%20(4).svg)
Gymnasielærer Nils Schultz Ravneberg vil være med til at påvirke, hvordan sprog bliver talt om i skolerne. Han har det sidste halve år samlet et væld af argumenter og forsvarshistorier for de sprogkompetencer, som ikke ligefrem topper elevers og studerendes ønskeliste.
Hvad skal du med fransk, når du kan engelsk?
Nils Schultz Ravneberg mødte den slags undren, da han læste kemi ved siden af sin kandidat i fransk. Og nok endnu mere iøjnefaldende blæste der lignende skepsis fra flere af studiekammeraterne på fransk.
”Jeg oplevede en manglende tro på faget fra nogle af mine medstuderende. En lav faglig selvsikkerhed. Fransk har ikke så høj adgangskvotient, og havde man højt snit fra gymnasiet, kunne man eksempelvis blive spurgt: 'Hvorfor i alverden er du her, når du kunne have valgt noget andet?'“ siger han.
I dag underviser Nils Schultz Ravneberg i fransk på Gammel Hellerup Gymnasium, og her møder han også dem, der ikke ser en stor værdi i at lære om nasallyde, sammentrækninger og accent aigu’er.
”Jeg har af og til stået i situationer, hvor jeg har savnet at have små historier og argumenter, jeg kan hive op af hatten. Ikke så meget for at overbevise, men for at drøfte med mine elever, hvorfor vi overhovedet har brug for at lære fremmedsprog,” fortæller han til Minlæring.
Samler sprogargumenter ét sted
Han har derfor taget konsekvensen og valgt at gøre sit til at påvirke, hvordan vi taler om og opfatter fremmedsprog.
Over det sidste halve år – økonomisk støttet af det Nationale Center for Fremmedsprog – har Nils Schultz Ravneberg indsamlet hundredvis af artikler, blogindlæg, forskningsartikler og lignende, alle med forskellige svar og input til, hvorfor det er en god idé at lære andre sprog end engelsk. Sammen med fire lærerkolleger har han udvalgt de mest relevante kilder og skrevet resuméer og nøgleord til hver. Resultatet er et stort, søgbart kartotek, der går i forsvar for de fremmedssprogsfag, der generelt er trængte på landets ungdomsuddannelser.
”Det er ikke, fordi jeg har haft nogen intentioner eller forventninger om at opfinde den dybe tallerken. Det har været et ønske om at samle alle gode argumenter ét sted, så man let kan finde dem og dele dem med andre,” siger Nils Schultz Ravneberg.
“Mit udgangspukt har været at lave noget, jeg selv og andre undervisere kan bruge i hverdagen.”
Kartoteket over argumenterne blev den 1. december indsendt til Det Nationale Center for Fremmedsprog, og i den kommende tid offentliggør Nils Schultz Ravneberg hele eller dele af kartoteket på facebooksiden ”Frem med fremmedsprog – argumenter og gode historier”.
”Vi står med nogle unge mennesker, der er i gang med en dannelsesproces. Og som meget gerne må få lagt kimen til et positivt fremmedsprogssyn, så de kan tage det videre som myndige borgere. Det, tror jeg, er vigtigt for vores samfund. Jeg håber, at det her projekt kan være et lille bidrag til det,” siger Nils Schultz Ravneberg.
Gavner eksport og udskyder alzheimerssymptomer
Blandt de indsamlede argumenter fremhæver Nils Schultz Ravneberg et par stykker.
En del forskning tyder eksempelvis på, at symptomer på Alzheimers udskydes med flere år, hvis man har talt flere end ét sprog i løbet af livet. Forskningsteorien lyder, at ens hjerne trænes ved at skulle skifte mellem sprogene, så den lettere kan stå imod det forfald, som hjernesygdomme medfører. Det har Minlæring i øvrigt skrevet en artikel om, som du kan læse her.
Et andet argument handler om, at danske virksomheder faktisk i stor stil efterspørger medarbejdere med sprogkunnen. Ifølge en undersøgelse fra Dansk Industri melder virksomheder i hvert fald om, at de har tabt ordrer, haft besvær i forhandlingssituationer og undladt markedsfremstød, fordi de har manglet fremmedsprogskompetencer. Dansk Industri peger på Frankrig som et af de markeder, der endnu er uforløst, og hvor danske virksomheders manglende franskkundskaber koster Danmark penge.
Endelig nævner Nils Shultz Ravneberg det velkendte argument, at vores muligheder for at opleve andre kulturer, holdninger og vores adgang til information øges i takt med, at flere sprog føjes til cv’et. Det kan potentielt nuancere vores tilgang til en verden, der i stigende grad synes delt op i engelsk og resten af sprogene.
Nej, engelsk giver ikke adgang til alt
Sidstnævnte pointe er vigtig at gentage, mener Nils Schultz Ravneberg.
”Jeg møder stadig tit forestillingen, at vi kan få alt at vide om verden ved at læse om den på dansk eller engelsk. At sprog bare er et værktøj til at tilegne sig information. Det er en forkert måde at anskue det på, mener jeg.”
Hvis man ophøjer engelsk til en slags universalnøgle til verden, afskærer man sig ikke bare fra den information, der kun findes på andre sprog. Man glemmer også, at sprog ikke er neutrale vinduer til viden, påpeger Nils Schultz Ravneberg:
“Sprog udspringer af og afspejler deres kultur, og det må eksempelvis have en betydning for vores måde at anskue verden på, at vi ser så mange engelske film, at vi læser engelske medier og så videre. Det ville være det samme, som hvis vi så alt igennem kun fransk eller tysk eller spansk. Vi får alt andet lige et mindre nuanceret udsyn, når det foregår på ét sprog.”
Ønsker ikke mange flere sprogstuderende
Der er en bredere baggrund for Nils Schultz’ projekt. Vi har været inde på den før, og det var den, der fik den tidligere regering til at oprette en national sprogstrategi i 2017 med Det Nationale Center for Fremmedsprog som hovedelement:
Andelen af elever, der vælger fremmedsprog på ungdomsuddannelser, er faldet drastisk. I 2007 havde 42 procent af stx-eleverne tre eller flere fremmedsprog på studenterbeviset. I 2017 var det kun fire procent. Også på videregående uddannelser er der færre, der vælger at studere udenlandske sprog.
Studenter med tre eller flere fremmedsprog
<Men selvom Nils Schultz Ravneberg ønsker at fremme en mere positiv italesættelse af fremmedsprog, mener han ikke, at et stort antal bør uddanne sig inden for sprog efter gymnasiet. I stedet læner han sig op ad, hvad blandt andre Dansk Industri har meldt ud: At arbejdsmarkedet efterspørger medarbejdere, der kan andet end sprog: ingeniører, lærere, økonomer eller andre, som kan have stor fordel i at kunne andre sprog som en tillægskompetence.
“Jeg ønsker mig ikke, at mange flere læser fransk eller tysk eller spansk på universitetet. I højere grad ønsker jeg mig, at de, der gør det, skal være dygtige til deres fag. For det er nogle af dem, der skal undervise de andre, der skal bruge fremmedsprogene som tillægskompetence,” siger Nils Schultz Ravneberg.
”Det kræver, at de, der vælger at læse sprog, også tror på deres fag. At de er lidenskabelige om det og mener, at faget har en reel værdi i en verden, hvor meget foregår på engelsk. Vi har brug for deres bidrag til at fremme en positiv italesættelse af sprogfagene.”
35 år og cand.mag. i fransk med sidefag i kemi fra Københavns Universitet.
Desuden ph.d. efter i 2018 at have indleveret sin afhandling om fransk idé- og litteraturhistorie.
Han er i dag gymnasielektor på Gammel Hellerup Gymnasium, hvor han underviser i fransk og kemi.
Sideløbende med sin undervisning har han over det sidste halve år indsamlet argumenter og historier, som forsvarer fremmedsprogskompetencer. Hans projekt er støttet af Det Nationale Center for Fremmedsprog.
Fakta om projektet
Projektet går under navnet ”Frem med fremmedsprog: argumenter og gode historier” og består af et stort kartotek med gode historier og argumenter for værdien i fremmedsprogskompetencer.
Besøg projektets facebookside her, hvor noget af materialet fremover vil blive delt.
Kartoteket er blevet til via bidrag fra andre og gennem søgninger online på dansk, engelsk og fransk. Fire lærerkolleger har hjulpet Nils Schultz Ravneberg med at udvælge, kategorisere, oversætte og skrive resuméer af materialet.
Nils Schultz Ravneberg opfordrer til, at alle, der vil benytte materialet, selv vurderer det og udøver kildekritik. Projektgruppen har ikke haft resurser til at tjekke validiteten af alle argumenter.
Projektet blev normeret til 100 timer, blev støttet økonomisk af det Nationale Center for Fremmedsprog og blev afsluttet den 1. december. Centret har siden foråret 2019 bevilget støtte til projekter, der har til formål at styrke fremmedsprog i uddannelserne.
