%20(4).svg)
Et læringsværktøj af denne karakter er ikke tidligere set inden for sprogfagene.
“I dag er udfordringen i meget undervisning, at eleverne kommer med vidt forskellige forudsætninger for at lære, hvilket giver et langt større spænd mellem stærke og svage elever. Behovet for differentieret undervisning er stort, og det har vi forsøgt at omfavne med vores adaptive læringsmodul,” fortæller Nicklas Augustine, der er medstifter af Minlæring.
Minlæring er førende inden for digitale læremidler til fremmedsprog og i dansk. Nicklas Augustine har været dybt involveret i udviklingen af læringsværktøjet, der målretter undervisning til den enkelte elev fra 5. klasse i grundskolen og op til gymnasieniveau.
“Eleverne kommer med meget forskellige faglige forudsætninger i folkeskolen, og i de senere år er forskellene i niveau kun blevet større. Samtidig er differentieret undervisning meget efterspurgt, når eleverne starter i 1.g i gymnasiet, hvor de kommer fra friskoler, efterskoler og folkeskoler med forskellige udgangspunkter,” forklarer Nicklas Augustine.
Adaptiv læring et digitalt læringskoncept, der tilpasser opgaver og sværhedsgrader til den enkelte elevs faglige kunnen. Eleven udvikler sig ved at udfordre sig selv og arbejde med de områder, hvor der er behov for større fokus.
Det adaptive træningsmodul, som Minlæring har udviklet, er et tilvalg til læreren i undervisningen. Det bygger på et stort bagkatalog af mange tusinde opgaver, som er skabt med et funktionelt sprogdidaktisk fundament.
“Adaptiv træning har tidligere været forbeholdt matematiske fag. Her kan man med rette kritisere indholdet for at være lidt for meget Georg Gearløs, hvor eleverne slår hjernen fra, løser nogle opgaver og får en medalje for de rigtige svar. I den adaptive sprogtræning er det ikke bare bevægelsen i sig selv, der er interessant, men læringen undervejs, som er afgørende”
Fra artiklen
Støtter læreren til balanceret undervisning
Den anerkendte russiske psykolog Lev Vygotskij formulerede i 1930’erne begrebet zonen for den nærmeste udvikling. Han beskæftigede sig med det område, hvor børn i samarbejde med en voksen kan lære at håndtere opgaver, som de ikke er i stand til på egen hånd.
Men hvis barnet allerede kan udføre handlingen selvstændigt, vil det ikke være en udfordring, og barnet udvikler sig ikke yderligere. Hvis udfordringen omvendt er for stor, vil det blot skabe frustration og usikkerhed for barnet, der heller ikke udvikler sig her.
Det er imellem disse to områder, der ligger en udviklingszone, hvor barnet oplever en tilpasset udfordring, der er med til at skabe udvikling.
Det er denne grundtanke, som Minlærings adaptive træning bygger på, hvor en algoritme matcher den enkelte elevs forudsætninger med opgaver, der udfordrer den med den rette mængde støtte.
“Det er utopisk at forvente, at en gymnasielærer skal kunne finde den perfekte balance i undervisningen. Måske kan det lade sig gøre generelt i et fag, men eleverne har forskellige niveauer inden for hvert emne i faget. Det er det, der gør det sindssygt udfordrende at balancere undervisningen,” siger Nicklas Augustine.
Det er her, hvor Minlæring tilbyder at støtte læreren med teknologisk hjælp. En teknologi, der har taget tid at udvikle, og derfor har det ikke været muligt at tilbyde adaptiv træning inden for sprogfagene før nu.
“Eleven, som ikke tør række hånden op, hver gang han møder problemer, eller den stærke elev, der har brug for ekstra træning for at blive udfordret. Nu har vi mulighed for at støtte begge elever og alle midt imellem i én og samme lektion, uden at det kræver mere af læreren,” fortæller Minlæring-stifteren.
Tilbyder det, som læreren ikke har mulighed for
I en konkret undervisningssituation udvælger læreren, hvilke specifikke emner som klassen skal arbejde med. Det kunne være engelske pronominer. Herefter går algoritmen bag det adaptive værktøj ind og hjælper med at bestemme sværhedsgrader til eleverne.
“Eleverne bliver aldrig kastet hovedkulds ud et tilfældigt sted. De fleste skoler benytter sig i forvejen af andre læringsmidler fra Minlæring. Derfor har vi data på den enkelte elevs hidtidige arbejde, som vi bruger til at fastsætte niveauet. Når de skal starte på et nyt emne, placerer vi eleverne lidt under deres niveau for at give dem selvtillid og en god start,” forklarer Nicklas Augustine.
Da værktøjet også kan bruges til fremmedsprog som tysk, fransk og spansk er de konkrete øvelser en kombination af tekst, video, lyd og grafik, da det er skabt med en forståelse for, at selve konteksten kan være afgørende for udviklingen hos eleverne.
“Vi er interesseret i at kunne tilbyde noget, som læreren ikke har mulighed for normalt. Med en øvelsesbank med tusindvis af opgaver kan vi altid tilbyde en øvelse, der hverken er for let eller for svær, så eleven får præcis den støtte, som de har brug for til at komme videre. Det er den grundlæggende pædagogiske tanke, det er baseret på,” siger Nicklas Augustine.
Det adaptive træningsmodul er primært udviklet, som noget læreren kan sætte i gang i afgrænsede perioder. Hvis der er brug for træning i et emne, bliver det almindeligvis brugt i 20-40 minutter. Det skal ikke erstatte undervisningen, men skal opfattes som et brugbart supplement.
Frygt for simple opgaver uden pædagogisk afsæt
Værktøjet er først og fremmest udviklet med øje for elevernes individuelle udvikling. Men det har også andre fordele for læreren, der blandt andet får minimeret deres forberedelsestid.
Den adaptive træning er blevet testet på en række lærere. Her var flere skeptiske omkring indholdet i opgaverne.
“Adaptiv træning har tidligere været forbeholdt matematiske fag. Her kan man med rette kritisere indholdet for at være lidt for meget Georg Gearløs, hvor eleverne slår hjernen fra, løser nogle opgaver og får en medalje for de rigtige svar. I den adaptive sprogtræning er det ikke bare bevægelsen i sig selv, der er interessant, men læringen undervejs, som er afgørende,” forklarer Nicklas Augustine.
Samtidig ønsker han også, at lærerne benytter sig af de resultater, som de får ud af det adaptive værktøj til at støtte eleverne i den resterende undervisning.
“Læreren har et godt overblik over, hvordan eleven har klaret de forskellig emner, og hvor der er behov for yderligere støtte. Undervisningen bliver ikke taget ud af hænderne på læreren, men de får en mulighed for at evaluere med eleven, hvis der er behov for at følge op,” beskriver Nicklas.
Der er som nævnt ovenfor tidligere eksempler på adaptive træningsmoduler i mere matematiske fag med relativt simple og nogle gange computergenererede opgaver. Men inden for sprogfagene kender Nicklas Augustine ikke selv til lignende værktøjer.
“Så vidt jeg ved, så er det første gang, man har et adaptivt træningsmodul til sprogfagene, der er baseret på nogle fagligt funderede øvelser med et fornuftigt pædagogisk afsæt. Det er et værktøj, der styrker både den svage og stærke elev, mens læreren får maksimalt udbytte af sin tid,” afslutter Nicklas Augustine.
