SPROGFAGDIGITAL LÆRING
minlæring
Sep 11, 19

Sådan underviser du i funktionel grammatik - ifølge en gymnasielærer, som har læst grundigt på lektien

Sebastian Stave Sjöberg

Sådan underviser du i funktionel grammatik - ifølge en gymnasielærer, som har læst grundigt på lektien

Jennifer Burke-Hansen er én af mange engelsklærere, som har kløet sig i håret over at skulle undervise ud fra et funktionelt sprogsyn. Hun er ikke stoppet dér og er endt med at skrive en hel guide til andre engelsklærere om, hvordan man kan omsætte anvisningerne i læreplanen til praksis.

Hun er ikke ekspert eller teoretiker, som hun siger. Hun er praktiker. Med stort P.

Alligevel har engelsklærer Jennifer Burke-Hansen brugt adskillige timer af sin fritid på at oversætte én abstrakt sætning i engelsklæreplanen: at sprogundervisningen skal ske “ud fra et funktionelt sprogsyn”.

Læsere af denne artikel er måske stødt på resultatet af hendes oversættelse: Funktionel grammatik: Hvad er det egentlig?, en guide til andre engelsklærere baseret på hendes dyk ned i lingvistikkens litteratur. Guiden ligger på EMUs hjemmeside og er nu blandt de øverste resultater på Google, hvis man søger efter funktionel grammatik.

Jennifer Burke-Hansen har baseret sine råd på egen undervisning: Det funktionelle sprogsyn i praksis. Derfor har Minlæring taget en snak med hende.

Jennifer Burke-Hansen, hvordan forstår du begrebet “et funktionelt sprogsyn” med tanke på en undervisningssituation?
“Jeg ser det som, at både lærer og elever har blik for sprogets funktion i en given kontekst. At man kan bruge sproget til at formidle sit budskab med en bevidsthed om, hvordan man bruger sproget, og hvorfor man gør det på en bestemt måde i en bestemt sprogsituation. Kan man nå derhen, hvor eleven bliver bevidst om, hvordan han eller hun bruger sproget og vælger sin grammatiske sammensætning, så har man i min optik en funktionel tilgang.”

”Mere teoretisk kan man sige, at det funktionelle sprogsyn står i kontrast til det formelle sprogsyn - det man kan kalde for gammeldags grammatikundervisning i sprogets regler. I det formelle sprogsyn ses sproget som et abstrakt system, der ligger klar til at bruge, og hvor konteksten ikke så vigtigt - det vigtigste er, at man kender til de grammatiske regler og sprogets opbygning, og så – siger teorien – kommer ens sprogopbygning lidt af sig selv. Det funktionelle sprogsyn ser i stedet sproget som noget, der formes, idet man bruger det. Det vil sige, at måden, man former sit sprog og bruger grammatik på, afhænger af konteksten.”

Og hvad er så ”funktionel grammatik” i forhold til ”det funktionelle sprogsyn?
“Det ser jeg mere som et arbejdsredskab i undervisningen. Det funktionelle sprogsyn er, hvad man hele tiden skal forsøge at have i fokus, og så kan man bruge det funktionelt grammatiske som en del af det.”

Så hvordan har du brugt det funktionelle sprogsyn i din undervisning?
“Det, jeg gjorde, var at tage udgangspunkt i en emnebaseret kontekst, så jeg ikke skulle lave så meget om på min tidligere undervisning. Og så skal man tage de funktionelle briller på, og se på, hvilke sproglige aspekter er i spil her: Hvordan bruges fx bestemte ord i konteksten, og hvad sker der, hvis vi tager nogle ord ud? Hvad sker der med sætningsstrukturen og funktionerne?”

”Men jeg underviser ikke elever i teorien bag sprogsynet. Det er ikke for at underkende teorien, men selv er jeg mest praktiker af natur, og sprogsynet kan være tungt at formidle til elever. Grammatikundervisning er i forvejen kedelig for nogle, og hvis man også begynder at tale om teorien bag funktionelt og formelt sprogsyn, så dør de simpelthen, tror jeg.”

Og har du valgt at omlægge al din grammatik-undervisning til en funktionel tilgang?
“Jeg prøver at trække den funktionelle forståelse frem hos mine elever. Men jeg må også indse, at sprog ikke altid har topprioritet hos eleverne. Ikke alle har dybdeforståelsen med fra folkeskolen, og derfor gennemgår jeg tit, hvordan det nu er, man bøjer et bestemt ord eller bruger en formulering. Det giver eleverne en grundviden, så de bagefter kan danne sig en funktionel forståelse om, hvordan de bruger deres grammatiske viden i en kontekst. Så nej, ikke al min undervisning er omlagt. Jeg inddrager ofte et formelt sprogsyn i undervisningen. Det, tror jeg ikke, man kan undgå helt.”

Hvad med de opgaver af mere formel karakter, man allerede måtte have liggende - skal de smides ud?
“Man kan sagtens - mener jeg - tage fat i opgaver, man allerede har liggende, og gøre dem mere funktionelle. Og man kan tilføje sprogsynet til den undervisning, som ikke umiddelbart handler om grammatik. Eksempelvis lod jeg mine elever skrive keywords fra teksten op på tavlen, da de skulle give et resumé af en tekst. Det viste sig næsten kun at være substantiver. Det vidste jeg selvfølgelig på forhånd, men for eleverne var det en funktions-bevidstgørelse, at substantiverne indeholdt så meget mening.”

“Jeg mener, at man samtidig skal bruge almindelig, gammeldags grammatikundervisning til at fastholde forståelsen: hvordan bøjer man verber, hvordan er det nu man laver genitiv-s, pluralis-s og så videre, så eleverne har en grundviden at trække på.”

Læreplanen nævner, at ”undervisningen skal have vægt på de grammatiske strukturer i kontekst”. Kontekst kan jo være meget - hvordan forstår du det i praksis?
“Først og fremmest har begrebet kontekst for mig været i forståelsen ‘emnet’. Hvad handler den her tekst eller video om, rent emnemæssigt. Det er uanset, om det er fiktion eller nonfiktion. Men konteksten behøver ikke være tekstens emne. Det kan også være sprogligt - at konteksten er selve sproget, det talte eller skrevne sprog, som er den fælles referenceramme, man taler ud fra.”

“Det vigtige er, at eleverne forstår, hvad den givne kontekst er, inden man begynder at undervise grammatisk ud fra den. Det nytter ikke at tale grammatiske termer i en tekst om selvkørende biler, hvis ikke man ved, hvad selvkørende biler er.”

Nu er det over to år siden, at det funktionelle aspekt blev skrevet ind i læreplanen. Har du siden da set nogen forskel i det, dine elever får ud af undervisningen?
“Jeg synes, at eleverne får mere ud af den samlede undervisning. At de på én gang får en kontekst-forståelse, emneforståelse og en grammatisk forståelse, og det, tror jeg, er positivt. Dertil om jeg kan sige, at det giver en større viden om grammatikken, som de kan overføre til eksamen eller tiden efter gymnasiet - det har jeg ikke nok erfaring til. Forhåbentlig. Men i undervisningen ser det ud til, at det er en positiv ændring, og eleverne siger i evalueringer, at grammatikundervisningen er mere spændende på den her måde.”

Hvad vil du sige til lærere, som stejler en smule over at skulle arbejde funktionelt med grammatikken?
“Det optræder kun to gange i læreplanen, så det er ikke fordi, det er en radikal ændring. Mit råd er at se på ordet “funktion” i sig selv. Prøv at tænke på alt det, du arbejder med som en funktion: Hvad er funktionen af det enkelte ord? Af paragraffen? Af sætningen? Af hele teksten? Og hvordan påvirker den funktion, hvordan vi bruger sproget? Det kræver at man ændrer sit syn og tankegang, men kun en lillesmule.”

Men det kan lyde til, at man skal bruge en del mere tid på forberedelse, når man underviser funktionelt i grammatik?
“Man skal måske bruge lidt mere tid. Men man kan finde meget brugbart materiale på online-grammatikker og sprogportaler. Brug materiale, der allerede er lavet. Efter min mening behøver konteksten heller ikke altid være emnet, som undervisningen handler om. Jeg havde selv en tendens til, at alle opgaver skulle handle om - lad os sige - selvkørende biler, hvis det var emnet, og så kan man bruge lang tid på forgæves at søge nettet rundt. Der er det fint nogle gange at bruge mere fravredne kontekster - tekster eller sætninger, som handler om noget andet. Det er min erfaring, at det faktisk virker som et afbræk og et pusterum for mange elever.”

Fordele og ulemper ved sprogsynene ifølge Jennifer Burke-Hansen

Det formelle sprogsyn

Fordele

  • Giver træningsmuligheder for særlige problemområder.
  • Viser særlige konstruktioner, som er anderledes end elevernes modersmål.
  • Giver en vis tryghed – både for underviseren og eleven.

Ulemper

  • Eleverne husker ikke reglerne.
  • Eleverne fortsætter med at lave de samme fejl i deres egen sprogproduktion.
  • Eleverne er gode til at løse enkelte grammatiske opgaver, men kan ikke overføre viden til deres egen sprogproduktion.
  • Giver ikke nødvendigvis en forståelse for en kontekst at bruge (grammatikken).
  • Kan ofte være en passiv og mindre engagerende uv-form.

Det funktionelle sprogsyn

Fordele

  • Det kan være nemmere for eleverne at forstå de sproglige aspekter igennem en kendt kontekst.
  • Giver en større forståelse af sprogets kommunikative evner.
  • Kan give en bredere forståelse af sprogets mangfoldigheder (fx ved at kigge på forskellige konstruktioner i samme kontekst).

Ulemper

  • Kan være svært for den enkelte at opdage/forstå særlige problemområder sprogene imellem.
  • Kan være svært at finde egnet materiale til en ønsket målsætning.
  • Eleverne er gode til at løse enkelte grammatiske opgaver, men kan ikke overføre viden til deres egen sprogproduktion.
  • Kan være svært at måle forbedring eller progression inden for bestemte sproglige områder.

Få mere inspiration

På Minlæring-redaktionen arbejder vi også ud fra et funktionelt sprogsyn.

Det betyder, at vi altid fokuserer på at udtænke grammatikøvelser, der kan inspirere lærere og elever til at arbejde med grammatik i en kontekst frem for at arbejde med grammatikken særskilt. Og det betyder også, at du kan få meget mere inspiration og masser af inputs herunder.

Få adgang til Minlærings funktionelle grammatikker her.

Jennifer Burke-Hansen

54 år, lektor og studievejleder ved Odense Tekniske Gymnasium.

Underviser i engelsk, samfundsfag og valgfaget international teknologi og kultur.

Jennifer Burke-Hansen har været kursusvejleder og er tilsynsførende ved pædagogikum og har blandt andet undervist kommende gymnasielærere i fagdidaktik og holdt oplæg om funktionel grammatik på FIP-kursus.

Jennifer Burke-Hansen kom til Danmark for 30 år siden fra Texas. I dag bor hun i Langtved ved Nyborg.

“Grammatikken har faktisk været lidt en kamp for mig, selvom mit modersmål var engelsk. Jeg har skullet lære at forklare det, der var indbygget i min sprogforståelse. Jeg håber, det har gjort mig til en bedre sprogunderviser,“ siger hun. Foto: Privatfoto

Jennifer guider:
Kom i gang med funktionel grammatik med disse redskaber

Få fat i bogen "Functional Grammar in the ESL Classroom: Noticing, Exploring and Practicing" af Jones, Dr Rodney H., Lock, Dr Graham udgivet af Palgrave Macmillan (2010)


Eller "Getting started - Engelsk grammatik" af Mette Hermann og Poul Tornøe. Gyldendal (2017)

Desuden - pluk øvelser fra Minlæring.dk i din undervisning.

Lignende artikler