%20(4).svg)
Undervis kontekstbaseret og ud fra et funktionelt sprogsyn, siger læreplanerne. Men hvordan? Her giver vi dig tre eksempler på, hvordan du kan inkorporere funktionel og kontekstbaseret grammatik i din daglige undervisning med tekster.
Efter den nye gymnasiereform trådte i kraft i 2017, har det været et gennemgående punkt i de gymnasiale uddannelsers nye læreplaner og vejledninger, at grammatikken skal gøres kontekst- og anvendelsesbaseret, og at den skal integreres i den øvrige sprogundervisning.
Hos Minlæring er vi helt enige. Grammatikken læres bedst, når eleverne bliver bevidste om funktionerne, som de specifikke grammatiske fænomener har i forskellige situationer. Terper man mest kontekstuelt løsrevne grammatiske former og strukturer, fører det ikke nødvendigvis til tilstrækkelig kognitiv bearbejdning og derfor heller ikke til en tilpas indlæring og opnåelse af kommunikativ kompetence.
Men hvordan kobler man grammatikundervisning på en kontekst, der giver mening for eleverne? Det giver vi dig tre konkrete eksempler på.
De tager udgangspunkt i tænkte undervisningssituationer, hvor læreren er i gang med tre forskellige forløb med henholdsvis et førsteårshold, et andetårshold og et tredjeårshold.
1. Træn ordklasser og genrebevidsthed med Harry Potter
Du er med dine nye førsteårselever i gang med et forløb om fantasy, og I har i den forbindelse blandt andet arbejdet med et par uddrag af bogserien Harry Potter. Som en afslutning på Harry Potter-universet udnytter du chancen for at tilføje et ekstra lag til elevernes genrebevidsthed samt for at inkorporere noget kontekstuelt, funktionelt grammatikarbejde.
Eleverne får de første 249 ord af epilogen i bogen Harry Potter and the Deathly Hallows samt de første 96 ord af akt 1, scene 1 i manuskriptet The Cursed Child (uddragene ender med, at Albus spørger: "You'll write to me, won't you?"). Begge tekstuddrag er skrevet af J. K. Rowling, de foregår i samme univers, og de beskriver den nøjagtigt samme situation med de samme mennesker involveret. Det sproglige udtryk er dog helt forskelligt. Det skyldes, at der er tale om to forskellige litterære genrer: en skønlitterær roman og et teaterstykke.
Lad eleverne finde alle adverbierne med ly-endelse og derefter alle adjektiverne i begge tekstuddrag. De vil opdage, at der er langt flere adverbier og adjektiver i uddraget af romanen end i uddraget af teaterstykket. Lad dem reflektere lidt over det i grupper. Hvad er det, adverbier og adjektiver kan, som man ikke i samme grad har brug for inden for drama? Teaterstykker er skrevet til scenen, og det betyder, at dybdegående beskrivelser af miljø, karakterer og stemning skabes i opførelsen snarere end på papiret. Eleverne bliver på den måde bevidste om, at de typiske genretræk hænger tæt sammen med sprogets konkrete form.
Få adgang til de to tekstuddrag her:
J.K. Rowling - Harry Potter and the Deathly Hallows (epilogue)
J.K. Rowling - The Cursed Child
2. Træn semantisk fokus og kulturforståelse med YouTube
Du er med dine andetårselever i gang med at afslutte et forløb om The American Dream, og du sender eleverne ud i grupper for at se YouTube-videoen Why the American Dream is a Myth og udnytter igen muligheden for at inkorporere kontekstuelt, funktionelt grammatikarbejde.
Du beder eleverne om først at finde fem substantiver fra videoen, der hører til det semantiske felt wealth/poverty in America. Derudover skal de blive enige om tre påstande fra videoen, som overraskede/forargede dem mest.
De skal undersøge begrebet “social mobility” og finde ud af, om USA og Danmark adskiller sig fra hinanden i forhold til social mobilitet. De skal i grupperne også forberede sig på at kunne tale i to-tre minutter i klassen om deres tre udvalgte påstande, og hvorfor de har valgt dem. Sammen skriver I de udvalgte substantiver inden for det semantiske felt på tavlen og taler om social mobilitet og fattigdom i forhold til The American Dream.
Eleverne får et bedre begreb om ordklassen substantiver og om at kategorisere ord inden for et semantisk felt. Og mange vil møde denne opgavetype til den skriftlige eksamen. Derudover får de kommunikeret mundtligt og reflekteret over tværkulturelle forskelle mellem USA og Danmark.
Få adgang til videoen her:
truTV - Why the American Dream is a Myth
3. Træn tværsproglig sætningskonstruktion og ing-former med 1984
Du er med dine tredjeårselever i gang med et dystopia-forløb, og I læser i den forbindelse første kapitel af George Orwells dystopiske roman 1984.
Efter analysearbejdet beder du eleverne finde og notere alle de ord, der ender på -ing på de første tre sider. Eleverne skal nu i grupper finde ud af, hvilken ordklasse hvert ing-forms-ord hører under. Her kan de få god gavn af kapitlet ‘Ing-former’ fra ENGRAM.
I arbejdet med ing-formerne vil de opdage, at der på de tre sider både indgår ing-former i verballed i udvidet tid, ing-former i præpositionsforbindelser, ing-former som følge af visse adjektiver og særlige udtryk, ing-former i form af præpositioner, ing-former som en del af ufuldstændige ledsætninger samt ing-former i form af substantiver, pronominer og adjektiver.
Du giver eleverne en liste med fire af tekstens ing-former: landing (substantiv), watching (verbum), shining (verbum), curving (adjektiv). Eleverne skal nu skrive fire sætninger, hvori ordene indgår i en anden ordklasse, end de oprindeligt havde i teksten. Eleverne bliver på den måde i emnets kontekst bevidste om, hvordan ords placering i forhold til hinanden hænger sammen med deres ordklasse, og de træner evnen til at differentiere mellem ing-endelsernes forskellige funktioner. Igen er dette en type opgave, som eleverne kan møde til den skriftlige eksamen.
I de tilfælde i tekstuddraget, hvor ing-former optræder som en del af ufuldstændige ledsætninger, kan du også bede eleverne om at oversætte sætningerne til dansk. Tag derefter en snak i plenum om, hvilken sproglig forskel der ligger i denne type sætningskonstruktion på hhv. engelsk og dansk.
Eksempel: It was the Police Patrol, snooping into people’s windows. → Det var Politipatruljen, (der var) i gang med at lure ind ad folks vinduer.
Eleverne vil opdage, at det kræver mange flere ord at skrive den samme sætning på dansk, hvor det på engelsk er muligt at fatte sig mere i korthed ved at bruge ing-formen.
Få adgang til et uddrag af 1984 her:
Få mere inspiration
På Minlæring-redaktionen arbejder vi også ud fra et funktionelt sprogsyn.
Det betyder, at vi altid fokuserer på at udtænke grammatikøvelser, der kan inspirere lærere og elever til at arbejde med grammatik i en kontekst frem for at arbejde med grammatikken særskilt. Og det betyder også, at du kan få meget mere inspiration og masser af inputs til din funktionelle grammatikundervisning i linket herunder:
Cand.mag. i engelsk og psykologi. Redaktør på Minlæring.
Emilie er desuden medforfatter til Do it, write! og ENGRAM Udskoling.
