Lektor: Vi skal afmontere elevers frygt for tyskundervisningen

Flere elever og studerende fortæller om angst i tyskundervisningen. Kuren er at styrke elevernes mod, lyst og sprogglæde, og det sker ved at bruge en bred palet af didaktiske værktøjer, mener lektor i fremmedsprogsdidaktik.

‍

Sprog er døren til resten af verden. Særligt for danskere, da dansk er et sprog relativt få taler. I en global verden er det væsentligt, at danske elever får gode sprogfærdigheder. Flere steder bliver det dog hindret af, at eleverne oplever det som utrygt og angstprovokerende at tale i tysktimerne.

‍

Tendensen er beskrevet af lærere over de sidste år. Og den er også bemærket af lektor i fremmedsprogsdidaktik ved Københavns Universitet Petra Daryai-Hansen, der selv har undervist i både tysk og fransk i grundskolen og på gymnasiet. Og udfordringerne er problematiske, vurderer hun.

‍

”Målet med undervisning i fremmedsprog skal være at give elever færdigheder, mod og lyst til at bruge sproget i den virkelige verden. Når de rejser ud og møder andre kulturer. Det bør handle mere om proces end at forberede dem til en eksamen. Derfor er det også et problem, når de ikke tør tale sproget i klasselokalet,” siger hun.

‍

Udfordringen gælder primært sprog som eksempelvis fransk og tysk, der ikke indgår som en naturlig del af elevernes hverdag, som engelsk gør det. Det forhold har stor betydning for elevers tryghed ved at tale sproget, og hvordan man bør undervise i det

‍

”Meget få 14-årige ser tyske eller franske film i deres fritid. De oplever og taler stort set kun sprogene i skolen. Det har betydning for undervisningen. Både hvordan vi underviser, men også helt grundlæggende til de krav, vi stiller til eleverne. I grundskolen bør målet være at skabe en sprogglæde, som eleverne tager med sig på gymnasiet og ud i verden senere – så de har mod på at bruge sproget,” siger Petra Daryai-Hansen.  

‍

Dyrk sprogglæden

Sprogglæde er et ord, som Petra Daryai-Hansen nævner flittigt, når snakken falder på undervisning i fremmedsprog. Både fraværet og nødvendigheden af sprogglæde. For mange elever har den nemlig, når de starter undervisningen, og mister den løbende, som en fornyelig offentliggjort rapport fra det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) viser.

‍

Her er det væsentligt at give dem lysten til at kommunikere og tale om et emne i undervisningen.

‍

”Grundlæggende handler det om at finde emner, som er relevante og meningsfyldte for eleverne at tale om. Dels fordi det giver dem mod på at bruge sproget, og dels fordi det motiverer dem til selv at gå på opdagelse i sproget,” siger Petra Daryai-Hansen.

‍

Som eksempel nævner hun et undervisningsforløb i tysk, som blev udviklet i projektet Tidligere Sprogstart, hvor eleverne i par skal beskrive deres yndlingsdyr. Eleverne skulle læse op på deres yndlingsdyr, fx hvad det spiste, størrelse, vægt og levested, og så præsentere det for andre elever, der skulle gætte, hvilke dyr det var.

‍

”Eleverne havde ikke alle svarene selv. De havde værktøjer til at navigere i sproget, men de skulle selv undersøge. Hvis en elev vil præsentere en elefant, må eleven selv finde ud af, hvordan man siger snabel, når det ikke indgår i undervisningen. Det giver eleverne mod på at undersøge sproget og en selvsikkerhed i, at de efterfølgende kan bruge det i praksis,” forklarer hun.

‍

Og selve præsentationsformen var afgørende. For i stedet for store klassepræsentationer øvede eleverne sig i mindre grupper. Det sikrer, at hver elev får masser af taletid, og så er det mindre angstprovokerende, understreger Petra Daryai-Hansen.

‍

”Det handler om at give eleverne succesoplevelser, involvere dem og gøre undervisningen relevant. Hvad er det, der begejstrer eleverne? Det skal vi have mere af, for de skal fornemme, at de reelt kan bruge sproget til noget aktivt. Det skaber mod på at bruge det på en ferie i Wien eller Nice,” siger hun.

‍

Læring sker i tre trin

Petra Daryai-Hansens fokus på den kommunikative dimension af undervisning i fremmedsprog kan dog ifølge hende selv ikke stå alene. En del af den kommunikative tilgang er at eleverne får en grundlæggende viden om grammatik, så de har ”et stillads til at navigere i sproget”, som hun kalder det.

‍

For at give eleverne succesoplevelser i fremmedsprogsundervisningen er det centralt, at de får den nødvendige støtte til at kommunikere. Her er det ifølge Petra Daryai-Hansen helt afgørende, at man arbejder ud fra en tretrinsmodel med aktiviteter før, under og efter en opgave som eksempelvis at præsentere sit yndlingsdyr.

‍

Før selve præsentationen er det væsentligt, at eleverne aktiverer, hvad de allerede ved. Her er en central opgave for læreren at støtte eleverne i at bruge det sprog, som de allerede har, og at introducere til nyt sprog, som eleverne har behov for at løse opgaven. For at kunne beskrive deres yndlingsdyr, kan eleverne eksempelvis trække på deres viden om tal, mad, farver og kropsdele på tysk, de kan læse en kort tekst om et dyr og introduceres til centralt ordforråd. Dernæst er der selve arbejdet med at undersøge og præsentere det givne emne, hvor eleverne får medbestemmelse og vælge emner til, som de er begejstrede over. Afslutningsvis er det vigtigt, at eleverne reflekterer over, hvad de har lært ved øvelsen.

‍

‍

‍

‍

”Alle tre led er væsentlige. Det klæder dels eleverne på, og så giver det dem hurtigt bevis for, at de godt kan begå sig påsproget og ikke bare kan enkelte ord og bøjninger. Det avler selvtillid, og det giver motivation til at arbejde videre med sproget. Men det er også vigtigt, at de selv når den erkendelse,” forklarer Petra Daryai-Hansen og uddyber:

‍

”Det væsentligste er, at undervisning i fremmedsprog ikke bliver endimensionelt. Vi kan ikke bare kaste eleverne ud i at præsentere deres yndlingsdyr. Lige netop i begynderdidaktikken skal før-fasen være ret lang, og det er vigtigt, at man i før- og efter-fasen arbejder bevidst med ordforråd og grammatik. Vekselvirkningen er vigtig – det skal være ligesom en læringsspiral, hvor man hele tiden bygger på det, eleverne allerede har lært, og hvor eleverne opdager, at de tilegner sig ny viden og nye sprogfærdigheder,” siger hun.

‍

Netop den pointe bliver underbygget af en undersøgelse fra 2020, hvor en stor del af landets 9. klasses-elever gav udtryk for, at undervisningenmanglede relevans.