Er vi klar til at lære rumvæsenernes sprog?

Flere og flere tror på liv andre steder i universet, og ny dokumentar bidrager til UFO-euforien. Men hvordan ville vi egentlig bryde isen og komme i dialog med rumvæsener, hvis muligheden bød sig? Professor i kognitionsvidenskab på Aarhus Universitet giver et svar.

‍

Er vi alene eller ej? Og hvordan skal vi kommunikere med eventuelt uventede gæster fra andre planeter, solsystemer eller galakser?

‍

Troen på, at der findes liv andre steder i universet, blomstrer op i disse år, særligt på den anden side af Atlanten. Flere end hver anden amerikaner (56 %) mener, at aliens “definitivt eller sandsynligvis” eksisterer, og 42 procent tror endda, at vi har haft besøg fra rummet i nyere tid, ifølge en YouGov-rundspørge som Skandinavisk UFO Information referer.

‍

Også Hollywood bidrager til UFO-hypen. I en ny dokumentarfilm, Age of Disclosure, hævder en række eksperter og højtstående tidligere medarbejdere fra de amerikanske myndigheder, at der i årtier har fundet en systematisk hemmeligholdelse sted: Den amerikanske regering er udmærket bekendt med, at der findes intelligent liv i rummet og har endda gjort en række observationer.  

‍

Og i fiktionens verden lægger Vince ”Breaking Bad” Gilligans nye, anmelderroste serie Pluribus fra land med, at forskere registrerer mystiske signaler fra rummet.

‍

‍

Beviserne mangler fortsat
Lad dog alligevel kikkerten ligge i skuffen lidt endnu. For de flyvende tallerkner med små grønne væsener er næppe lige om hjørnet. Offentligheden mangler i hvert fald stadig at se håndfaste beviser.

‍

Men alene i vores egen galakse, Mælkevejen, eksisterer der formentlig på den gode side af 100 mia. planeter, så rent statistisk er liv i en eller anden form temmelig sandsynligt. Derfra og til besøg fra det ydre rum er dog et ikke så lille stykke vej.

‍

“Jeg er som videnskabsperson kritisk anlagt. Jeg vil gerne se beviser – og helst flere af dem,” siger Mikkel Wallentin.

‍

Han er professor i kognitionsvidenskab ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet og desuden fascineret af science fiction og tanken om liv i rummet.

‍

Men forventningerne er små til snarlige besøg af intelligente liv, trods den nye dokumentarfilms påstande fra umiddelbart pålidelige kilder. For lige som på jorden vil langt de fleste livsformer i universet, sandsynligvis være encellede.

‍

Desuden tager det bare utrolig lang tid at fragte sig rundt, hvis man er karbonbaseret, som alt liv her på jorden.

‍

”At rejse i universet er ekstremt vanskeligt. Vi skal derfor nærmere holde øje med kommunikative signaler, der i modsætning til kroppen og andet levende kan rejse med lysets hastighed. Hvis nogen bare lige dukkede op og forsvandt igen, måtte de være af en type livsform, vi slet ikke kender, og følge nogle helt andre naturlove – hvilket jeg i princippet er åben for,” siger Mikkel Wallentin.

‍

Fordi signaler kan komme vidt omkring, er tanken om at kommunikere med liv i rummet ikke fjern for den danske professor – som udgangspunkt dog på et mere filosofisk plan end et videnskabeligt.

‍

‍

Sprog og bevidsthed spiller sammen
Professoren sætter en tyk streg under, at han hverken er astronom, biolog eller teolog. Til gengæld handler en betydelig del af Mikkel Wallentins forskning om forhold mellem sprog og rum i bredere forstand, altså bl.a. hvordan vi mennesker kommunikerer om rumlige forhold, og hvordan sprog og tanker spiller sammen.

‍

Konkret er det for eksempel interessant, at omkring hvert tredje sprog i verden ikke opererer med ”højre” og ”venstre” – altså ikke har en egocentrisk referenceramme, der tager udgangspunkt i os selv. I stedet orienterer de sig efter verdenshjørnerne, selv indendørs, og talere af sådanne sprog kan finde på at sige, ”flyt lige kaffekoppen lidt mod vest”.

‍

Som en konsekvens har dem, der taler disse sprog, en betydeligt bedre udviklet og konstant bevidsthed om den geografiske orientering. På samme vis har nogle sprog, som Aymara der tales i Andesbjergene, en lidt anderledes opfattelse af fortid og fremtid, både i sprog og kultur. Her opfattes fortiden som noget, der ligger foran os, og fremtiden bag os.  

‍

At tale om kaffe og verdenshjørner kan virke meget langt væk fra universets fjerne galakser. Men studierne af kommunikationen her på planeten ruster os også til eventuel dialog med fremmedes livsformer.

‍

”Som biologiske væsener bruger vi kommunikation med hinanden til at tilpasse os det miljø, vi lever i, så vi kan samarbejde og fungere som gruppe. Vi etablerer fællesskaber om det, vi sanser. Skal vi kommunikere med rumvæsener, vil det egentlig bare være en naturlig udvidelse,”siger Mikkel Wallentin og henviser til science fiction-filmen Arrival fra 2016.

‍

Her lander 12 gigantiske, ægformede rumskibe forskellige steder i verden. USA's militær rekrutterer den anerkendte lingvist Dr. Louise Banks til at etablere kommunikation med de fremmede væsener, som bl.a. har et helt andet visuelt sprog end os og en ikke-lineær opfattelse af tid.

‍

‍

Sådan begynder vi dialogen
Hvordan bryder man så isen til eventuelle rigtige aliens, som ikke nødvendigvis har tilnærmelsesvist samme referenceramme som os – hvis de da overhovedet har de samme sanser? Man kunne følge denne tretrinsraket, foreslår den danske professor.

‍

STEP 1: Send et signal ud
Hvis vi selv vil tiltrække opmærksomhed, skal vi sende et vedvarende og interessant signal afsted – måske inspireret af vores egen verdens effektive virkemidler.

‍

”Hvis en sangfugl vil have opmærksomhed fra én af det andet køn, vil den primært signalere ’Her er jeg’. Dens lyd skal kunne høres gennem brusende bølger og raslende blade, så det skal være tydeligt og kontinuerligt. Vores signaler ud i rummet skal også være både interessante, tydelige og tilstrækkelig redundante til, at modtageren opfanger det, når den så at sige har lyttelapperne slået ud,” siger Mikkel Wallentin.

‍

Radiobølger fra mennesker på Jorden har allerede bevæget sig mere end 100 lysår ud i universet og kan i princippet være blevet registeret i andre solsystemer. På samme vis kan der være sendt signaler i vores retning, som vi ikke nødvendigvis har opfattet.

‍

At sende skrift ud i rummet giver umiddelbart mindre mening, fordi vores alfabeter er fonetisk baserede. Så hvis man ikke kender vores talte sprog, vil skrift være svær at afkode – på samme måde som døve ofte har svært ved at læse. Tegnsprog, piktogrammer og andre visuelle kommunikationssystemer kan give bedre mening, men konteksten er en evig udfordring.

‍

”Hvis man forestiller sig en ’søstjerne’ ude i rummet bliver præsenteret for en smiley, er det ikke sikkert, at det skaber en betydning for den,” siger professor Mikkel Wallentin.

‍

STEP 2: Vent på et ekko
Skulle der komme et svar retur, handler det om at etablere en fælles kanal eller frekvens for den videre kommunikation. Det vil givetvis være enten lys, lyd eller en form for berøring, hvis den fremmede er landet i baghaven. Først derefter kan man begynde at opbygge en meningsfuld samtale.

‍

STEP 3: Byg et fælles ordforråd fra bunden
Når den fælles opmærksomhed og kanal er fundet, skal konteksten bygges op. Hvis man kommunikerer med lyd, kan man forsøge at koble lyd til andre sanseindtryk, lige som når en forælder kigger eller peger på et æble og siger ”æble” til sit barn.

‍

Inden for lingvistik opererer man med det deiktiske domæne, der netop refererer til den måde, sprog udpeger elementer af konteksten, og som også antropologer anvender i studier ude i verden. Den tilgang virker fornuftig, hvis vi en dag skal kommunikere med ekstra-terrestriske livsformer, mener Mikkel Wallentin, om end det kan blive en udfordring at finde et fælles fodslag.

‍

”Man må starte fra bunden og finde noget, man er enige om. Fx sige at ’dyt’ betyder ’jeg vil gerne sige noget’, og ’ik-dyt’ betyder ’nu siger jeg noget’ og så derfra begynde at udvikle kategorier og mening”, siger han.

‍

‍

Ender det godt?
Men skal vi overhovedet ønske os en dialog med rumvæsener, hvis muligheden skulle opstå? I bund og grund ikke, lyder det fra den danske professor. For hvis de tænker nogenlunde lige som mennesker gør, vil de os næppe noget godt.

‍

”Det vil selvfølgelig være ekstremt spændende. Men hvis en civilisation fra rummet kommer hertil, vil det formentlig være for at udnytte det enorme potentiale, Jorden rummer. Husk på, at de fleste film om rumvæsener ikke ender særlig godt,” siger Mikkel Wallentin.

‍