Rektor på RUC: “Fransk har åbnet døre for mig, som ellers havde været lukkede”

Rektor på Roskilde Universitet, Hanne Leth Andersen, fortæller her, hvordan fransk og fremmedsprog har været en hjørnesten i hendes karriere. Og hvorfor, hun mener, vi har brug for dem, der mestrer andre sprog end engelsk.

‍

Som barn var det lyden af fransk, som for alvor kickstartede Hanne Leth Andersens interesse for sprog. Fransk var så anderledes og eksotisk og lød slet ikke som tysk og engelsk.

‍

Det var sjovt at efterligne franske turisters snak, og i tredje real, før Hanne Leth Andersen valgte fransk i gymnasiet, legede hun og veninderne franskmænd og talte til hinanden, på det sparsomme fransk, de kunne.  

‍

En vending som ”Il n'a pas de tête” (han er skør) kunne blive sagt igen og igen.

‍

Hanne Leth Andersen, der siden 2014 har været rektor på Roskilde Universitet, er i dag stadig dybt fascineret af sprog. Hun ser det overalt. I alt. Det er lidt, siger hun, som biologen, der hele tiden oplever biologi, eller en historiker, der altid fremhæver historiens vingesus. Og de dér fremmedsprogslyde har hun stadig ikke sluppet fascinationen af.

‍

”Jeg elsker at smage på sprog og vendinger. Og mærke, at man konstruerer betydning forskelligt. Man lægger mærke til taleorganet, hvordan man bruger mund og stemme på en anden måde. Så oplever man pludselig, at man kan lyde helt anderledes, end man er vant til, og at man nogle gange kan formulere noget på en mere sigende eller præcis måde, end man har kunnet på dansk. Og at virkningen af det sagte kan være helt anderledes. Det finder jeg utrolig interessant,” siger Hanne Leth Andersen.

‍

‍

Fransk åbner døre

Sprog er blevet mere end barndommens og ungdommens fascination. For et godt sprogøre og en uddannelse i fransk har været en nøgle til en hel karriere for Hanne Leth Andersen. Fra de første job som underviser i fransk på henholdsvis Studieskolen og N. Zahles Gymnasieskole over blandt andet et professorat i sprogdidaktik på Aarhus Universitet til i dag, hvor hun også bruger sine sprogkompetencer som rektor for Roskilde Universitet.

‍

Her oplever hun nemlig ofte at være den, der kan skabe kontakter og samarbejder med kolleger fra Frankrig eller andre fransktalende lande.

‍

”Jeg oplever, at jeg kan nå længere, end mine danske kolleger kan, i møder med fransktalende, for eksempel, når vi har været i kontakt med den franske rektorforening og deres forskningsministerium. Så har vi siddet danskere på den ene side og franskmænd på den anden side af bordet, og dér kan det blive lidt stift, når danskere og franskmænd forsøger sig på engelsk. Mit franske gør, at jeg kan tage den uformelle korridorsnak. Det åbner for tillid og andre muligheder, fordi vi kender til hinandens kontekst.”

‍

‍

Sprog giver større samhørighed

At kende til hinandens kontekst er en vigtig pointe, mener Hanne Leth Andersen. For sprog er ikke bare gloser, grammatik og udtale. Det er formet af og former en kontekst. Samtalesituationen, sprogets kultur, dets historie.

‍

”Sprog er en ekstremt kompleks størrelse. Det er et lingvistisk, situationsbestemt, pragmatisk system, der er et uendelig stort felt at beskæftige sig med. Lærer man sig et sprog indgående, får man ikke bare indblik i sprogets opbygning, men også den kultur, det er en del af,” siger Hanne Leth Andersen.

‍

”Man kan mærke hinanden og nå ind til hinanden på en anden måde. En dyb forståelse af andre forudsætter, at man kan hinandens sprog, så det skaber en helt anden samhørighed i for eksempel arbejdsmøder. Og derfor har jeg prøvet det mange gange, at fransk har åbnet døre, som ikke ville være blevet åbnet ellers,” fortæller Hanne Leth Andersen.

‍

Også når kommunikationen foregår på dansk, giver fremmedsprog fordele, pointerer hun. En sproguddannelse giver stærke analytiske færdigheder i, hvordan vi mennesker bruger sprog til at få hinanden til at gøre noget, tale til hinandens følelser og til at samarbejde.

‍

”Jeg bruger jo hver dag min sproglige faglighed som leder, når det handler om at få mennesker til at kommunikere med hinanden bedst muligt. Og jeg kan også mærke, at det gør mig skarpere i at kommunikere selv. Kan man et fremmedsprog på højt niveau, bliver man simpelthen bedre til at se, hvordan for eksempel en dansk tekst er opbygget, og gennemskue, hvad der kan gøres for at forbedre den.”

‍

‍

Nej, engelsk er ikke nok

Hanne Leth Andersen er således et eksempel på, at en sproguddannelse kan veksles til store gevinster. Og der er brug for sprogkyndige, pointerer hun med henvisning til en analyse fra Dansk Industri. Den viser, at mange danske virksomheder efterspørger medarbejdere med fremmedsprog som tillægskompetencer. Juristen, der kan tysk. Sælgeren, der kan fransk. Kunsthistorikeren, der kan spansk.

‍

”Eller én som mig inden for uddannelsesfeltet, som får adgang til mere tillidsvækkende, internationale samarbejder med kolleger ude i verden. Sprog giver os så mange muligheder i livet, så det er ærgerligt ikke at udnytte det potentiale,” siger hun.

‍

Derfor bekymrer rektoren sig i disse år over, at andet, tredje og fjerde fremmedsprog i ungdomsuddannelser landet over er trængte. I 2007 havde 42 procent af stx-eleverne tre eller flere fremmedsprog på studenterbeviset. I 2017 var det kun fire procent. Også på videregående uddannelser er der færre, der læser sprog.

‍

Og mens engelskfaget omvendt klarer sig fint, er det en stor misforståelse, at vi danskere kan klare os alene med engelsk, mener Hanne Leth Andersen.

‍

”Det er et ærgerligt synspunkt. Det gør os fagligt og kulturelt fattigere, hvis vi som nation kun kan engelsk. Vi får en mere indskrænket samfundsforståelse, kulturforståelse og en lavere vidensudveksling. Og jeg oplever tit, hvordan vigtige nuancer forsvinder, når eksempelvis danskere og franskmænd prøver at kommunikere på engelsk. Vi har simpelthen brug for at kunne tale med, arbejde med og vidensdele med franskmænd, tyskere, spaniere og mange andre på et dybere niveau,” siger hun.