Digital læring er omdiskuteret som aldrig før: Men hvad siger forskere om, hvordan det virker?

Danmark har siden 2012 brugt over 2,5 milliarder kroner på at digitalisere folkeskolen. Gymnasiers digitalisering spæder yderligere til i det samlede billede af uddannelsessektoren. Men ikke alle mener, at udviklingen er positiv. Blandt andet giver teknologi for mange muligheder for forstyrrelser i klasseværelset, lyder ét vedholdende kritikpunkt.

Danmark har siden 2012 brugt over 2,5 milliarder kroner på at digitalisere folkeskolen. Gymnasiers digitalisering spæder yderligere til i det samlede billede af uddannelsessektoren. Men ikke alle mener, at udviklingen er positiv. Blandt andet giver teknologi for mange muligheder for forstyrrelser i klasseværelset, lyder ét vedholdende kritikpunkt.

Tirsdag d. 24. september 2019

Danmark har de senere år investeret massivt i læringsteknologi. Samtidig er en diskussion steget i lydstyrke: Er digitale lærermidler overhovedet lig god indlæring? Forskere er ikke enige om svaret.

Af Sebastian Stave Sjöberg. Journalist, Minlæring

For ikke mere end 15 år siden lød klasseværelser af kradsene kuglepenne, knitren fra bogsider og knirkende kridt mod tavlen.

I dag genlyder de af klaprende tastaturer og lydløse swipes over telefonen. Så godt som enhver elev i udskolingen og i gymnasiet bruger digital teknologi i klasseværelset, og det samme gør deres lærere.

Udviklingen har været hurtig, omfattende og har ikke været gratis. Danmarks ungdomsuddannelser bruger nu samlet op mod 60 millioner kroner årligt på indkøb af digitale lærermidler; det vil sige cirka en fjerdedel af deres udgifter til undervisningsmateriale, anslog Deloitte i en rapport sidste år. Samtidig blev der årligt mellem 2012 og 2017 brugt lidt over 400 millioner kroner på at digitalisere grundskolen, anslår Kommunernes Landsforening - samlet 2,5 milliarder kroner.

Det er derfor ikke underligt, at de samme spørgsmål trænger sig på i den offentlige debat. Hvad vides der om, hvad teknologien betyder for, hvordan elever modtager læring? Er digital læring også lig god læring?

Vi prøver her at komme lidt nærmere, hvad forskerne ved om de spørgsmål.

Jeg kan simpelthen ikke se, hvordan det at et barn sidder med en iPad, oversættes til, at det barn bliver ingeniør eller jurist eller kunstner.
— Jesper Balslev, phd-stipendiat ved RUC

Elever er ikke blevet bedre i tests

På den ene side er langt fra alle begejstrede for skolers hastige digitalisering.

En af de mere toneangivende kritikere i den offentlige debat er ph.d.-stipendiat ved RUC Jesper Balslev. Han pointerer, at de mange millioner, som er brugt på læringsteknologi, ikke har gjort elever dygtigere, og i et interview med fagbladet Gymnasieskolen udtaler han:

At bruge iPads eller anden teknologi i et skoleøjemed virker ikke fremmende for indlæring, mener Jesper Balslev, ph.d-stipendiat ved RUC.  Foto:  Brad Flickinger  på  Wikimedia Commons

At bruge iPads eller anden teknologi i et skoleøjemed virker ikke fremmende for indlæring, mener Jesper Balslev, ph.d-stipendiat ved RUC.

Foto: Brad FlickingerWikimedia Commons

”Computeren er genial til at understøtte produktions- og distributionsprocesser, men i faserne op til kan den virke forstyrrende, for eksempel ved idégenerering, videnstilegnelse og kvalitativ research.”

”Jeg kan simpelthen ikke se, hvordan det at et barn sidder med en iPad, oversættes til, at det barn bliver ingeniør eller jurist eller kunstner,” sagde han til DR2 Deadline i 2017.

”Det, der er vigtigt, er, at opbygge analytisk tænkning og kreativitet og innovation, og det er ikke noget, der kommer fra læringsteknologi,” fortsatte han.

Balslev henviser ofte til OECD-rapporten Students, Computers and learning fra 2015 som konkluderer, at elever ikke var blevet rent fagligt dygtigere i lande, som har investeret massivt i digital læring - deriblandt Danmark.

Mangler digital didaktik

På den anden side er andre mindre stejlende end Balslev.

Nok ikke så overraskende lyder der opbakning til den teknologiske udvikling fra dem, som har været med til at uddele pengene:

”Digitale læremidler kan bidrage til undervisningsdifferentiering, og de kan øge elevernes motivation. Samtidig kan brugen af digitale læremidler frigøre tid til andre aktiviteter,” har det i flere år lydt på Undervisningsministeriets hjemmeside med henvisning til en Rambøll-rapport fra 2014.

Men også fra uvildige forskere er der opbakning til læringsteknologi, og nogle kritiserer Jesper Balslevs skepsis, fx medievidenskabsforsker Jesper Tække fra Aarhus Universitet.

Det er klart, det ikke går godt, når man bare har kørt et læs iPads ind i klasserne uden at uddanne lærerne til at anvende dem hensigtsmæssigt.
— Jesper Tække, lektor og forsker ved Aarhus Universitet

Hvis teknologien udnyttes, kan elever i dag på mange måder opnå bedre uddannelse, end de kunne førhen, mener han.

”Muligheden for at søge information, der er aktuel og ikke står i en gammel forældet bog, er langt bedre og stiller samtidig meget højere krav til at kunne søge information og til at kunne udføre kildekritik – hvilket samtidig netop danner eleverne til at kunne tage del i det nuværende samfund,” skriver Jesper Tække i et indlæg på Kommunikationsforum.

Han anerkender, at elever i Danmark de senere år ikke ser ud til at være blevet dygtigere. Men det er ikke teknologiens skyld, mener han:

”JB (Jesper Balslev, red.) synes dog at glemme, at der kun er blevet brugt penge på selve teknologien og ikke i nævneværdig grad på udvikling af didaktik, herunder uddannelse og efteruddannelse.”

”Det er klart, at det ikke går særlig godt, når man bare har kørt et læs iPads ind i klasserne uden at uddanne lærerne til at anvende dem hensigtsmæssigt,” skriver han.

Der er en klar og uheldig tendens: At man køber ny teknologi nærmest for teknologiens egen skyld.
— Cathrine Hasse, professor ved Aarhus Universitet

Forskning giver opløftning til digital læring

En del forskning giver faktisk også opløftning på vegne af digital læring.

Især viser forskning, at den digitale læring virker godt, hvis den bruges som et supplement til og ikke som erstatning af lærerstyret undervisning.

Et større metastudie af amerikanske elever i både gymnasier og videregående uddannelser viste, at elever, som oplevede en blanding af almindelig klasseundervisning og online-undervisning, præsterede signifikant fagligt bedre end dem, som kun oplevede teknologiløs undervisning.

‘Blended learning’ kaldes denne læringsformen, når der veksles mellem online læring på skærmen og fysisk klasseundervisning.

Og blandingen af de to verdener virker også godt, selvom den ikke kun sker i klasselokalet, tyder forskning på.

Adskillige studier, blandt andet et metastudie fra 2019, viser, at elever præsterer fagligt bedre, når de hjemmefra forbereder sig til timerne ved at se lærerens oplæg, mens de i timerne laver de lektier, de ellers ville lave hjemme.

Det kaldes ‘flipped learning’ og lader sig dårligt gøre uden teknologi. Ideen er, at elever beskæftiger sig med de øvre dele af blooms taksanomi - analyse, refleksion og opgaveløsning - i klassen, mens en lærer er til stede. De mindre krævende opgaver klares hjemme - såsom at se et læreroplæg i en video.

Der kan helt sikkert findes aktiviteter, som det er kontraproduktivt at bruge en pc eller en iPad til i klasseværelset, men det samme kunne man sige om papir og blyant. Det er redskaber. Det handler om, hvad man bruger dem til. Og hvordan læreren styrer undervisningen.
— Christian Dalsgaard, forsker og lektor ved Aarhus Universitet

Læreren er stadig central

Forskning viser altså, at digital læring kan støtte solidt op om elevers læring, hvis ikke det står alene. Og at det er afgørende, hvordan lærere faciliterer teknologibrugen.

Det kan faktisk vise sig at være skønne spildte kræfter, hvis ikke læreren styrer elevers brug af teknologien.

Et større metastudie fra 2019 konkluderede, at det ikke har nogen positiv effekt bare at stille computere til rådighed til elever. Det gør eleverne bedre til at bruge en computer. Men giver dem ikke bedre akademiske færdigheder.

Og mens den føromtalte OECD-rapport viste, elever ikke er blevet dygtigere i teknologiglade lande som Danmark, fortælles det samtidig, hvordan læreren har en afgørende rolle.

”Teknologi kan forstørre effekterne af god undervisning, men god teknologi kan ikke erstatte dårlig undervisning,” skriver forfatterne bag rapporten.

 
Læringsteknologi kan ikke erstatte lærerstyret undervisning, peger meget forskning på. Til gengæld tyder det på, at de to verdener sammen har en gavnlig effekt. Foto: Aigner Ronja, Kohlmeier Michelle på  Wikimedia Commons .

Læringsteknologi kan ikke erstatte lærerstyret undervisning, peger meget forskning på. Til gengæld tyder det på, at de to verdener sammen har en gavnlig effekt. Foto: Aigner Ronja, Kohlmeier Michelle på Wikimedia Commons.

 

Stil ikke bare teknologi til rådighed

Danske gymnasieskoler og grundskoler benytter i stor stil blended learning og flere skoler har indført versioner af flipped learning.

Alligevel er skoler generelt for dårlige til at styre elevers brug af teknologien og sikre, at teknologien understøtter didaktiske og pædagogiske mål.

Det mener Cathrine Hasse, professor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet. Hun har forsket i, hvordan skoler bruger teknologi i klasseværelser og udtaler til Minlæring:

“Der er en klar og uheldig tendens: At man køber ny teknologi nærmest for teknologiens egen skyld og lader det trumfe faglige overvejelser. Den del skal vi have vendt om, så det er læringen, pædagogikken og det faglige, som bliver målet igen,” siger hun.

Teknologi i skolen kan være positivt og give gode faglige resultater, siger hun. Men ligesom Jesper Tække mener Cathrine Hasse, at lærere skal uddannes bedre i at bruge teknologi i undervisningen.

“Man skal ikke bare vide, hvordan teknologien virker, for så lærer man kun at trykke på knapper. Selvom det oftest er det, lærere sendes på kurser i, er det slet ikke nok. Man skal også træne forståelsen af, hvad der sker, når teknologien bruges af mennesker. Og hvad der sker, når den kommer i børns og elevers hænder.”

Meningsløst spørgsmål

Det centrale spørgsmål – om teknologi er lig god indlæring - er altså slet ikke ligetil at svare på.

Men spørger man forsker og ph.d. Christian Dalsgaard ved Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på Aarhus Universitet, er det ikke dér fokusset bør være. Spørgsmålet er meningsløst, siger han til Minlæring.

”Der kan helt sikkert findes aktiviteter, som er kontraproduktive at bruge en pc eller en iPad til i klasseværelset, men det samme kunne man sige om papir og blyant. Det er redskaber. Det handler om, hvad man bruger dem til, og hvordan læreren styrer undervisningen,” siger Christian Dalsgaard, som leder et forskningsprojekt om, hvordan teknologiens udvikling rykker ved fag og undervisning.

Det er ikke ret mange år siden, at der var stort postyr over, at elever skulle til at aflevere og få feedback digitalt. Nu har mange ligesom fundet sig mere til rette i den praksis. Og sådan kommer det til at gå med mange andre grene af det her, tror jeg.
— Christian Dalsgaard, forsker og lektor ved Aarhus Universitet

Det er forkert at se teknologi som en erstatning af tidligere undervisningsformer, mener han. I stedet kan man opfatte teknologien som et lag ovenpå den traditionelle klasseundervisning - en tilføjelse, som man kan bruge både godt og dårligt.

Det er stadig ikke naturligt, det med teknologi

Ifølge Ph.d. Christian Dalsgaard må teknologi i skolen ikke blive et ideal i sig selv. Men når det er slået fast, bruges energien bedre på en diskussion om, hvilke muligheder redskaberne har, og hvordan man kan imødegå udfordringerne, mener han.

Elever har langt større muligheder nu end tidligere for at finde viden på internettet, for at samarbejde i delingsdokumenter og for at give hinanden feedback løbende og efter opgaveafleveringer. Omvendt kan fristelser fra sociale medier løbe med opmærksomheden, og internettets mange kilder gør det ekstra vigtigt – og svært – at udøve kildekritik.

Men udfordringerne betyder ikke, at teknologien skal ud af klasseværelset. I stedet, at vi skal arbejde med vores brug og indstilling til teknologi:

”Vi har ikke endnu en naturlig tilgang til alt, der har med digital teknologi at gøre. Men det kommer, vil jeg mene. Og med det også en mere intuitiv fornemmelse for at imødegå, hvad man kunne kalde udfordringer,” siger Christian Dalsgaard.

Som eksempel minder han om en debat for en række år siden:

”Det er ikke ret mange år siden, at der var stort postyr over, at elever skulle til at aflevere og få feedback digitalt. Nu har mange fundet sig mere til rette i den praksis. Også i forhold til udfordringerne. Og sådan kommer det til at gå med mange andre grene af det her, tror jeg.”

”Vi kommer efter al sandsynlighed til at lave flere teknologiske fejlskud, men det er et led i en proces, hvor vi skal lære de digitale teknologiers muligheder at kende. Og blive fortrolige med dem,” siger forsker og lektor Christian Dalsgaard.