Digitale læremidler ifølge eleverne: Sådan skal du inddrage teknologi i klasseværelset

Er du usikker på at inddrage teknologi i undervisningen? Vi har talt med Danmarks Evalueringsinstitut, hvor man har lavet en grundig undersøgelse af, hvordan gymnasieelever bruger teknologi i timerne - og hvad de selv mener om det.

‍

Danmarks Evalueringsinstitut udarbejdede sidste år undersøgelsen Digitalisering i gymnasiet set fra elevers perspektiv, hvor elever blev interviewet og bedt udfylde logbøger om deres teknologibrug i og uden for skolen.

‍

På baggrund af de resultater giver hovedforfatter på rapporten Anne Katrine Kamstrup her sine anbefalinger over for Minlæring.

‍

‍

Anne Katrine Kamstrup, hvad er det vigtigste, man skal være opmærksom på i forhold til at inddrage digitale læremidler i undervisningen?
‍”Det altafgørende er at forholde sig til, hvad den enkelte teknologi kan, og hvad det faglige, pædagogiske og didaktiske mål er med at inddrage den. Det kan lyde simpelt, men det er ikke altid, lærere gør sig de refleksioner og overvejer, hvad formålet er med at inddrage teknologien.”

‍

”Et fagligt formål med teknologi kan være, at eleverne skal lære at bruge et værktøj, fx at begå sig på Danmarks Statistiks hjemmeside, mens et didaktisk formål kunne være, at man vil bruge teknologi til at lave undervisningsdifferentiering, altså at stille forskellige opgaver, fordi eleverne er på forskellige niveauer. Formålet kan også være at motivere elever. Kahoot-quizzer giver fx ikke nødvendigvis det store faglige udbytte, men kan fungere som motiverende variation i undervisningen.”

‍

”Men man må også gøre sig klart, at bare fordi man har et erklæret mål, er det ikke sikkert, det er sådan eleverne bruger teknologien.”

‍

‍

Kan du give et eksempel på, at elever bruger teknologi anderledes, end det var tiltænkt?
‍”Vi har for eksempel snakket med eleverne om deres brug af delingsværktøjer som Google-Docs, hvor idealet jo er, at det giver rammer for vidensdeling og samarbejde mellem eleverne. Men vi kan se, at eleverne ofte bruger redskaberne som et uddelegeringsredskab. De siger: ’Du gør dét, du gør dét’ og ender i virkeligheden med at arbejde individuelt. Det er lidt uheldigt, hvis formålet er, at de skal øve sig i at samarbejde og producere noget i fællesskab.”

‍

“Som lærer kan man med fordel være nysgerrig og tale med sine elever om, hvordan de bruger teknologien og eventuelt undervise eleverne i de muligheder, et redskab giver.”

‍

‍

Er der decideret dårlige måder at bruge teknologi på i klasseværelset?
‍”Det må ikke blive teknologi for teknologiens skyld, hvor man ikke knytter et didaktisk og pædagogisk mål til teknologien. Men det er ikke sådan, at man ikke også kan prøve at eksperimentere med teknologier.”

“Nogle lærere oplever, at elever kommer og foreslår en teknologi og siger: ’Dét skal vi prøve!’ Det er jo fint at gøre det. At afprøve elevernes ideer, kan være formålet i sig selv.”

‍

‍

De fleste undervisere oplever dagligt, hvordan elever kan blive forstyrrede fx af sociale medier. Har du råd til, hvad man som lærer kan gøre ved de forstyrrelser, som teknologi jo også kan afføde?
”Det er en så central kompetence, det med at styre, hvornår man bør logge af Facebook, Instagram eller lukke skærmen i. Det bliver elever mere motiverede til at tænke over – tyder vores undersøgelse på - hvis de selv får en erkendelse om teknologiens forstyrrelser, frem for at der laves meget strenge regler. Nogle gymnasieklasser laver fx eksperimenter med, at eleverne i perioder skal lægge deres mobiler væk. Efterfølgende diskuterer de, hvad det gjorde ved dem, og hvordan de kunne blive mindre forstyrrede frem over.”

"Eleverne i vores undersøgelse fortæller selv, at det kan være svært at styre deres forbrug af sociale medier i undervisningen. De fortæller, at de bare lige skulle tjekke Snapchat, og pludselig er de helt opslugt i en samtale og har glemt undervisningen. Så lærere kan med fordel have fokus på, at det ikke bare er nok at fortælle eleverne, de skal lade være. Der skal lægges en del energi i at lære eleverne at styre opmærksomheden.”

‍

‍

Mange lærere vil nikke genkendende til, at det af og til er ledelsen, som indfører de nye digitale værktøjer. Har du et godt råd i forhold til, at teknologibrug nogle gange bestemmes oppefra og ikke af læreren selv?
”Jeg kan ikke ud fra vores undersøgelse give råd til lærere - det er mest et ledelsesmæssigt og organisatorisk råd: Når ledelsen har besluttet sig for at de og de læremidler skal købes, skal de sikre sig, at de får fortalt lærerne, hvorfor de har valgt det. At det fx er vigtigt på grund af skolens pædagogiske og faglige overvejelser, eller at det passer ind i den digitale strategi, så det ikke føles, som om læremidlet kommer ind fra højre. Ledelsen skal desuden sikre sig, at lærerne klædes ordentligt på til at kunne bruge den nye teknologi. Både ved eventuel undervisning i at bruge det – men også ved at sørge for, at der er vidensdeling mellem lærerne. Det gør man nogle steder ved at have digitale superbrugere.”

‍

Fire nedslag i rapporten
DET SIGER ELEVERNE SELV

‍

Om kahoot-quizzer:
"DU KAN IKKE HUSKE DET TI MINUTTER EFTER"

‍

Quizzer som Kahoot er populære hos elever og lærere i gymnasieundervisningen. Men de er også af natur hurtige og giver derfor ikke meget plads til at reflektere og tænke sig om, påpeger elever i EVA-rapporten "Digitalisering i gymnasiet set fra elevers perspektiv."

‍

”Ved grammatikopgaverne kan man nå at tænke over det og slå op. Det tror jeg, er bedre for læringen. Ved Kahoot kan du knap nok huske det ti minutter efter, så på den måde er det faktisk ret ubrugeligt," siger en elev.

‍

Elever peger på, at smartphone-quizzer ikke er gode til at teste pensummet, hvis quizzerne står alene, men at de kan bruges som afbræk. En elev opsummerer:

‍

“Kahoot er fint til et break, men jeg ved ikke, hvor meget læring det giver. Det synes jeg egentlig ikke, det gør, men det er fint nok, at man får afprøvet lidt af sin viden og kan konkurrere lidt."

‍

Føler sig overvågede i delingsdokumenter:
”HOLD NU KÆFT, JEG VAR IKKE FÆRDIG MED AT SKRIVE”

‍

Nogle elever føler sig overvågede af, at andre kan følge med i deres tanke- og skriveproces, når de arbejder i fx Google Docs, konkluderer EVA's rapport.

‍

”Når [...] hele ens stykke er markeret, og der står ”hvor er der belæg for det her?”, så tænker jeg ”hold nu kæft, jeg var ikke færdig med at skrive. Jeg laver mine ting, og til sidst kan vi finde ud af det sammen.” Det kan være rigtig stressende at føle sig overvåget," siger en elev i EVA's rapport.

‍

Flere elever vælger derfor at skrive deres tekst i Word for derefter at indsætte det i delingsdokumentet.

‍

Nogle steder arbejdes med, at lærere også får adgang til elevernes delingsdokumenter, og det er på den ene side positivt: Der er mulighed for løbende feedback, og man hanker op i sig selv, som flere elever fortæller. Men på den anden side føler mange elever, at de bør sælge sig selv. De skriver derfor navn på deres dele i opgaven, og så kommer gruppearbejdet mere til at handle om, at hver elev står for en del af opgaven, i stedet for at gruppen samlet samarbejder om den, ræssoneres det i EVAs rapport.

‍

‍

Lav feedback som video:
FÅR ELEVERNE TIL AT FOKUSERE PÅ FEEDBACKEN

‍

Man er som lærer ikke længere fastholdt til at give skriftlig feedback. Man kan også vælge at indtale den på video- eller lydfil, samtidig med at man optager sin skærm og peger med musen i elevens opgave. Og det er elever generelt glade for. Det kan betyde, at eleverne tager mere af feedbacken til sig i stedet for bare at fokusere på karakteren.

‍

”Det er rigtig vigtigt i gymnasiet, at vi får den feedback. Nu er vi kommet til de tre år, hvor det hele handler om karakterræs. Jo højere snit, jo bedre. Når vi får en opgave tilbage, så bladrer vi om og kigger på karakteren, og smider det ud. Feedback gør, at vi kan blive bedre. Hvis vi ikke får den, kan man måske blive ved med at lave de samme fejl. Jeg tror måske, lærerne har valgt at bruge de her lydfiler for at få lokket os til at lytte efter," siger en elev i EVA's rapport.

‍

Men det skal ikke være en erstatning for, at der også af og til kan gives feedback ansigt-til-ansigt. En elev siger:

‍

”Hvis man ikke forstår den feedback, man har fået, så er det jo svært at få et svar tilbage – i hvert fald sværere, end hvis man sad over for læreren.”

‍

‍

Elever om regler for sociale medier:
VI BURDE KUNNE TAGE ANSVAR FOR EGEN LÆRING

‍

Lav ikke strenge regler for sociale medier, lyder ét råd i Danmarks Evalueringsinstituts rapport "Digitalisering i gymnasiet set fra elevers perspektiv".

‍

Men hos elever er der holdninger på begge sider af diskussionen. Én elev siger i rapporten:

‍

”Jeg tror ikke, der er nogen i min klasse, der ikke har siddet inde på de sociale medier i timerne. Lærerne må godt være bedre til at slå ned på det, føler jeg faktisk. For det er forstyrrende for dem, der faktisk gerne vil være med. Alligevel har vi jo alle sammen gjort det på et eller andet tidspunkt."

‍

En anden elev siger omvendt:

‍

“Du har nået en alder, hvor du skal tage dig lidt sammen. Så det er måske bedre at tænke på den måde i stedet for at opstille regler. For jeg tror ikke, folk gider overholde regler. Og det har meget med disciplin at gøre. Det er dér, man rykker til det næste skridt i livet. Man regner jo med, at dem på gymnasiet selv kan tage ansvar for egen læring."

‍