%20(4).svg)
Forfatter og debattør Knud Romer er vokset op med både dansk og tysk. Det har givet ham to forskellige verdener at kunne skifte imellem og en større forståelse for det danske. For det er netop det, et fremmedsprog kan – hvis man lærer det for alvor.
Mange kender Knud Romer som forfatter til bestsellerne Den som blinker er bange for døden og Kort over Paradis. De kender ham måske også for hans åbenhed om øjensygdommen grøn stær, der har kostet ham synet på det ene og det meste af det andet øje, og for ærligt at fortælle om skilsmisse, angst, stoffer og alkohol.
Han er også en speed-snakkende meningsmaskine i medierne med åbenlys forkærlighed for det tyske. For Knud Romer har tysk mor og dansk far og er dermed vokset op med begge sprog og begge verdener.
Det har gjort den 63-årige falstring i stand til at opleve og nyde verden på to forskellige måder – på tysk og på dansk.
”At kunne tysk har for mig været som at få et helt andet liv foræret. Lige som der er den danske verden med litteratur, musik, vittigheder, historie og indforståethed, er der den tyske verden. Når jeg er med tyskere, er danskere udelukket – og omvendt. Jeg har den indforståethed på både dansk og tysk, og det er en ekstrem fordel,” siger Knud Romer.
Ikke som at bruge kniv og gaffel
Sproget er ifølge Knud Romer ikke bare et instrument til at kommunikere på vores modersmål eller et fremmedsprog. Det er også alle de semiotiske systemer, der omgiver os i form af alt fra trafiksignaler og beklædning til flirten og løftede øjenbryn.
”At lære et sprog er ikke som at lære at beherske en kniv og en gaffel. ALT er sprog. Det er luften, vi indånder, det er følelser. Jeg er vokset op med både et dansk og et tysk følelsesliv. Hvor rigt eller fattigt, dit liv bliver, og hvor mange oplevelser du får, afhænger af, hvor mange sprog du bemestrer,” siger Knud Romer.
At lære et fremmedsprog giver dermed både et udsyn og adgang til en helt ny verden, men også en større forståelse for det, man kommer fra, mener Knud Romer.
”Ved at kunne et fremmedsprog, bliver du i stand til at relativere og befri dig for den danske selvforståelse og forudfattethed. Man bliver både klogere, mere tolerant og mindre fundamentalistisk ved ikke kun at kunne tage udgangspunkt i det danske,” siger han.
Mere præget af tysk end vi aner
De seneste årtier har flertallet af os danskere i endnu højere grad drejet blikket mod den engelsksprogede verden og dermed også den angelsaksiske kultur.
”Hvornår har du sidst hørt tysk popmusik eller set en tysk film? Ja, du kan gå i en af de små sale i Grand Teatret og se en tysk film, hvis du er heldig, men vores kulturliv er i høj grad dansk og engelsk. Alt det andet – spansk, italiensk, tysk og andre mere eksotiske fremmedsprog– er for de få,” siger Knud Romer.
Samtidig har tysk de senere år tabt terræn til det engelske, men også til fransk og spansk, og den udvikling forstår Knud Romer sådan set godt.
”Man er jo lidt en idiot, hvis man vælger tysk frem for et verdenssprog som spansk. Det er mere op ad bakke at lære tysk, også fordi vores bevidsthed om Tyskland er begrænset på trods af, at vi er langt mere præget af tysk kultur og historie, end mange aner. Fra juletræet til højskolesangbogen,” siger han.
En del af skylden ligger også i tyskundervisningen i folkeskolen, hvor man ifølge Romer ”knap nok lærer at tælle til 10” og dermed på ingen måde får et reelt indblik hverken det tyske sprog eller i kulturen.
Berlin er foran New York på popkultur
Men udviklingen kan vende igen, selv om tysk nok fortsat vil være et sprog, de færreste danskere for alvor taler.
For nylig fik Knud Romer besøg af to unge danske mænd, der studerer tysk på universitetet og producerer en podcast på tysk.
”Jeg tænkte, hvad fanden er de for nogle mærkelige typer. Men de havde simpelthen haft nogle begejstrede lærere, som havde formået at smitte dem med den begejstring,” siger han.
Har man besøgt de hippe kvarterer i Berlin eller set serien Babylon Berlin, der foregår i Weimarrepublikken i de brølende 1920'ere og start-30'ere, ved man, at Tyskland i den grad også er cool og kantet. Det er ad den vej, flere unge kan blive forført ind i den tyske kultur og det tyske sprog, mener Knud Romer.
”Hvis flere unge skal lære tysk for alvor, skal det ske fra barnsben af, og de skal forføres ind i det med den tyske popkultur frem for den kedelige kancelli-kultur og julemarkeder. De skal opleve det vilde Berlin, ekspressionisme, undergrundskulturen, det transseksuelle. Altså alle vil jo til New York, men sandheden er, at New York aldrig har indhentet Berlin, når det kommer til popkultur,” lyder det fra Knud Romer.
Knud Romer
63 år, barn af en tysk mor og en dansk far og vokset op i Nykøbing Falster.
Forfatter, kulturanmelder og debattør.
Har studeret litteraturvidenskab på Københavns Universitet og tidligere arbejdet en årrække i reklamebranchen.
Forfatter til bl.a. bøgerne Den som blinker er bange for døden (2006), Kort over Paradis (2018), Pigen i violinen (2021) og Den Svenske Konges Hemmelige Marmeladeopskrift (2023).
