%20(4).svg)
Der er stadig lav tilslutning til landets sproglige studieretninger, viser nye tal fra Undervisningsministeriet. Kun ni procent af landets STX-elever valgte en sproglig studieretning i efteråret. Et procentpoint lavere end sidste og forrige år.
Næppe den store overraskelse for læsere af denne artikel.
Men i stedet for at svælge i nedslående tal, vælger vi her at zoome ind på mulige løsninger. Hvem kæmper imod? Hvad kan andre lære af dem?
Vi har derfor taget et kig på, hvilke initiativer, der har fået støtte af NCFF (Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) og set på, hvad initiativerne går ud på.
Her er der især én fællesnævner, som går igen. Brobygning.
Så her fortæller to forskellige projektledere på brobygningsprojekter om, hvordan de ser for sig, at unges sprogfagstække kan vendes.
Et af projekterne foregår på Odder gymnasium.
”Det er vigtigt at række ind over uddannelses-skellet, tror vi på. Vi skal tidligt sørge for, at eleverne får gode oplevelser med sprogfag og kan se, hvad de kan bruge dem til,” siger vicerektor og projektleder Susanne Thomsen Jensen.
Projektet handler blandt andet om, at engelsk- og tysklærere nu er begyndt at holde løbende møder med deres grundskolekolleger om at udvikle god fremmedsprogsundervisning på tværs af uddannelserne. Lærerne undersøger blandt andet, om overgangen til gymnasiets sprogfag skal gøres lettere, forklarer Susanne Thomsen Jensen.
”Vi kan nogle gange i gymnasiet bruge andre termer, end elever har været vant til, og eleverne mødes af nogle andre krav. For nogle føles det uoverstigeligt svært, og sådan skal det ikke være. Lægger elever ud med en dårlig oplevelse med i det her tilfælde sprogfag, får de jo ikke lyst til at vælge det til,” siger Susanne Thomsen Jensen.
Lærerne udveksler også erfaringer om at få elever til at tale mere i sprogfagene.
I forhold til trængte sprogfag er dét et kardinalpunkt, mener vicerektor Susanne Thomsen Jensen.
”Som jeg ser det, har vi en generel tavshedskultur hos elever i Danmark. Man er bange for at fejle og dumme sig over for andre elever eller ens lærer, og den dimension er forstærket i fremmedsprog, hvor man både kan tænke: ’Er det rigtigt, det jeg siger?’ og ’Har jeg også sagt det rigtigt?”
”Jeg tror, den ekstra barriere betyder, at sprogfagene for nogle kan virke farlige, og så er det nemmere at vælge dem fra. Derfor har vi valgt mundtlighed som et centralt tema i vores samarbejde med grundskoler. Vi arbejder med at gøre det mere trygt at deltage i undervisningen,” siger Susanne Thomsen Jensen.
Endelig ønsker gymnasiet at bygge sproglig bro til livet efter studentereksamen. Skolen er begyndt at invitere tidligere elever til at holde oplæg for de nuværende om, hvordan fransk-, tysk- eller spanskkundskaber har været centrale i deres karriere og har gjort dem til de mennesker, de er i dag.
”Det er vigtigt, at eleverne kan lave koblingen: Hvad giver det mig af muligheder i den store vide verden. Vi vil gerne give vores gymnasieelever faglige forbilleder, så nogle af dem kan tænke: Hov kunne jeg måske bruge fremmedsprog til det her?”
Det er også planen, at lignende oplæg skal brede sig ned i grundskolen.
De overordnede erfaringer fra brobygningsprojektet skal i andet kvartal 2020 fremlægges for resten gymnasiet, og opdagelserne skal overføres til fransk og spansk på gymnasieniveau.
”Vi kommer til at se på, hvilke essenser vi kan uddrage af det, som kan eksporteres til andre om, hvordan et samarbejde om fremmedsprog kan foregå, siger vicerektor Susanne Thomsen Jensen.
Aarhus Katedralskole er det andet gymnasium, vi har kigget nærmere på, som også har fået støtte af Det Nationale Center for Fremmedsprog til et særligt sprogrettet brobygningsprojekt.
Her er der tale om såkaldte fremmedsprogsdage, hvor ottende- og niendeklasseselever inviteres til en hel dag med undervisning i fransk eller tysk på gymnasiet.
“I en del år har der været et fokus på naturvidenskab i mange brobygningstilbud mellem ungdomsuddannelser og grundskolerne. Vi syntes også, at der skulle være et parallelt tilbud inden for sprog,” forklarer rektor på Aarhus Katedralskole Lone Eibye Mikkelsen.
Sprogdagene skal give grundskolelever en oplevelse af, hvad sprogfag i gymnasiet er for noget.
“Det er centralt, at eleverne allerede i grundskolen kender til, hvilke muligheder der er for at vælge sprog i gymnasiet. Måske plantes så idéen hos nogle, at en sproglig linje kunne være noget for dem,” siger rektoren.
Sidste år var projektet på forsøgsbasis, og da var i alt 140 udskolingselever forbi til en sprogdag. I dag er fremmedsprogsdagene blevet en fast del af skolens budgetterede brobygningstilbud. I foråret 2020 er det planen, at endnu flere elever kommer forbi, da tilbuddet bredes ud til flere grundskoler.
Og her kommer elever ikke kun til at blive undervist af gymnasielærere. Også nogle af gymnasiets sproglige elever underviser i grammatik og gloser i løbet af dagen.
“Det giver en anden identifikation, når grundskoleeleverne undervises af nogen, der ikke er så meget ældre end dem selv. Responsen fra sidste år har i hvert fald været rigtig god fra grundskolernes elever, siger Lone Eibye Mikkelsen og tilføjer, at gymnasiets elever også får noget ud af at undervise i deres linjefag:
”Det giver en faglig identifikation med deres studieretning, når de bliver sprogfagets ansigt udadtil. Og de får en forståelse for, hvor dygtig man skal være til sit fag for at undervise i det.”
Både Aarhus Katedralskole og Odder Gymnasium oplever - sammenlignet med mange andre gymnasier - en relativt høj søgning til sproglige linjer. Begge skoler har eksempelvis i 2019 fortsat deres supersproglige linjer med nye kuld elever.
De sprogfremmende projekter handler imidlertid om at løfte sin del af et fælles ansvar, fortæller begge rektorer. Lone Eibye Mikkelsen uddyber:
”Generelt i landet er sprogfagene udfordret, og jeg mener, at vi alle må gøre vores til at stimulere interessen for sprogfag, også gerne ned i grundskolen. Det fælles mål vil vi være med til at understøtte.”
Sprogfagene har i den grad brug for fornyet tække, understreger hun.
”Udover en dalende interesse for sprogfag er der færre, der uddanner sig til gymnasie- og grundskolelærere i fremmedsprog. Så har vi en fødekæde, der er ved at knække, og derfor har vi virkelig brug for, at der er elever, der vælger sprog. Både i gymnasiet og bagefter på seminarer og universiteter.”
Aarhus Katedralskoles forsøgsprojekt blev bevilget 29.400 kroner og blev afrundet sommeren 2019, mens Odder Gymnasium fik bevilget 145.000 kroner til sit igangværende projekt. Begge forsøgs resultater indrapporteres til Det Nationale Center for Fremmedsprog.
Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) har til formål at gøre fremmedsprog mere udbredte samt at hjælpe uddannelser med sprogfremmende projekter og bistå implementeringen af nye.
Centret blev oprettet i 2017 som led i den tidligere regerings ”Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet”.
I foråret 2019 åbnede NCFF for to puljer, som uddannelser og lærere kunne søge midler fra. Den ene pulje er møntet til projekter, som NCFF har defineret; den anden til projekter, som ansøgerne selv definerer.
Sådan søger du
Går du med en idé til, hvordan vi får flere elever til at vælge at lære fremmedsprog? Så kan du søge om bevilling ved NCFF’s puljer.
NCFF anbefaler, at man kontakter centret med sin projektidé, inden man søger. Får man grønt lys, skal man udfylde en ansøgning med budgetoverslag og tidshorisont her.
For projekter over 200.000 kroner er der ansøgningsfrist tre gange om året: 15. januar, 1. april og 1. oktober. Projekter under 200.000 kroner har ingen frist.
Kilde: Det Nationale Center for Fremmedsprog
NCFF har tidligere meldt ud, at man netop ser samarbejde mellem grundskoler og gymnasier om sprogundervisning som et af de vigtigste indsatsområder for at få flere elever til at vælge fremmedsprog i gymnnasiet. Det budskab lød også fra Danmarks Evalueringsinstitut op til gymnasiereformen i 2017 i en række anbefalinger til, hvordan fremmedsprog kan gøres mere attraktive for elever.
Og det samme mener man altså på Odder Gymnasium og Aarhus Katedralskole, som er blandt de skoler, der har fået penge fra NCFF’s pulje til sproglige brobygningsprojekter.
