af variationer. Det kunne være: teorigennemgang, begrebsafklaring, feedback, meningsforhandling i samtale, artikulation, undertekster til film, reduceret talehastighed, forenklet ordvalg og så videre.
MOOC står for Massive Open Online Course og er en online-portal, hvor universiteter og andre undervisningsinstitutioner udbyder kurser, hvor man ubegrænset kan gøre brug af øvelser og indhold efter eget ønske. Konceptet om et virtuelt klasseværelse blev introduceret i 2006 og tog for alvor fart fra 2012. MOOCs gør det muligt at undervise over store afstande på elevens præmisser og tilbyder samtidig muligheden for at interagere og kollaborere med andre brugere gennem diverse fora. Det giver en række nye muligheder, der bryder med den traditionelle undervisningsform centreret omkring klasseundervisning, undervisningsbøger og hjemmearbejde. MOOCs har skabt plads til en række nye begreber som blended learning, flipped classroom, rotation learning med videre.
Mange taler for MOOCs, mens andre fastholder en læringsfilosofi, der peger på den fysiske sociale interaktion som en forudsætning for læring. Kvotienterne for gennemførelsen af MOOC-kurser viser netop, at kun få kursister gennemfører, på trods af at flere tusinde studerende er tilknyttet samme kursus.
Udvikling af MOOC-kurser handler for universiteterne dog ikke kun om at gøre sig attraktiv på uddannelsesmarkedet, men har også et større humanitært sigte, der fokuserer på at højne det generelle uddannelsesniveau på globalt plan. I Danmark har Københavns Universitet lanceret en række kurser, gennem coursera.org, som skal understøtte FN’s verdensmål i forhold til at løse nogle af klodens største udfordringer inden år 2030: at udrydde fattigdom, øge den sociale mobilitet, mindske ulighed og bekæmpe klimaforandringer på globalt plan med videre. Professor Flemming Konradsen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, som er ansvarlig for universitets MOOC-strategi, udmeldte i 2017, at:
“Københavns Universitet er gået sammen med 16 andre universiteter fra hele verden for at tilbyde kurser, der skal klæde deltagerne på til at indfri verdensmålene. Hvert kursus er bundet op på en FN-organisation, en stor ngo, organisation eller offentlig myndighed, som sammen med kursusdeltagerne skal arbejde sammen om en konkret opgave.” (Andersen, Christensen 2017).
MOOCs har et stort potentiale, men er også udfordret på en lang række områder. Få tror, at onlinekurser vil kunne erstatte klasseundervisning og forelæsninger 100%. Universiteter investerer netop i kurser som en strategi til at hæve barren for det generelle uddannelsesniveau og derigennem højne kvaliteten af universitetsuddannelserne på verdensplan. Mange taler for MOOCs, mens andre fastholder en læringsfilosofi, der peger på den fysiske sociale interaktion som en forudsætning for læring. Kvotienterne for gennemførelsen af MOOC-kurser viser netop, at kun få kursister gennemfører, på trods af at flere tusinde studerende er tilknyttet samme kursus, og det er ofte universitetsstuderende eller folk, der allerede har gennemført en højere uddannelse, som tager et MOOC-kursus:
“Most MOOC learners tend to be university students, whose experience is enhanced by the teacher's presence. Part of the challenge of MOOCs involves the way in which these courses promote and develop self-regulated learning. The teacher's presence in MOOCs has been discussed in other studies […] as a key factor in understanding the different types of MOOCs and their functions in learning.” (Gregoria et al. 2018).
De vigtige kendetegn for gennemførsel af kurser er underviserens online tilstedeværelse, evne til selvregulering af egen læring (Kizilcec 2017), interaktion med andre brugere samt evnen til at se sammenhængen mellem kursusindhold og eget personlige behov (Littlejohn 2016).
Blended learning
I forhold til sprogtilegnelse kan læring ses i lyset af et samspil mellem to grundlæggende niveauer. Hos eleven handler det om, at ny teoretisk viden skal omdannes fra eksplicit viden om sproget til en dybere forståelse, altså en integreret og automatiseret viden, både i forhold til sprogets struktur, de grammatiske regler og det pragmatiske plan.
Man supplerer klasseundervisning med online materiale og digitale læremidler, fx Duolingo, Quizlet eller Youtube. Det skaber variation i klasseundervisningen, hvor lærerens rolle som forelæser ændres fra til at monitorere og konsultere eleverne enkeltvis i stedet for at være i centrum.
Man kan oparbejde en nok så stor viden om et sprog og dets regler, men hvis denne viden ikke bliver en automatiseret del af ens naturlige sprogbrug, vil værdien af undervisningen være begrænset. Motivation er forbundet med selvregulering af egen læring og stiller samtidig høje krav til den enkelte elev. Det er sandsynligvis grunden til, at de fleste læringsinstitutioner fastholder en hybrid mellem den traditionelle klasseundervisning og digitale læremidler, blended learning, hvor det bedste fra begge verdener stilles til rådighed.
Begrebet betyder egentlig bare, at man supplerer klasse-undervisningen med online materiale og digitale læremidler, eksempelvis Duolingo, Quizlet eller Youtube. Det kan skabe variation i klasseundervisningen, hvor lærerens rolle som forelæser ændres fra at være i centrum til at monitorere og konsultere eleverne enkeltvis. Der arbejdes i eget tempo efter eget behov.
Metoden giver ideelt set mulighed for, at alle elever modtager differentieret feedback på deres sproglige output, enten online eller via konsultation fra lærerens side (Bueno-Alastuey et al. 2013).
En udvikling af blended learning kalder man for rotation learning. Metoden er sammenlignelig med ideen bag crossfit eller cirkeltræning, hvor læreren planlægger et forløb af aktiviteter i rotation; 5 minutters instruktion, 10 minutters arbejde med ordlister til en tekst via et online spil (quizlet.com), 15 minutters læsning af den relevante tekst og 15 minutters refleksion og diskussion.
En anden afart kaldes open learning, distance learning eller flexible learning. Det henviser til online-instruktion for enkelte elever eller små grupper for at gøre undervisning tilgængelig i situationer, hvor det ikke er fysisk muligt at komme til og fra skole hver dag.
Filosofien ved flipped classroom er, at eleverne bruger tiden derhjemme til de mindre krævende opgaver såsom at se en video med et fagligt oplæg, eksempelvis en teorigennemgang. Tiden i klasseværelset udnyttes omvendt til, at eleverne samarbejder om de mest krævende opgaver øverst i Blooms taksonomi
“Den helt centrale ide med flipped classroom er, at lektier og klasseundervisning er vendt rundt, således at de klassiske lærerforedrag lægges ud som online videolektier, hvor centrale begreber, teorier og metoder gennemgås foran computeren”, skriver Henning Romme Lund (2015), en lektor, som har specialiseret sig i flipped classroom.
Med andre ord: Filosofien ved flipped classroom er, at eleverne bruger tiden derhjemme til de mindre krævende opgaver såsom at se en video med et fagligt oplæg, eksempelvis en teorigennemgang. Tiden i klasseværelset udnyttes omvendt til, at eleverne samarbejder om de mest krævende opgaver øverst i Blooms taksonomi: at anvende, analysere, syntetisere, vurdere, og så videre, mens læreren har mulighed for at give feedback med det samme.
At droppe den traditionelle tavleundervisning skulle ifølge metodeteorien give bedre mulighed for at give differentieret undervisning til hver enkelt elev.
“Dybdelæring sker bedst ved at afprøve, diskutere, forklare og fortolke. Alle disse ting kan eleverne ikke gøre, mens læreren holder foredrag. Lærerforedraget kan derfor med fordel flyttes fra det kollektive rum (klasselokalet) til det individuelle rum” (Lund 2015).
Litteraturliste
Andersen, Hanne Leth., Susana Silvia Fernández, Dorte Fristrup, Birgit Henriksen (2016): Fagdidaktik i sprogfag, Frydenlund.
Andersen,Torben K., Anders Brønd Christensen (2017). "En million har meldt sig til danske universiteters onlinekurser". In Mandag Morgen. Retrieved: https://www.mm.dk/artikel/en-million-har-meldt-sig-til-danske-universiteters-onlinekurser
Benson, Phil & Hayo Reinders (2011): Beyond the Language Classroom, PALGRAVE MACMILLAN.
Bruner, J. S..(1975/76) "From communication to language: “A psychological perspective". Cognition, 3, pp. 255–287.
Bueno-Alastuey, M. C., López Pérez, M. V, & L Opez Pérez, M. V.(2014) “Evaluation of a blended learning language course: Students’ perceptions of appropriateness for the development of skills and language areas.” In Computer Assisted Language Learning Volume 27, Issue 6, pp. 509-527.
Gregoria, Elena Barberà., Jingjing Zhangb, Cristina Galván-Fernándezc, Francisco de Asís Fernández-Navarrod (2018) . “Learner support in MOOCs: Identifying variables linked to completion” Computers and Education vol.122, pp.153-168.
Hanne Leth Andersen, Susana Silvia Fernández, Dorte Fristrup, Birgit Henriksen (2014): Fremmedsprog i gymnasiet, Samfundslitteratur.
Kizilcec, Rene F., Mar Perez-Sanagustín, Jorge J. Maldonado (2017) “Self-regulated learning strategies predict learner behavior and goal attainment in Massive Open Online Courses” Computers & Education vol.104 pp.18-33.
Littlejohn, A., Nina Hood,Colin Milligan, Paige Mustain (2016) “Learning in MOOCs: Motivations and self-regulated learning in MOOCs” Internet and Higher Education, 29, pp. 40–48.
Lund, Henning Romme (2015): Flipped Classroom, Systime.
Wood, D., Bruner, J., & Ross, G.(1976) "The role of tutoring in problem solving". Journal of Child Psychology and Psychiatry and Allied Disciplines, 17, pp. 89–100.
Capp, Matthew James.(2018) “Teacher confidence to implement the principles, guidelines, and checkpoints of universal design for learning” International Journal of Inclusive Education.
Tekstforfatter og øvelsesudvikler på Minlæring.
Akademisk medarbejder i Det Nationale Center for Fremmedsprog.
