Fremtidsforsker: Om få år har alle skoleelever en digital tvilling

Kunstig intelligens er ved at blive en integreret del af undervisningen på flere og flere skoler i verden. Det vil også ske i Danmark, og med en sund, kritisk tilgang kan udviklingen styrke undervisningen, lyder det fra fremtidsforskeren Louise Fredbo-Nielsen.

‍

Brugt på den rigtige måde kan kunstig intelligens blive en ’game-changer’ i den danske folkeskole og de gymnasiale uddannelser – uden at vi giver køb på de stærke danske værdier.

‍

Sådan lyder det fra fremtidsforsker Louise Fredbo-Nielsen. Hendes mor var gennem 40 år lærer på hendes nordjyske folkeskole, onkler og tanter har været skolelærere, så folkeskolen er kodet ind i hendes DNA, kan man roligt sige. Desuden er Louise Fredbo-Nielsen selv mor til tre børn, hvoraf snart to er i skolealderen, og hun er stor tilhænger af traditionelle dyder og af de analoge dele af livet.

‍

Derfor mener Louise Fredbo-Nielsen også, at det er fornuftigt med en vis portion sund skepsis over for de nye AI-teknologier, som har potentialet til at revolutionere vores samfund, herunder vores uddannelsesinstitutioner.

‍

”Den kritiske sans, vi har i Danmark, er enormt sund. En kæmpestor AI-bølge skyller ind over os alle, fra børn i skoler til bosser i C25-virksomheder. Vi skal ride med på bølgen, men vi skal også stoppe op og tænke ’hmm, giver det mening’. Jo mere teknologi, vi får ind, jo vigtigere bliver det menneskelige aspekt,” siger Louise Fredbo-Nielsen.

‍

‍

Undervisning tilpasset den enkelte
Rundt om i verden er skoler i gang med at udrulle alt fra adaptive læringsplatforme og AI-dreven personlig vejledning og feedback, til avatars, der interagerer med den enkelte elev og er tilgængelige døgnet rundt, og AI-styrede kameraer og sensorer, der overvåger elevernes opmærksomhed og engagement i realtid. Herhjemme eksperimenterer mange danske skoler med sprogmodeller som SkoleGPT og med at finde den rette balance mellem opfordring, forbud og kontrol af elevernes brug.

‍

I USA vinder et nyt koncept frem: "2 Hour Learning". Det udfordrer den traditionelle seks timers skoledag ved at komprimere den akademiske undervisning til blot to timer dagligt med hjælp fra AI-drevne læringsapps, der tilpasser sig den enkelte elevs niveau og tempo.

‍

Konceptet er udviklet på en skole i Austin, Texas og har siden bredt sig og vist bemærkelsesværdige resultater i stater som Texas, Florida og Arizona – både for de dygtigste og de svageste elever.

‍

”AI-teknologi og adaptiv app-læring er den store udligner. Den er ligeglad med, om du er hvid, sort eller brun; den er ligeglad med, om du er rig eller fattig. Den er uendeligt tålmodig. Den kan bogstaveligt talt hæve bundniveauet og sprænge loftet for, hvad der er muligt. Det er det, jeg virkelig tror, fremtidens uddannelse bygger på: hvordan vi kan hjælpe hver eneste elev i denne verden. Hvordan vi kan møde dem præcis, hvor de er,” siger stifteren af 2 Hour Learning, MacKenzie Price, til mediet Austin Women.

‍

Rent praktisk består en skoledag af 4 fokuserede moduler á hver 25 minutter efter den såkaldte Pomodoro-model i hhv. matematik, videnskab, inkl. samfundsvidenskab, sprog og skrivning/læsning. Eftermiddagene er fri til udvikling af livsfærdigheder som iværksætteri, kunst og sport. Den gennemført datadrevne tilgang gør, at forældre kan følge børnenes udvikling på tætteste hold.

‍

‍

Algoritmer vinder frem i Danmark
Koncepter som 2 Hour Learning bliver næppe implementeret i danske skoler foreløbig. Men vi kommer til at se en større individualisering af undervisningen, spår fremtidsforsker Louise Fredbo-Nielsen.

‍

”En del af undervisningen vil blive styret af algoritmer, og af hvordan den enkelte elev performer bedst. Virkeligheden er jo, at vi ikke lærer i otte timer i træk, og nogle er mest produktive om morgenen, andre om eftermiddagen. Det er man begyndt at tage højde for på arbejdspladser, men ikke rigtig i skolen. I fremtiden vil man sikkert stadig være til stede på skolen hele dagen, men en del af dagen bruges anderledes, fx på at udvikle empati, kreativitet og andre menneskelige egenskaber,” siger hun.

‍

Et vigtigt redskab i undervisningen bliver en såkaldt digital tvilling, forudser Louise Fredbo-Nielsen, hvilket rent praktisk vil sige et datasæt på hver elev, der hele tiden bliver opdateret med alt fra faglig belastning til dagsformen. Dataene kan bidrage til at tilrettelægge undervisningen for både klassen og den enkelte elev, uden at det bliver en krævende opgave. Hun nævner sin egen søn i 2. klasse, der er dygtig til matematik. Her bruger læreren kostbar ekstra tid på at finde ekstra materialer og give personlig feedback.

‍

‍

Lærerens rolle bliver endnu vigtigere
De kommende år kommer danske skoler i det hele taget til at gå fra at eksperimentere med AI til at implementere AI, bl.a. med undervisningsassistenter, der fx kan give umiddelbar og personlig feedback og simulere samtaler på fremmedsprog.

‍

Udviklingen gør dog ikke lærerne mindre vigtige – tværtimod, lyder det fra Louise Fredbo-Nielsen. Men rollen forandrer sig.

‍

”Jeg tror, at læreren i højere grad bliver en facilitator og mentor, der støtter og motiverer eleverne. Hvis man ser AI som en assistent og et nyttigt værktøj på de rigtige områder, så kommer det til at give mere tid til andre dele af undervisningen og de enkelte elevers behov. Skolerne bliver ikke rene læringsfabrikker, for efter en årrække med stor egoisme og individualisering i samfundet, kan mange godt se værdien i de stærke fællesskaber og det mere analoge,” siger hun.

‍