Kan Tintin og Anders And vende læsekrisen?

Danske børns læseevner er i frit fald. Tegneserier kan dog være med til at vende den negative udvikling, peger et dansk forsøg og international forskning på. Animeret læsestof pirrer både læselysten og styrker kreativiteten, lyder konklusionerne.

‍

Danske børns læseevner er på et lavpunkt. Antallet af svage læsere stiger, og afstanden mellem de bedste og dårligste læsere bliver større.

‍

Sådan lyder de nedslående konklusioner på den internationale læseundersøgelse PIRLS2021, hvor besvarelser fra godt 5.000 danske elever indgår. Flere eksperter peger på en regulær læsekrise. Men der kan være hjælp at hente fra en uventet kant. Nemlig fra – for mange – velkendte figurer som Asterix, Tintin, Sonja fra Nordlys eller Navin og Emily fra Amulet.

‍

For tegneserier rummer et stort potentiale i læringsmiljøer. Det er i hvert fald erfaringen i en dansk undersøgelse og konklusioner på international forskning.
‍

‍

Tegneserier vækker læselyst

Læseevner og læselyst hænger uløseligt sammen. Faldet i danske elevers læseevner kommer derfor også til udtryk i ringere læselyst. Og vice versa. Det er netop her, at tegneserier kan spille en rolle, viser erfaringerne fra projektet 1 år med tegneserier, som Dansk Forfatterforening satte i værk med de pædagogiske læringscentre og en række folkeskoler i skoleåret 2021/22.

‍

Konklusionen er, ”at tegneserier er et effektivt redskab til at motivere eleverne i undervisningen og øge læselysten på mellemtrinet.”

‍

Undervisningsforløbet med animeret læsestof stimulerede mærkbart elevernes motivation for at læse. Antallet af frivillige udlån af tegneserier på de pædagogiske læringscentre steg markant i kølvandet på projektet.

‍

Samtidig blev tegneserierne indgangen til bøgernes verden. For efter egne udsagn begyndte 56 procent af eleverne oftere at åbne bøger frivilligt, efter de havde deltaget i forløbet.

‍

Internationale studier bakker op

Den danske undersøgelses konklusioner er langtfra enestående. En lang række forskningsprojekter har undersøgt variationer af tegneseriers potentiale i undervisning. Konsensus peger i retning af, at tegneserier kan spille en positiv rolle i indlæring for både børn og voksne.

‍

En forskningsartikel i United Kingdom Literacy Associations magasin Literacy fra 2012 peger på, at grafiske historier styrker udviklingen af børns læsestrategier.

‍

Et koreansk studie fra 2014 peger på, at læsning af tegneserier styrker børns kreativitet. Sidst peger et amerikansk studie på, at studerende i høj grad foretrækker tegneserier ved indlæring af selv tunge emner som organisation og ledelse.

‍

Fælles for alle studierne er, at de peger på kombinationen af tekst og billeder gør emnerne sjovere og mere interessante. Kombinationen gør kort sagt et emne mere letfordøjeligt, og det er tiltrods for, hvis der optræder flere ord per side i en tegneserie sammenlignet med en klassisk bog.

‍

‍

Hvordan bruger man tegneserierne?

Ifølge det danske projekt ”1 år med tegneserier” er det væsentligt, at tegneserier ikke står alene i forhold til at styrke læselysten. De skal fungere som et supplement i undervisningen.

‍

Indsatsen skal helst ske som korte forløb med workshops, undervisninger og aktiviteter på de pædagogiske læringscentre. Det er samtidig væsentligt at arbejde sammen med tegneseriekunstnere, der har erfaring med at udvikle indhold til målgruppen. Så selvom Tintin og Anders And potentielt kan bidrage til læselyst, skal fokus her være på nogle lidt andre tegneserier.

‍

Derudover er det væsentligt, at eleverne selv udvikler egne tegneserier i forløbet – en konklusion, der bliver bakket op i en række af de internationale forskningsartikler på området.

‍

Læs mere om ”1 år med tegneserier”.

‍