%20(4).svg)
Den danske forfatter og oversætter Selma Rosenfeldt-Olsen er dybt fascineret af det tyske sprog. Og man behøver langt fra være flydende for at elske et fremmedsprog, lyder det.
Nøglen til at blive god til et fremmedsprog som tysk – og ikke mindst til at opleve glæderne ved det – er mod. Mod til at springe ud i det og turde være uperfekt. For i bund og grund bekymrer ingen andre end én selv sig om grammatikken eller udtalen. Og gevinsterne ved at kunne begå sig på et fremmedsprog ud over engelsk er så uendeligt store.
Sådan lyder det fra den danske forfatter Selma Rosenfeldt-Olsen. Hun har skrevet to romaner, der begge foregår i Tyskland, og har desuden oversat en række bøger fra tysk til dansk.
”De unge har en hang til, at det skal være perfekt, før de tør åbne munden og tale et fremmedsprog. Men så bliver man jo træt, før man overhovedet kommer i gang. Er sprog ikke et rigtig godt sted at være modig, frem for i stedet at springe bungyjump eller melde sig til hæren? Man behøver slet ikke være flydende for at elske et sprog,” siger hun.
Selma Rosenfeldt-Olsen er ikke født med særlige forudsætninger for at forelske sig hovedkulds i tysk. Hun er opvokset i Nordjylland som datter af to teaterskuespillere og havde helt almindeligt tysk i folkeskolen. Efterfølgende skulle hun på efterskole og valgte – uden helt at huske hvorfor – tysk som et af de bærende fag. Det førte til, at hun tog tysk på A-niveau i gymnasiet. Her åbnede en inspirerende lærer hendes øjne for tysk kultur og historie, ikke mindst den habsburgske fyrsteslægt.
”Jeg blev helt besat af alle deres skæbner. Af kejserinde Elisabeth, der blev myrdet, af ærkehertugen Maximillian, der blev sendt til Mexico. Det var så vildt for mig! Jeg fæstede mig ved de gode historier og ved det tyske sprog, som rummer så mange historier, man kan dykke ned i,” siger hun og nævner et almindeligt tysk ord som ’Narrenfreiheit’. Det kan oversættes med “spillerum” på dansk som i spillerum/mulighed for at være, som man har lyst til. Og hører man nogen udbryde: "Er hat Narrenfreiheit” kan det også betyde: “Ham bærer vi over med.” Men når man bare hører ordet, bliver tankerne fluks sendt retur til en fjollende hofnars på et middelalderslot, og en hel historie kan hurtigt bygges op.
Spørger folk på gaden
Tysktimerne i gymnasiet blev begyndelsen på Selma Rosenfeldt-Olsens store passion for det germanske. Siden rejste hun på udveksling til Berlin som en del af studiet på litteraturvidenskab og senere på længere ophold i Leipzig og Hamburg og en karriere som oversætter, begyndende med krimien Atomernes længsel.
Selv om hun siden har oversat en række bøger fra tysk til dansk, er hendes tyske i egen optik langt fra fejlfrit, og hun kender ikke alle vendinger. Men det betyder ingenting, så længe man tør bruge og udforske sproget.
”Mine tyske venner griner af mine s-lyde, fordi jeg kun har én, mens de udtaler ord med henholdsvis ’s’, ’ss’ og ’ß’ forskelligt. Jeg laver også masser af grammatiske fejl, når jeg taler. Men virkeligheden er, at de færreste opdager det eller tænker over det. De ser det som en gave, at du taler deres sprog,” siger Selma Rosenfeldt-Olsen.
Derfor tøver hun heller ikke med at spørge sig frem hos de sande eksperter, der har tysk som modersmål.
”Hvis jeg hører nogen tale tysk på gaden, så løber jeg straks over til dem. Jeg har altid en liste over tyske udtryk, jeg ikke rigtig kan finde ud af – fx om en vending er gængs eller det er kreativt sprog fra forfatteren. Det kræver en smule mod, men altså, ville du ikke også blive glad, hvis nogen passede dig op i udlandet, fordi de var interesserede i dit sprog?”
Det er den nysgerrighed, Selma Rosenfeldt-Olsen forsøger at vække hos læserne af hendes romaner, hvor der også indimellem indgår tyske ord og sætninger, som det er op til læseren selv at forstå eller fortolke.
”Jeg er meget interesseret i formidlingsarbejdet og vekselvirkningen mellem at forklare og ikke overforklare. Jeg forsøger at videreformidle min kærlighed til det tyske sprog og nogle af de ord, der har fænget mig – uden at jeg nødvendigvis forklarer dem. Er de tilpas fængende, skal læseren nok slå dem op eller forsøge at forstå sammenhængen. ’Hvis du kunne lide digtet, har du forstået det’, som forfatteren Gertrude Stein sagde.”
Som et tage et lag plastic af
At have et solidt kendskab til et fremmedsprog har givet den danske forfatter et nyt perspektiv på hendes eget modersmål, dansk. Et perspektiv som engelsk ikke på samme måde giver.
”Det er fantastisk, at vi er så gode til engelsk. Men sproget er underligt fladt for mig. Det skaber ingen gnister eller billeder i mit hoved, måske fordi det er så indlejret. Vi er dårligt nok bevidste om grammatikken, fordi vi er så hjemmevante i engelsk. At have tysk tæt inde på livet giver mig til gengæld et friskt blik på mit eget sprog, som er uvurderligt i mit eget skrivearbejde. Det er ved at sammenligne med andre, at vi bliver klogere på os selv,” siger Selma Rosenfeldt-Olsen.
Men et fremmedsprog giver ikke kun et nyt perspektiv på ens modersmål. Det åbner også for et hav af nye oplevelser, lover hun.
”At se film, at rejse, at tale med mennesker bliver 200 procent bedre. Det er som at tage et lag af plastic af. Du vil blive mødt med åbne arme og får så mange fantastiske oplevelser, også fordi du viser en ærbødighed ved at være åben for andre dele af verden og bevæge dig ind på deres sproglige banehalvdel,” siger hun.
Syng dig til fremmedsprog
Hvis man nu alligevel føler et behov for at styrke ordforrådet og udtalen, inden man begiver sig ud i verden, så har Selma Rosenfeldt-Olsen et magisk trick, der stadig virker for hende selv: Find en god sang på et valgfrit fremmedsprog og syng den igen og igen. Selv synger hun Beethovens Europahymne for sine børn, og flere årtier tilbage lærte hun at tale spansk med hjælp fra sangene fra de cubanske musikere i Buena Vista Social Club.
”At synge er vildt godt for udtalen og for at få masseret et sprog ind, så du aldrig glemmer det. Vi er ikke længere vant til at lære noget udenad, fordi vi ikke er tvunget til at huske noget. Men udenadslære gør din hjerne smidig. Jeg kan stadig alle de spanske sange udenad, som jeg lærte mig selv dengang,” siger Selma Rosenfeldt-Olsen.
Selma Rosenfeldt Olsen
Født i 1987. Forfatter til romanerne Leipziger Tagebuch (2017), Det fælles bedste (2022) og børnebogen Famse Remse. Har studeret Litteraturvidenskab på Københavns Universitet, undervist i litteratur på Rødding højskole og været en af initiativtagerne bag det litterære fællesskab Litterær Salon.
Hun har boet i Berlin, Leipzig og Hamburg og oversætter skønlitteratur fra tysk til dansk.
