%20(4).svg)
Èt af målene med Minlæring er, at eleverne opnår kommunikativ kompetence. Læs her om eksempler på øvelser, og få inspiration til din egen undervisning.
”Når vi presser folk på tid, ser vi (…), at betydning bliver tilbage, mens grammatiske regler forsvinder i travlheden,” fortæller lingvist ved Københavns Universitet Kasper Boye i en artikel i Weekendavisen om den seneste udvikling inden for sprogforskning (Weekendavisen, 2018). En udvikling, der gør op med Chomskys universelle grammatik og betoner, at grammatik er betydningsbærende og ikke arbitrær, hvorfor det er oplagt, at undervisning i grammatik kombinerer et fokus på form, funktion og betydning, så de grammatiske regler altid knyttes til en forståelse af betydningen (Fernández, 2014).
På Minlæring har vi udviklet moderne, digitale grammatikbøger til sprogfagene, som tager udgangspunkt i et funktionelt sprogsyn. Grammatikbøgerne er målrettet undervisningen på gymnasialt niveau, og på Minlæring.dk kan man læse en uddybende artikel om vores sprogdidaktiske fundament og sprogsyn. Kort opsummeret søger vi på Minlæring at forene og imødekomme behovet for det mere normative, formelle og funktionelle sprogsyn. ”Det funktionelle sprogsyn er det mest dynamiske og fremgangsrige af de tre, men i en didaktisk sammenhæng kan man ikke se bort fra de to andre,” skriver Fibiger og Jørgensen (2014), og netop en sådan opfattelse af sprog er udgangspunktet for Minlærings grammatikbøger.
Målet med den kommunikative undervisning er, at eleverne opnår kommunikativ kompetence, og i denne artikel vil vi forsøge at gå praktisk til værks ved at præsentere nogle konkrete eksempler på, hvordan kommunikative grammatikøvelser kan se ud. Forhåbentlig vil eksemplerne være til inspiration og gavn for både dem, der kender og bruger Minlæring, og dem, der ikke gør.
Konteksten for grammatikøvelserne: Hvad er Minlæring?
For at forstå konteksten for de nedenfor præsenterede grammatiske øvelser vil det indledningsvis være oplagt kort at beskrive Minlæring. Minlæring er et webbaseret læringssystem, der indeholder en række digitale læremidler. ENGRAM og ENGRAM Basis er eksempelvis Minlærings bud på multimodale digitale grammatikbøger til engelsk. Bøgerne er inddelt i kapitler og afsnit på samme måde som traditionelle analoge grammatikbøger. På Minlæring betones det digitale dog, hvorfor de grammatiske områder ikke alene præsenteres i tekst men også i animerede videoer. Til hvert afsnit (fx omskrivning med do, udvidet tid eller falsk komparativ) kan eleverne arbejde i differentierede, interaktive øvelser. Øvelserne præsenteres altså altid med mulighed for at ”slå op i” (eller rettere ”scrolle op i”) den relevante grammatiske ressource enten før eller efter arbejdet med øvelserne. Dette tillader en såvel deduktiv som induktiv arbejdstilgang. Arbejdet med øvelserne vil som udgangspunkt være individuelt, men systemet indeholder en række moduler, der inviterer læreren til at variere undervisningsformen efter behov – ved traditionelt læreroplæg inden individuelt elevarbejde, som materiale til hjemmearbejde, som led i flipped learning ved hjælp af Minlærings videoer eller mere kollaborativt ved at slå systemets feedback fra (mere herom nedenfor). Fokus vil dog i alle tilfælde primært være trænende for eleven i de skriftlige færdigheder.
En tysk didaktiker påpegede for år tilbage (med en vis tysk skepsis), at man inden for undervisning havde set et grundlæggende skift de seneste halvtreds år fra en planlægningsdidaktik til en evalueringsdidaktik. At man med en moderne undervisning i højere grad end tidligere så en tiltagende tro på målrettet evaluering som nøgle til forbedring af undervisningens kvalitet (Laursen, 2011). På Minlæring forsøger vi dog ikke alene at hjælpe underviseren med evalueringen af den afsluttede undervisning, men også at tilbyde smartere værktøjer til at forstå elevernes niveau og udvikling ift. planlægningen og forberedelsen af undervisningen, ligesom vi i høj grad tror på den løbende evaluering og feedback til eleverne selv. Vi har altid indbygget feedback på flere niveauer til eleverne, når de arbejder med øvelserne, så de kan se og lære fra egne fejl og få mulighed for hypoteseafprøvning. Vi præsenterer derfor eleverne for løsningsforslag i frie tekstopgaver, og vi forsøger at hjælpe eleverne på vej med hints og fif, når de arbejder med sværere øvelser. Dermed er håbet, at elevernes metalæring understøttes – at eleverne får viden om, hvad de ved, og hvad de ikke ved. Dette er netop en af de store fordele ved et digitalt system: At man er i stand til at præsentere målrettet og øjeblikkelig feedback på elevernes arbejde. På den måde bliver det muligt at skubbe elevernes forståelse videre i zonen for nærmeste udvikling, da eleverne målrettet vejledes i differentierede øvelser med udtømmende feedback (Hasse, 2013).
Ovenstående er således en kort introduktion til konteksten for de grammatiske øvelser. Og selvom der lægges vægt på fleksibiliteten og muligheden for at arbejde med flere læringsstile og undervisningsformer, er det vigtigt at fastholde, at Minlærings bøger i bund og grund er traditionelle og i deres opbygning og funktion kan sidestilles med klassiske, traditionelle grammatikbøger og derfor også kan anvendes som sådan. Den store forskel er at finde i de tilknyttede differentierede interaktive øvelser.
Kommunikativ grammatik – fokus på form og betydning
Det funktionelle sprogsyn relaterer sig til kommunikativ kompetence, der dækker sprogbrugerens behov for beherskelse af indholdsmæssige sammenhænge (kohærens), sproglige sammenhænge (kohæsion) i tekster (diskurs- og tekstkompetence), hvad der kan siges til hvem i hvilke sammenhænge (pragmatisk kompetence), hvilke sociale og kulturelle forhold, der skal tages hensyn til (sociokulturel kompetence), og hvordan man kommunikerer på tværs af kulturer (interkulturel kompetence) (Pedersen, 2016). Vi holder dette mål for øje i udformningen af øvelserne, og det stiller en række krav til udviklingen, ikke mindst at de skal kunne indgå som led i kommunikative tasks før og/eller efter arbejdet med grammatikøvelserne.
Dette fordrer en kombination af fokus på form og fokus på betydning samt præsentation af sproget i en autentisk kontekst og i relevante genrer samt træning af så vidt muligt alle receptive og produktive færdigheder (læse, lytte, tale og skrive).
Eksempler på øvelser
I forlængelse af vores skitsering af konteksten og relevante begreber præsenteres herunder en række øvelseseksempler. Der findes tusindvis af øvelser i Minlærings bøger, så de udvalgte øvelser er blot et meget lille udpluk.
I en grammatikøvelse, hvor eleverne skal arbejde med et kort videoklip fra en nyhedsreportage produceret af CNN, præsenteres eleverne for et par transskriberede eksempler fra nyhedsudsendelsen, hvor formerne af udvidet tid er fremhævet. Eleverne skal derefter dels selv finde flere eksempler med verballed i udvidet tid i videoklippet, dels forklare med egne ord, hvorfor tv-reporteren benytter sig udpræget meget af udvidet tid. Her guides eleverne af vores feedback med løsningsforslag og hints, så de netop bliver opmærksomme på, hvordan den grammatiske form kan anvendes til at beskrive det, der sker nu, det uafsluttede, og det, der er i færd med at ske, samt at det ofte findes i forbindelse med bestemte ord (while, just as, at the moment). Derudover bliver eleverne opmærksomme på, at den interviewende journalist kan anvende formen til sprogligt at skabe en mere dramatisk effekt. Efterfølgende øvelser (med en højere sværhedsgrad) følger op på elevernes egne formuleringer af den grammatiske regel og beder dem om på egen hånd at skrive (færdiggøre) tekststykker, hvor udvidet tid er påkrævet.
I år 2013 talte Hillary Clinton om kvinders rettigheder til konferencen Women in the world. Eleverne præsenteres i øvelsen for et videoklip af to minutters varighed fra talen samt et efterfølgende transskriberet udsnit af talen. Eleverne skal i den forbindelse dels finde eksempler på passive tider fra talen, dels finde passivkonstruktioner i den transskriberede tale.
Derefter skal eleverne med egne ord forsøge at beskrive, hvorfor der optræder (udpræget mange) eksempler på verballed i passiv. Igen vejledes eleverne til at overveje kommunikationssituationen, idet et kontroversielt emne præsenteres på en global konference, hvor deltagere fra lande som eksempelvis Indien og Pakistan direkte adresseres i talen.
Ved at anvende passiv kan man således opnå en mere diplomatisk tone ved at undgå agens, og eleverne bliver i efterfølgende øvelser bedt om selv at skrive om et relateret emne med krav om brug af et bestemt antal passive verballed.
En række øvelser er udviklet på baggrund af en øvelsestype, hvor et bestemt sprogligt fokusområde er udeladt fra en autentisk tekst, så eleverne kan se, hvor stor betydning og mening der er at finde i det fjernede sproglige fokusområde.
Det ses fx i vores indledende øvelser om verber, der lader eleverne arbejde med slogans fra britiske og amerikanske virksomheder og NGO’er, hvor verbet er redigeret ud af sloganet. Eleverne bliver bedt om at prøve at forklare, hvilken betydning verbet har for sloganet, samt at overveje, hvorfor de slogans, eleverne er blevet præsenteret for, ofte står i præsens eller imperativ. I efterfølgende øvelser kan eleverne bl.a. blive bedt om at udfylde de tomme huller, så konteksten igen giver mening.
Til arbejdet med tyske regelmæssige verber har vi udviklet en øvelse, der har til formål at gøre eleverne bevidste om verbernes sproglige betydning. Eleverne præsenteres for et uddrag af en filmanmeldelse af Das Leben der Anderen – én udgave med verber og én uden verber.
Eleverne skal prøve at læse teksterne (højt) og derefter prøve at sætte ord på, hvilken effekt det har for læsningen, når verberne ikke er med. I efterfølgende øvelser skal eleverne selv prøve at identificere, bøje og bruge regelmæssige verber.
Eleverne præsenteres for et tekstuddrag fra en passioneret amerikansk klimaforsker med overskriften What are our responsibilities to the Earth? Eleverne skal først læse tekstuddraget og her finde alle possessive pronominer. Det viser sig, at der er en hyppig forekomst af pronomenet our. Derefter spørges eleven ind til afsenderens valg af netop dette personlige pronomen og den effekt, det har for teksten. Eleven bliver dermed klar over den store betydning, valget af et possessivt pronomen kan have for en tekst, og med den viden skal eleverne i en efterfølgende øvelse selv skrive korte tekster med udvalgte possessive pronominer.
Hjælp og feedback undervejs
Som tidligere nævnt får eleverne altid hjælp undervejs i arbejdet med øvelserne. Det er en vigtig del af Minlæring at sikre, at eleverne ikke sidder tilbage uden feedback, hjælp eller løsningsforslag. Det gælder særligt øvelser, hvor eleverne selv skal skrive større eller mindre tekster. Lærerne kan følge med i elevernes arbejde, så hvis man ønsker at dykke ned i besvarelserne, kan dette gøres via overskuelige rapporter. Her er håbet, at øvelserne netop i kraft af relevante temaer, genrer og kontekster kan være oplæg til yderligere diskussion på klassen eller foregå i forlængelse af et undervisningsforløb i samme tema, genre eller kontekst. Underviseren kan som nævnt også slå Minlærings feedback og løsningsforslag fra, så eleverne i højere grad motiveres til at snakke sammen og samarbejde om at besvare øvelserne.
På Minlæring er der desuden altid tænkt i det digitale format, hvilket ikke mindst forpligter ift. løbende opdatering af øvelserne, så de forbliver aktuelle. I løbet af skoleåret gør vi det også endnu smartere at integrere grammatikøvelserne i den øvrige undervisning, når vi introducerer en mulighed for at sortere øvelserne, ikke efter grammatisk område men efter emne, forfatter, genre mv. Dermed får man som underviser en helt ny måde at tilgå arbejdet med grammatikbogen på.
Fernández, S. (2014). Fokus på form. I: Andersen, H., Fernánde S., Fristrup, D. & Henriksen, B. (Red.), Fremmedsprog i gymnasiet – teori, praksis og udsyn (s. 43-55). Samfundslitteratur.
Fibiger, J. & Jørgensen M. (2014). Tæt på sprog. Hans Reitzels Forlag.
Frank, L. (2018). Sproget sættes fri. Weekendavisen #05 2. februar.
Hasse, C. (2013). Vygotskys sociokulturelle læringsteori. I: Qvortrup, A & Wiberg, M. (Red.), Læringsteori og didaktik (s. 144-173). Hans Reitzels Forlag.
Laursen, P. (2011). Didaktik og kognition. Gyldendal.
Pedersen, M. (2016). Task-baseret kommunikativ sprogundervisning. I: Gregersen, A. (Red.), Sprogfag i forandring – pædagogik og praksis (s. 227-247). Samfundslitteratur.
Udvikler og medstifter af Minlæring
Emilie er cand.mag. i engelsk og psykologi og redaktør på Minlæring. Emilie er desuden medforfatter til Do it, write!, ENGRAM Basis og ENGRAM Udskoling.
