“Hvorfor skal vi lære tysk?” Danske elever savner autenticitet og relevans i tyskundervisningen

Vi vil så gerne have, at danske unge bliver bedre til tysk. Men danske elevers holdning til tyskundervisning beskrives ofte som uengageret. Hvad skal der til for at ændre denne tendens, og hvordan får vi tysk til at blive übercool?

‍

De fleste vælger tysk i folkeskolen. Mange vælger det dog, fordi det er den eneste mulighed, og derfor bærer deres sproglæring sjældent præg af en reel indre motivation. En del elever har negative reaktioner på faget, da de ikke kan se nogen mening med at lære tysk. Dette er en problematisk og ikke mindst ærgerlig udvikling af tyskundervisningen, men at fremkalde en ægte interesse og motivation for at lære et sprog er ikke en let opgave.

‍

De fleste elever mener imidlertid, at tysk er interessant nok, men de giver ved en undersøgelse, støttet af Det Nationale Center for Fremmedsprog, udtryk for, at de savner en fornemmelse af autenticitet, relevans og spænding. Derudover møder eleverne sjældent situationer, hvor de skal anvende tysk, og de føler derfor ikke noget umiddelbart behov for at lære sproget. Engelsk er derimod et fremmedsprog, som eleverne rigtig ofte møder og anvender i deres dagligdag. Det giver mening for eleverne at lære engelsk – hvordan overfører vi denne meningsfuldhed til tysk? Lykke Friis, direktør for tænketanken Europa og tidligere prorektor på Københavns Universitet, har tidligere udtalt, at “Berlin er blevet übercool, men det slår altså bare ikke over i, at unge vil lære sproget. Der hersker en fejlslutning om, at tyskere kan engelsk. Og det kan mange af dem selvfølgelig også, men sprogforståelse er altså kongevejen til at forstå et andet lands kultur” (Uniavisen). Er et mere aktuelt, interessant og relevant kulturfokus nøglen til de unges motivation for at lære tysk?

‍

Eleverne fortæller, at tyskundervisningen kan bære præg af gamle rutiner og traditionelle metoder samt fortællinger om datidens Tyskland, og landet iscenesættes derfor sjældent som værende særligt flatterende, moderne eller fremtidsorienteret. Elevernes negative syn på tyskundervisningen kan derfor bunde i, at den ikke formår at orientere sig mod elevernes hverdag og interesser. Undervisningen kunne sandsynligvis afføde en naturlig interesse for at lære sproget, hvis emnerne var tilpasset de moderne danske unge. Men manglen på aktualitet, relevans og anvendelighed  kan muligvis resultere i, at for få elever vælger tysk i gymnasiet, og det har også en effekt på det antal tyskstuderende, man ser på universiteterne. Det er sandsynligvis ikke gået op for dem, hvor mange døre en tyskorienteret videregående uddannelse faktisk kan åbne.

‍

“Nye relevante emner og autentiske møder med sproget er vigtige at inddrage i undervisningen, for at eleverne kan se både potentialet i Tyskland og i det at kunne tale sproget.

‍

Ifølge Mette Hjort Sørensen, der er chef for forskning, videregående uddannelse og mangfoldighed i Dansk Industri, handler cirka 83 procent af Dansk Industris internationalt orienterede virksomheder med Tyskland. Tyskland er Europas største og verdens fjerdestørste økonomi, så ethvert potentiale for at øge den danske eksport til landet er værd at udnytte. Det kræver i høj grad medarbejdere med gode tyskkundskaber, stor sprogforståelse samt et stærkt kendskab til tysk kultur. Disse er imidlertid svære at finde, fordi elevernes lyst til og mod på at lære tysk tilsyneladende er dalende.

‍

Grundet et ofte meget lille og begrænset ordforråd føler eleverne sig sjældent trygge ved at udtrykke sig på tysk. Dette bliver også tit styrende for emnevalget i undervisningen, hvilket kan gøre den ensformig og i nogle tilfælde kedelige. Derfor er nye relevante emner og autentiske møder med sproget vigtige at inddrage i undervisningen, for at eleverne kan se både potentialet i Tyskland og i det at kunne tale sproget, samt for at de kan få en større forståelse for den rige kultur. På denne måde kan deres lyst til og motivation for at lære sproget forhåbentlig blive skærpet. En afgørende faktor er desuden, at faget skal trækkes ud af dets meget regelrette fokus på at indstudere remser og regler og i stedet gøres mere funktionelt. Alsidigheden i tyskundervisningen er vigtig for at give eleverne et nuanceret billede af, hvad Tyskland også er og kan. De grammatiske regler er naturligvis vigtige i fremmedsprogstilegnelsen, da de skaber et fundament for at kunne anvende sproget. Med det sagt er det herefter vigtigt at få eleverne til at anvende disse regler i praksis gennem kommunikation, både skriftligt og mundtligt. Heri opstår mødet mellem det formelle og funktionelle sprogsyn.

‍

I AP-vejledningen for STX står der følgende om det funktionelle versus det formelle sprogsyn:

“To sprogsyn har domineret sprogdebatten og opfattelsen af sprogfejl igennem mange år: Det formelle sprogsyn og det funktionelle. Det formelle sprogsyn ser sproget som et system af former og strukturer, der skal læres, mens det funktionelle sprogsyn i højere grad betragter sproget som et redskab, der skal bruges i kommunikationssammenhænge, og hvor en forholdsvis korrekt anvendelse af former og strukturer selvfølgelig er nødvendig, men ikke for deres egen skyld.” (Vejledning, §2.2, side 10)

‍

Ændringen fra et formelt til et funktionelt sprogsyn er fremherskende i megen fremmedsprogsundervisning. Det vil sige, at man ikke udelukkende betragter sproget som et system af regler, men i højere grad anvender sproget til at udtrykke og forholde sig socialt og relationelt i en kommunikativ situation. Dette er nøjagtig den relevans, som de danske elever efterspørger i deres tyskundervisning.

‍

Det funktionelle sprogsyn på Minlæring

‍

På Minlæring er læremidlerne blevet opdateret med netop fokus på det funktionelle sprogsyn. TYSKGRAM Basis, TYSKGRAM Udskoling og det nyeste skud på stammen, TYSKGRAM Grundforløb, fokuserer netop på at “uddanne” eleverne i moderne tysk kultur samt at give dem et anvendelsesorienteret ordforråd, der kan skabe den nødvendige motivation for eleverne. Øvelserne er ofte konstrueret på baggrund af helt autentiske, kortere tyske tekster, hvorfra eleven skal oversætte, reflektere og forklare. I arbejdet med den tyske grammatik og dens regler bliver eleverne samtidig introduceret for emner omhandlende kendte tyske mennesker, diversitet i det tyske samfund, nyere (og ældre) tysk historie, livet som tysker, det tyske erhvervsliv samt meget andet. Tanken bag øvelsernes format er, at de kan indgå i elevernes selvstændige arbejde, imens emnerne også indbyder til gode dialoger i klasserummet. På den måde får eleverne anvendt sproget og reflekteret over relevante emner, samtidig med at de lærer om Tyskland og den tyske kultur.

‍