%20(4).svg)
Det kan virke uoverskueligt at integrere kunstig intelligens (AI) i undervisningen. Men med en stribe konkrete tips fra to pædagogiske konsulenter bliver det mere håndgribeligt.
Den kunstige intelligens er for alvor rykket ind i langt de fleste klasseværelser. Det stiller en række nye krav til både skoleledelser, lærere og elever og giver indimellem også dybe panderynker.
Men det behøver ikke være svært at integrere AI i undervisningen, og hvis man bruger de nye teknologiske muligheder på en god måde, kan undervisningen bliver både sjovere og bedre – også for de svageste elever. Sådan lyder det fra to eksperter i kunstig intelligens i folkeskolen i form af Danièle Eychenne og Mikkel Aslak fra CFU (Center for Undervisningsmidler), der støtter og udvikler god undervisning i grundskoler og på ungdomsuddannelser.
Ikke mindst i sprogundervisningen giver kunstig intelligens nye muligheder for at sætte skub i elevernes læring og leg med sproget, siger Daniele Eychenne. Hun er pædagogisk konsulent for fransk med et særligt fokus på at integrere AI i sprogundervisningen i folkeskolen.
"Kunstig intelligens giver virkelig mange gode og nye muligheder. Nu kan du allerede i begyndersprog arbejde med nogle sværere og mere interessante emner, fordi du kan få hjælp fra AI. Måske kan eleverne lave rollespil, hvor de skal blive enige om noget. Når de kommer til kort, efter at have aktiveret alt, hvad de kan uden AI, kan de få hjælp fra teknologien til at komme videre, finde gode udtryk eller øve udtalen,” siger Danièle Eychenne.
På samme måde kan eleverne lave en præsentation om, hvad eksempelvis den plads musik har i deres liv. Her tager eleverne igen udgangspunkt i det, de kan, og når de mangler udtryk eller viden om emnet, kan de søge hjælp fra AI, lyder det fra Danièle Eychenne.
Handler om motivation for at lære
Men er det ikke regulært snyd at kunne hente hjælp udefra, ville den kritiske journalist måske spørge? Ikke hvis du spørger eksperterne. For så ville det vel også være snyd at tillade brug af ordbøger og leksika. Men undervisningen og ikke mindst også vurderingen af elevernes evner skal tilpasses den nye virkelighed.
”I den virkelige verden søger vi også hele tiden hjælp og bliver på den måde klogere. Men selvfølgelig: Hvis en elev ikke er motiveret for at lære, vil denne tænke i AI fra start, lige som man før i tiden ville skrive sine lektier af fra andre. Det vigtige er, at det skal være interessant og give mening for eleverne,” siger Danièle Eychenne fra CFU.
Samme melding lyder fra Mikkel Aslak, der udover at være konsulent ved CFU i Aarhus også underviser på Marienhoffskolen i Syddjurs Kommune.
Han mener, at man er nødt til – og kan få storværdi ud af – at omfavne de nye muligheder. Det er absurd, hvis man som lærer for eksempel forsøger at forhindre eleverne i at blive dygtige til at skrive prompts i et forsøg på at forhindre snyd, lyder det.
”Man behøver som elev ikke nødvendigvis begynde sit arbejde fra scratch. Du kan også få et udgangspunkt, som du så kan forholde dig kritisk til, sætte dit personlige præg på og få feedback på fra din chatbot. Ressourcestærke elever har altid haft den kæmpe fordel, at de kan få hjælp fra deres forældre. Nu kan de svagere elever også få kompetent hjælp undervejs – hvis de lærer at bruge værktøjerne,” siger Mikkel Aslak.
Kan udfolde de svage elevers potentiale
I det hele taget giver den kunstige intelligens langt bedre muligheder for at tilpasse undervisningen til den enkelte elev, herunder også dem, der for eksempel er udfordrede i traditionel boglig forstand.
”Hvis vi ikke lærer de svagere elever at bruge de nye muligheder, vil det øge uligheden, fordi de ressourcestærke er gode til at navigere rundt. Men ordblinde, svagt-skrivende og andre med udfordringer i skolen kan bruge kunstig intelligens til at lave nogle rigtig gode ting, som netop udfolder det potentiale, de har i sig,” siger Mikkel Aslak fra CFU.
Samtidig er det afgørende, både for lærere og elever, at den kunstige intelligens ikke bliver en sovepude for regulær undervisning og læring. Det skal gå hånd i hånd.
”Den bedste læring sker mellem mennesker. Så AI skal faciliteres i en dansk skolekontekst, hvor vi ikke uddanner hver elev for sig, men passer på vores traditioner og værdier med fokus på fællesskab, arbejde i grupper og samtaler mellem elever og lærer. Det er ikke enten eller, men en vekselvirkning,” siger Mikkel Aslak.
Derfor er tilgangen hos CFU, som stiller et bredt udvalg af bøger, film, spil og digitale ressourcer til rådighed forskolerne, også at ’berige’ materialer med forslag til, hvordan man kan anvende AI som et supplement.
Mere fokus på proces frem for produkt
Når AI er integreret i undervisningen, er det ekstra vigtigt, at man som lærer ikke lægger alt vægten på det færdige produkt. Dels fordi man ikke kan være sikker på, hvor stor en del, der er genereret af henholdsvis menneske og robot, og dels fordi det vigtige er, om eleverne kan formå at bruge de nye teknologier, der hvor det giver mening og på en meningsfuld måde.
”Hvis eleven producerer noget på skrift, kan vi ikke vurdere det alene på den baggrund. Det skal følges op af noget mundtligt,” siger Danièle Eychenne og suppleres af Mikkel Aslak.
”At skrive er nu bare en del af læringsprocessen – på nær i eksamenssituationer, som endnu ikke er indrettet til de nye teknologier. Det er faktisk i tråd med god undervisning, at vi arbejder med rejsen mod målet og ikke kun kigger på produktet,” siger Mikkel Aslak.
Gode råd til at komme i gang med AI
1. Snak med hinanden i personalerummet og på teammøder om, hvad I tænker om kunstig intelligens. Del erfaringer, glæder, bekymringer og gode idéer. Aftal med ledelsen, hvilke værktøjer I bruger.
2. Sæt dig ind i det basale. Hvad er den generative kunstige intelligens for noget? Overlad det ikke til it-vejlederen at forklare eleverne om AI. Du kan selv eksperimentere med forskellige sprogmodeller som ChatGPT, Gemini eller Copilot. Med eleverne kan du bruge SkoleGPT, der er udviklet til brug i undervisningen. Få erfaringer. Tag evt. et kursus i at skrive gode prompts.
3. Snak åbent med eleverne om AI. Hør, hvad de tænker, hvad der motiverer dem, og tal med dem om, hvad AI kan og ikke kan, og hvilke værktøjer de allerede bruger.
4. Begynd at eksperimentere med generativ AI i den daglige undervisning. Det kan blot være med små øvelser i begyndelsen. Med erfaringerne vil du langsomt opbygge vigtige nye kompetencer sammen med dine elever.
5. Vend dit fokus mod processer og selve rejsen og mindre mod målet og de færdige produkter – tænk i formativ feedback.
6. Lad være med at tro, du skal have det fulde overblik over alle muligheder – for det er ganske enkelt ikke muligt, når det kommer til AI.
Mikkel Aslak
Pædagogisk konsulent ved CFU i Aarhus og sideløbende lærer på Marienhoffskolen i Syddjurs Kommune. Arbejder i særlig grad med at integrere AI og andre digitale hjælpemidler i undervisningen.
Daniele Eychenne
Pædagogisk konsulent ved CFU med særligt fokus på at integrere teknologier som kunstig intelligens i fremmedsprogsundervisningen.
