%20(4).svg)
Guide til funktionel grammatik i engelsk og tysk
Hvordan griber man funktionel grammatik an som underviser? Lad to eksperter hjælpe dig godt i gang
De er begge enige om, at funktionel grammatik kræver tilvænning og planlægning. Men udbyttet for elevernes sproglige udvikling er til gengæld stort.
Generelt er holdningen, at grammatik ikke skal undervises som en selvstændig disciplin. Det er hverken en ny eller banebrydende tanke. Allerede i midten af 90’erne blev grammatikken i undervisningsvejledningen omdøbt til ”sprog og sprogbrug”.
Det blev gjort for at fremhæve det funktionelle og kommunikative i sproget. Selvom der er gået mange år siden ændringen, er det fortsat en udfordring at løfte grammatikundervisningen i sprogfag som engelsk og tysk fra blot at foregå på sætningsniveau.
Intentioner om et funktionelt sprogsyn er ofte til stede, men i praksis kan det være svært at realisere.
Sproget gør os i stand til at interagere med andre på forskellige måder og i forskellige kontekster. Det skulle undervisningen i fremmedsprog gerne afspejle, så eleverne ikke blot lærer grammatik som et regelsæt, men bliver sporet ind på, hvordan sprog skabes af forskellige kontekster.
Men hvordan er det så lige, man gør det?
Det kan du blive klogere på herunder, hvor to eksperter forklarer, hvad det vil sige at undervise i henholdsvis engelsk og tysk med afsæt i et funktionelt sprogsyn og kommer med et par konkrete forslag til aktiviteter.
En god begyndelse for alle i engelsk
Hvis du som lærer ikke for alvor har arbejdet funktionelt med sproget, kan det være en udfordring at komme i gang. Det er derfor afgørende at komme godt fra land.
Susanne Karen Jacobsen er lektor i engelsk og dansk som andetsprog på Københavns Professionshøjskole og har flere greb til, hvordan arbejdet med funktionel grammatik i engelsk kan sættes i gang.
Hun forklarer, at det ofte vil være en god start for både lærer og elev at begynde med nogle aktiviteter, hvor der fokuseres på, hvilken rolle grammatikken spiller, når det kommer til at skabe eller ændre betydning.
”Hvis eleverne skal arbejde med sproget i en tekst eller en film, er det lærerens opgave at overveje, hvilke ressourcer der har en rolle for betydningen. Her kan det give mening at lade eleverne svare på, hvilken betydning det har, hvis datid ændres til nutid i en historie. Som regel vil den blive mere nærværende,” fortæller Susanne Karen Jacobsen.
Helt konkret kan eleverne prøve at ændre nutids- og fremtidsformer til datid i en engelsk vejrudsigt. Her vil kontekstens overordnede formål ændre sig fra at være informerende til at være underholdende.
”Ordlyden vil ofte være ens, men skiftet til datid gør, at sætningen fra vejrudsigten pludselig kan lyde som et uddrag fra en skønlitterær roman. Det er altså ikke nok at bruge en tekst som middel til at træne nutids- og datidsformer. Der skal være noget betydning på spil, før det kan kaldes funktionelt,” siger Susanne Karen Jacobsen.
Konkrete idéer til engelskundervisningen
Arbejdet med funktionel grammatik handler ofte om, hvordan tekstens kommunikative formål opfyldes. Her er det ikke tilstrækkeligt blot at fokusere på sætningsniveauet.
Det er afgørende at arbejde med, hvordan forskellige tekststrukturer er med til at skabe betydninger. Hvad skal der til, før kommunikationens formål skifter fra at berette, informere, underholde eller argumentere?
Susanne Karen Jacobsen kommer herunder med en række idéer til aktiviteter til arbejdet med sprog i engelskundervisningen.
Hun understreger, at der ikke er nogen grund til at kaste sig ud i det hele på en gang. Læreren bør i stedet udvælge, hvilke sproglige områder det giver mening at fokusere på, når undervisningen skal planlægges.
Susanne Karen Jacobsen forklarer, at det kræver et vist overblik, men det markant styrker elevernes forståelse for, hvordan sproglige valg skaber betydning i forskellige kontekster.
En traditionel tilgang til tysk fjerner legen og udviklingen
Hvis man flytter blikket mod tyskundervisningen, er det fortsat sådan, at grammatikken fylder en markant del af timerne. Altså, forholder det sig stadig sådan, at eleverne arbejder ud fra et strukturalistisk sprogsyn.
Forskningsprojektet Gramma 3, der har undersøgt, hvordan grammatikundervisningen praktiseres i dansk, engelsk og tysk viser, at over halvdelen af den observerede undervisning gik med eksplicit klasserumsundervisning i grammatik.
”Når grammatikken prioriteres i dette omfang, signalerer man, at det er korrektheden, som er afgørende, når eleverne skal bruge sproget. En sådan tilgang kan blokere for elevernes aktive hypotesedannelse og afprøvning af sproget,” forklarer Jette von Holst-Pedersen.
Hun er lektor i tysk på Københavns Professionshøjskole og understreger, at angsten for at lave fejl bliver dominerende i undervisningen, så elever, der er usikre på grammatikken, undlader at kommunikere.
Chunks kan kickstarte sprogbruget
I klar kontrast fremhæver Jette von Holst-Pedersen en mere moderne sprogtilegnelse, hvor det aktive sprogbrug bliver centralt i undervisningen. Helt kortfattet skal sproget udvikles gennem kommunikativ brug af sproget.
Et internationalt studie kunne i år 2000 konkludere, at eleverne ikke grundlæggende blev påvirkede af den grammatikundervisning, de modtog.
”Studiet viste, at den grammatiske progression gik for hurtigt og ikke tog højde for rækkefølgen for tilegnelse fra det basale over til det mere komplekse. Når eleverne skrev, brugte de simple eksplicit formulerede regler eller såkaldte automatiserede chunks,” fortæller Jette von Holst-Pedersen.
Netop ved at arbejde chunkbaseret kan eleverne i begynderundervisning kopiere allerede eksisterende flertalsfraser som der Text handelt von, mir geht es gut eller ich heiße. Denne metode gør, at eleverne ikke skal forholde sig til et ukendt ordforråd og ukendte sproglige regler, hvilket for mange er en uoverskuelig opgave, der er hæmmende for lysten til at bruge sproget.
”Eleverne oplever, at de er i stand til at kommunikere på tysk, når de bruger eksisterende fraser. Chunks stilladserer og motiverer eleverne til at være aktive sprogbrugere, som kan tilegne sig mange sproglige erfaringer, fordi de kopierer sprog og ikke danner det fra bunden på egen hånd,” forklarer von Holst-Pedersen.
Grammatikken er henvist til en birolle
Sprog er kommunikation og skal læres gennem aktiv brug. Når eleverne lærer sprog, benytter de et såkaldt intersprog, et midlertidigt sprog, som udvikles ved at afprøve hypoteser om sproget.
”Det er altid vigtigt at betragte kommunikationen som det primære i sprogundervisningen. Det at formidle indhold skal altid spille hovedrollen. Eleverne lærer jo netop et nyt sprog for at kunne kommunikere på sproget,” siger Jette von Holst-Pedersen.
Målet er at skabe et læringsrum, hvor lysten til og glæden ved at bruge sproget på mange forskellige måder skal stå centralt i undervisningen. Når eleverne har brugt forskellige chunks mange gange, bider det sig fast i hukommelsen og fungerer som baggrund for den videre udvikling af sproget.
”Grammatikken, som er den eksplicitte viden om sprogets form, er henvist til en birolle. Den primære funktion for grammatikken er at kvalificere kommunikationen og gøre den forståelig, flydende og nogenlunde korrekt,” afslutter Jette von Holst-Pedersen.
Susanne Karen Jacobsen
Lærer, cand.pæd. i engelsk og cand.pæd i didaktik med særlig henblik på dansk
Jette von Holst-Pedersen
Cand.mag. tysk/dansk, master i fremmedsprogspædagogik
